Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

Frankrigs regionale naturparker

Frankrig har 45 regionale naturparker. De dækker 13 % af landets areal svarende til 7 millioner hektar og omfatter 3706 kommuner med over 3 millioner indbyggere. Målet med oprettelsen af disse naturparker er at beskytte natur, kultur og de lokale samfund

En regional naturpark er et befolket landområde, der på nationalt niveau anses for at have en høj kultur- og landskabsværdi, men som er sårbar, og som derfor inden for rammerne af et fælles og bæredygtigt projekt skal beskyttes og fremmes. Projektet for beskyttelse og udvikling af et lokalt område fører til en aftale, som de lokale myndigheder og staten forpligter sig til at holde.

De aftaler, der definerer opgaverne omkring oprettelsen af parkerne ud over beskyttelsen og forvaltningen af natur og kulturarv og planlægning af arealerne, omfatter desuden den økonomiske udvikling og sociale aspekter for at opretholde livskvaliteten i de relevante områder. Parkerne giver borgerne en tættere kontakt med naturen på en pædagogisk og bevidst måde for at fremme en miljøansvarlig adfærd. Parkerne bidrager desuden til forskningsprojekter samt til introduktion af nye procedurer og handleplaner.

Forvaltningen af parkområderne fokuserer på tre hovedlinjer:
- Lokalsamfundet og statens aftale løber over 12 år og kan derefter genforhandles
- Ansvaret for parkerne er delt mellem Staten og regionerne
- viljen til at overbevise gennem oplysning i stedet for tvang og at ændre borgernes adfærd på en positiv, pædagogisk og fremmende måde .

Flere
ideer