Opskrift: Fransk hokkaidosuppe med kastanjer

Gør årets Halloween lidt mere fransk og sæt denne suppe af hokkaidogræskar med bagte kastanjer på middagsbordet. Suppen er nem at gå til og sætter stemningen for en sjov (og uhyggelig) aften i Allehelgens tegn!

Ingredienser til 4 personer:

  • 1 kilo hokkaidogræskar
  • 100 gram kogte kastanjer (køb dem friske og kog dem selv)
  • En håndfuld kørvelstænger
  • 3 knivspidser muskatnød
  • 2 deciliter cremefraiche
  • 1 spiseske jordnøddeolie
  • 1 løg
  • Salt og peber


Sådan koger du dine kastanjer:

Lav først et rids i skallen og sænk derefter kastanjerne ned i kogende vand.

Lad kastanjerne koge i cirka fire minutter eller indtil du kan pille den hårde skal af.

Kog herefter kastanjen i yderligere ca. 25 minutter, indtil de er bløde og møre. Skær dem til sidst ud i skiver.

Sådan laver du hokkaidosuppen:

  • Skræl hokkaidogræskarret og skær det i fire lige store dele. Fjern herefter frøene og skær kødet i terninger.

  • Skær løget i skiver og rist det herefter i bunden af en gryde ved middelvarme. Tilsæt dernæst græskarstykkerne og 1 liter vand.

  • Når vandet koger skruer du ned for varmen og tilføjer salt.

  • Tilsæt herefter cremefraiche og muskatnød og krydr med peber. Mos græskarret med en stavblænder og bring suppen i kog.

  • Nu er hokkaidosuppen næsten klar til servering! Arranger dine kastanjestykker i bunden af hver suppeskål og hæld græskarsuppen over. Pynt til sidst med kørvelstænger og server dampende varm!