Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

før du tager afsted

Praktiske
oplysninger 

Pas. Kørekort. Badetøj. Har du det hele? Her finder du alt, hvad du har brug for at vide for at forberede din rejse til Frankrig.

Godt
at vide 

Poitou-Charentes

Oplev regionens indbydende madkultur og idylliske natur.

Poitou-Charentes giver mulighed for mange forskellige destinationer og ferietyper fra vinkældrene i Cognac, Atlanterhavskysten, Futuroscope til havnen i La Rochelle og middelalderbyen Royan.

En idyllisk skønhed

Man kan observere oddere, ål, hejrer og andre vadefugle i vådområderne i Charente-Maritime. Kystlandskaberne omkring marais poitevin fra "Venise Verte" til Baie de l'Aiguillon hører med til "Grand Sites de France" og kan udforskes med båd, kaldet "plate" eller "batais", på de mange vandveje. De mere trænede kan opleve dem til fods eller på de mange cykelruter.

Øerne Ile d'Oléron,Ile de Ré og Ile d’Aix er ideelle til en strand- og cykelferie. Langs kysten ligger der flere befæstede byer såsom Royan, der har opnået kvalitetsmærket "Ville d’Art et d’Histoire". Besøg den idylliske by La Rochelle med dens tårne og gamle havn.

Romanske bygningsværker

Den del af pilgrimsruten mod Santiago de Compostela, der ligger i Poitou-Charentes, har en lang række flotte, romanske bygningsværker såsom klostret Saint-Savin-sur-Gartempe, Abbaye aux Dames i Saintes, klostret i Fontdouce, kirken Notre-Dame-la-Grande og kirken Saint-Pierre d'Aulnay-de-Saintonge.

Madoplevelser i Poitou-Charentes

Poitou-Charentes er kendt for sine fisk og skaldyr fra Atlanterhavet, især østers fra Marennes-Oléron og bouchot-muslinger. Lammekød, farci poitevin, melon fra Haut Poitou, mojette (hvide bønner), kartofler fra Ile-de-Ré og smør fra Poitou-Charentes er blot nogle få af regionens specialiteter.

Af oste kan nævnes chabichou fra Poitou og af desserter tourteau fromagé, broyé du Poitou, kagerne galette charentaise og galette fra Niort, der er krydret med angelikarod. Til disse lækkerier kan anbefales et glas Pineau des Charentes eller Cognac samt vine fra Haut Poitou. Cognac udgør i øvrigt det næststørste AOC-distrikt i Frankrig!

Begivenheder i Poitou-Charentes

Klostre og kirker bliver fejret under Festival des Nuits romanes. La Rochelle syder af stemning til Festival international du Film og den kendte musikfestival Francofolies. I Angoulême kan man besøge Cité Internationale de la Bande Dessinée et de l'Image og deltage i tegneseriefestivalen.

Man kan beundre de flotte både i udstillingshallen Grand Pavois og under Semaine Internationale de la Voile og drømme om hav og frihed ved Chantier de l'Hermione og fyrtårnet Phare des Baleines. Den historiske interesse får man tilfredsstillet på Musée des Tumulus i Bougon, Musée du Donjon og på slottene Oiron og Rochefoucauld.

Poitou-Charentes byder på mange overraskelser. Besøg det eventyrlige Futuroscope, hvor man kan opleve 4D-forlystelsen Arthur (af Luc Besson) og lære om fjernelse af forurenende affald. Der er masser af aber i Vallée des Singes og dyr i den zoologiske have i Palmyre. Man kan se fantastiske fisk i akvariet i La Rochelle.

Hvis man har behov for at stresse af og forkæle sig selv, kan man vælge et ophold med thalassoterapi på et af mange hyggelige hoteller. Poitou-Charentes har simpelthen det hele.

Poitiers