Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

før du tager afsted

Praktiske
oplysninger 

Pas. Kørekort. Badetøj. Har du det hele? Her finder du alt, hvad du har brug for at vide for at forberede din rejse til Frankrig.

Godt
at vide 

Gå på opdagelse i Vulkanens By (Cité du Volcan) på La Réunion Island

Vulkanens By på La Réunion island

Beliggende på Cafres-sletten (Plaine des Cafres) mellem vulkanerne Piton des Neiges og Piton de la Fournaise finder man Vulkanens By, som er et moderne udflugtssted, hvor man på en sjov måde kan blive klogere på øens vulkanske aktivitet.

Vulkanens By er en genskabelse af det tidligere Vulkanens Hus (Maison du Volcan) skabt i 1992, et vigtigt sted for vulkanologi både for La Réunion og for hele verden, eftersom Piton de la Fournaise er en af jordens mest aktive vulkaner.

Et sjovt og lærerigt besøg i hjertet af vulkanerne

Dette nye område på 6000 m2 lader publikum fordybe sig i vulkanernes liv takket være en nyskabende interaktiv måde at bygge et museum op på.

Allerede i indgangspartiet byder en lavatunnel de besøgende velkommen indenfor i jordens indre. Herefter kan man udforske de undersøiske skrænter af Piton de la Fournaise takket være undervandsbåden kaldet Bathyscaphe.

Der er mulighed for at få en introduktion til studierne af vulkanske fænomener, og en stor del af udstillingerne hjælper de besøgende til at få en større viden om de særheder, der kendetegner den vulkanske ø La Réunion. Nysgerrige gæster kan f.eks. lære om øens udvikling helt tilbage fra dens fødsel for mere end 3 millioner år siden til i dag.

Gå på højteknologisk eventyr i vulkanens verden

Ved hjælp af nutidens teknologi giver lyde og visuelle effekter de besøgende oplevelsen af at være på besøg i vulkanens indre. Der er især værd at nævne 4D biografen, hvor publikum kan se film på et ekstra bredt lærred og dermed bl.a. beundre de vulkaner, som findes på andre planeter i vort solsystem.

NAO-robotter står parate til at gøre besøget sjovt for de yngste gæster. Disse små menneskelignende skabninger kan bevæge sig af egen kraft og føre samtaler med gæsterne uden menneskelig indblanding. De kan endda danse, synge og tale forskellige sprog (fransk, engelsk og kreolsk).

Kontaktinformation

La Cité du Volcan
RN3 Bourg Murat
97418 Plaine-des-Cafres

Plaine-des-Cafres