Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

før du tager afsted

Praktiske
oplysninger 

Pas. Kørekort. Badetøj. Har du det hele? Her finder du alt, hvad du har brug for at vide for at forberede din rejse til Frankrig.

Godt
at vide 

Gå på opdagelse i den korsikanske by Ajaccio

Man kan ikke undgå at falde for den elegante, solbeskinnede og imødekommende korsikanske by Ajaccio, der ligger smukt omkranset af bjerge.

Fra den berømte fæstningsmur kan man se ud over bugten, som anses for at være en af de smukkeste i verden. Man kan gå rundt i den gamle bydels små gyder, kigge ind i Napoleons fødehjem og besøge de flotte museer og de farvestrålende markeder.

På Sanguinaires-øerne finder man de lækreste sandstrande og små fredelige bugter, og om aftenen kan man beundre de dramatiske klipper, der får en rødglødende farve ved solnedgang.

Ud over disse smukke naturoplevelser er mødet med Ajaccios venlige og livsglade indbyggere med til at gøre din ferie uforglemmelig.

Gå ikke glip af

Palais Fesch, der huser Ajaccios kunstmuseum.

Sanguinaires-øerne og Pointe de la Parata, der er blandt de smukkeste naturseværdigheder omkring Ajaccio og på hele Korsika. Disse fredede landskaber har en stor naturværdi og er derfor omfattet af EU's naturbeskyttelsesdirektiv Natura 2000.

Journées Napoléoniennes (i august). En genopførelse af historiske begivenheder, teltlejre, gardens vagtskifte, optog, kejserlige temaaftner, teater o.a. Her kan du genopleve Napleontidens pomp og pragt under tre dages festligheder, hvor Ajaccio hylder sit berømte bysbarn.

Gastronomi

Byens mange restauranter serverer korsikanske specialiteter, og markederne bugner af lokale madprodukter. Man kan smage fisk og skaldyr (søpindsvin, languster og lokale fisk) og produkter fra bjergene (frisk bruccio, røget charcuteri samt gede- og fåreoste).

Prøv også de lækre butterdejssnitter med urter og grøntsager og en sød beignet til dessert.

ajaccio 

Flere
ideer