Frankrig 2021: Disse udstillinger må du ikke gå glip af

Jeff Koons på Mucem i Marseille, Giacometti på Fondation Maeght på Den Franske Riviera , Cézanne på Carrières de Lumières i Provence, Arcimboldo på Centre Pompidou-Metz og Picasso på Louvre-Lens... Her er en oversigt over de bedste udstillinger i Frankrig anno 2021!

Disse udstillinger må du ikke gå glip af i Paris

Fra markeringen af 200-året for Napoleons død til Henri Cartier-Bresson, der hyldes i forbindelse med genåbningen af Musée Carnavalet, fra Rodin til Picasso der kører parløb på to af hovedstadens magiske steder, fra den blide Botticelli til den ekstravagante Dali… Exceptionelle retrospektive udstillinger side om side med uundgåelige mesterværker i 2021 i Paris. Der lægges særlig vægt på malerier og fotografier, men der er også mulighed for at dykke ned i Banksys originale og sanselige street-art eller i den biologiske verden på Muséum d’Histoire Naturelle. Se vores udvalgte steder!

"L’Empereur romain, un mortel parmi les Dieux", på Musée de la Romanité i Nîmes

Indtil den 19. september 2021

I samarbejde med Louvre-museet går man i denne udstillingen 2000 år tilbage i tiden til det antikke Rom, hvor kejseren var selve bindeleddet mellem mennesker og guder. Gennem 150 værker introducertes museumsgæsten til de ritualer, der gav kejseren dødelig status blandt guderne.

Musée de la Romanité (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Salammbô : Fureur ! Passion! Eléphants !" på Musée des Beaux-Arts i Rouen

Indtil 19. september 2021 på Musée des Beaux-Arts i Rouen
Fra 20. oktober 2021 til 7. februar 2022 i Mucem

I 2021 fejrer Normandiet tohundredåret for Gustave Flaubert, der er født og opvokset i regionen, gennem et år med mindehøjtideligheder under temaet Flaubert 21. Udstillingen "Salammbô : Fureur ! Passion! Eléphants" på Musée des Beaux-Arts i Rouen er inspireret af romanen af samme navn fra 1862 og er et af højdepunkterne i denne fejring, idet den giver mulighed for at fordybe sig i værkets ekstravagante, fantastiske og overdrevne univers. Efter Rouen, Flauberts fødeby, flytter udstillingen til Mucem i Marseille.

Musée des Beaux-Arts i Rouen (Eksternt link)
Mucem (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Cosmogonies, Zinsou", une collection africaine på MoCo i Montpellier

Fra 3. juli til 10. oktober 2021

MoCo i Montpellier præsenterer for første gang værker udlånet af Zinsou Foundation i Cotonou, i det vestafrikanske land Benin. Udstillingen "Cosmogonies" præsenterer næsten 110 skulpturer, fotografier, malerier og installationer af 37 afrikanske kunstnere fra forskellige generationer. Den røde tråd i denne udstilling er Cyprien Tokoudagbas malerier (1939-2012), hvor figurer og symboler, virkelighed og det overnaturlige, hverdagsliv og legender tegner fascinerende sammenhænge, der blander magi og realisme.

MoCo (link på fransk) (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"La Mer imaginaire", på Villa Carmignac, Île de Porquerolles

Indtil den 17. oktober 2021

Det magiske museum Villa Carmignac ud for Hyères kyst omdannes til et undersøisk naturhistorisk museum, der sætter spørgsmålstegn ved interaktionen mellem vores civilisation og livet under havet. Hvis man vil, kan man se udstillingen "La Mer Imaginaire" barfodet og udstillingen henter sin inspiration flere steder fra: stedets arkitektur, rummene der ligger nedeunder stedet, dets loft af vand, samt museets kunstsamling: springvandet med hundrede fisk af Bruce Nauman, undervandsfreskoen af Miquel Barceló eller hummeren, der ligger på en stol af Jeff Koons. Lad os dykke!

Fondation Carmignac (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Jeff Koons" på Mucem i Marseille

Indtil den 18. oktober 2021

Farve, humor og provokation... Jeff Koons’ omdømme er veletableret. Ham der elsker at forvandle hverdagens banale genstande til kunstværker, udstiller nogle af sine mest berømte værker fra Pinaults samling på Mucem. Skulpturer såsom Balloon Dog eller Lobster, og malerier såsom Backyard eller Dutch Couple bliver udstillet i den store sal på Mucem, på vandsiden. Mødet mellem genstande fra museets samling af populærkunst tegner til at blive spændende, men også symbolsk og poetisk.

Mucem (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Côté jardin, de Monnet à Bonnard", på Musée des Impressionnismes i Giverny, Normandiet

Indtil den 1. november 2021

Impressionisme-museet i Giverny (Normandiet) præsenterer en udstilling vinklet på sin helt egen måde i et univers af følelser idet den søger at vise impressionisternes følelser for de haver, malerne elskede at portrættere.
Kom tættere på Auguste Renoir, Claude Monet, Édouard Vuillard og Pierre Bonnard, og slut museumsbesøget af med en gåtur i museets smukke have.

Musée des Impressionnismes Giverny (link på fransk) (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Drik med guderne" (Boire avec les Dieux" ) på Cité du Vin i Bordeaux

Indtil den 29. august 2021

Cirka halvtreds gamle værker (inklusiv nogle ekstraordinære udlån af Louvre-museet og det nationale arkæologiske museum i Athen) samt tre special designede monumentale kreationer af gadekunstnere, kan opleves på Cité du Vin ved denne sommerudstilling. Langs en rute, der er præget af moderne lyd og visuelle enheder, søger udstillingen "Drik med guderne" at afsløre de tætte forbindelser mellem den græsk-romerske civilisation, vin, guder og mennesker. Oplev vinens gud Dionysus, og den rigdom af ritualer, man forbandt med ham.

Cité du Vin (Eksternt link)

Vi råder dig att kontrollera datum för utställningen på museets webbplats (eventuella ändringar på grund av samitära åtgärder).

"Philippe de Gobert, du merveilleux en architecture au conte photographique", på MuMa i Havre (Nordfrankrig)

Indtil den 7. november 2021

Arkitekturen og den særlige atmosfære i den nordfranske by Le Havre, der efter anden verdenskrig delvist blev genopbygget af arkitekten Auguste Perret, er den belgiske fotograf Philippe de Gobert inspirationskilde til denne udstilling på MuMa. En slags fotografisk fortælling, der med meget frihed og poesi fortæller historien om byens smukke renæssance.

MuMa (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Les Giacometti : une famille de créateurs" på fondation Maegh i Saint-Paul-de-Vence

Indtil den 14. november 2021

I sydfranske Saint-Paul-de-Vence præsenterer Maeght Foundation en unik oplevelse med udstillingen "Les Giacometti: en familie af skabere". Med Alberto Giacometti som omdrejningspunkt (bedst kendt for sine slanke skulpturer) udstilles også værker af hans far Giovanni og hans fætter Augusto, der begge var malere. Derudover var Alberto Giacomettis ene bror Diego billedhugger og designer, mens den yngste bror Bruno var arkitekt. Oplev dette enestående kunstneriske dynasti på udstillingen!

Fondation Maegh (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Face à Arcimboldo" på Centre Pompidou i Metz

Indtil den 22. november 2021

Den italienske mester i "bizarre opfindelser", Giuseppe Arcimboldo (1526 - 1593), var tilbedt af sin samtid, længe miskrediteret af kunsthistorikere men fejret af surrealister. På Centre Pompidou i byen Metz (i det nordøstlige Frankrig) appellerer udstillingen til børn, voksne og følsomme sjæle. Oplev de resolut moderne værker, der fusionerer mennesket med plante- og dyreriget. Med blik for andre kunstnere som Francis Bacon, Pablo Picasso og Annette Messager er udstillingen designet som en tur ind i en af kunstnerens collager. Giuseppe Arcimboldo er et ægte ikon!

Centre Pompidou-Metz (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Giorgio Griffa, merveilles de l’inconnu", på LaM Lille

Indtil den 28. november 2021

Med næsten 100 værker, lærred og tegninger, hvoraf de fleste aldrig eller sjældent udstilles, kaster Musée LaM i den nordfranske by Lille lys på den italienske kunstscene, som endnu ikke har fået nogen særlig opmærksomhed i Frankrig. Lærred, touch og farver ... Dette er kunstneren Giorgio Griffas grundlæggende trefold og i sin kunst lader han med enkelte bevægelser penslen føre hen over store lærreder med subtile variationer af tegn og farver: Et billedsprog med stor poesi!

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

Musée LaM (Eksternt link)

"1898, Matisse en Corse, un pays merveilleux" på Musée de la Corse i Corti

Fra 24. juli til 30. december 2021

Blå himmel, orange tage, Middelhavet og Korsika... I løbet af sit ophold i 1898 opdagede maleren Henri Matisse øens storslåede landskaber. Et første besøg, som skulle vise sig at blive meget frugtbart, idet kunstneren malede cirka halvtres malerier på 6 måneder. Denne periode markerede et brud med en tid og en åbning for en ny type maleri, som brød med de klassiske regler og de akademiske færdigheder.
Udstillingen, som er organiseret af Collectivité de Corse, fremhæver det moderne maleri, som er en mangel i Korsikas offentlige samlinger. Læg særligt mærke til maleriet "La mer en Corse, le Scudo".

[Musée de la Corse] (http://www.musee-corse.com/ (Eksternt link) )

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Cézanne, maître de la Provence" på Carrières de Lumières, i sydfranske Baux de Provence

Indtil den 2. januar 2022

Udstillingen "Cézanne, maître de la Provence" på Carrières de Lumières.
Som at være der selv! Ved foden af Sainte Victoire-bjerget ved Aix-en-Provence, midt mellem kortspillere og foran en skål fyldt med æbler… På Carrières de Lumières kan man opleve udstillingen "Cézanne, maître de la Provence", en fantastisk rejse ind i hjertekuglen af nogle af kunstneren fra Aix’ største værker, der fandt inspiration i den provencalske natur. En på én gang digital og sanselig oplevelse, der kan forlænges med Kandinsky-udstillingen, en abstrakt rejse, som vises samtidigt.

Carrières de Lumières (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Monet, Renoir… Chagall, Voyages en Méditerranée", på Bassins de Lumières i Bordeaux

Indtil den 2. januar 2022

Det er en rejse fra impressionismen til den moderne kunst med den sydfranske natur i baggrunden, der møder os på les Bassins de Lumières, i Bordeaux. Gennem de omtrent 500 værker undersøger denne digitale udstilling forbindelsen mellem den kunstneriske skabelse og middelhavskysten fra den ene tendens til den anden: impressionismen med Monet og Renoir, pointillismen med Signac og Cross og fauvismen med Camoin, Derain og Vlaminck. For ikke at glemme én af de største kolorister inden for moderne kunst: Marc Chagall.

Bassins de Lumières (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"Antoine de Saint Exupéry, Un petit prince parmi les hommes" på L’Envol des Pionniers, i Toulouse

Indtil den 2. januar 2022

Den årlige hovedudstilling på L’Envol des Pionniers er organiseret i et samarbejde mellem Lyon (hvor han er født) og Toulouse (det historiske hovedkvarter for luftpost) og skildrer den mest kendte franske forfatterpilots liv: Antoine de Saint-Exupéry, som skrev Den lille prins. Lige fra den lille bevingede drengecykel og til hans tragiske død over Middelhavet ombord på det mytiske P38-fly... denne udstilling giver publikum mulighed for at komme tættere ind på denne modige og dybt humanistiske mand, som mod sin vilje, er gået over i historien.

L'Envol des Pionniers (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"La Dame à la Licorne" på Les Abattoirs i Toulouse

Fra den 30. oktober 2021 til den 16. januar 2022

Musée de Cluny’s mesterværk, det berømte vægtæppe fra middelalderen, har taget turen til Toulouse! Under ombygningen af sit parisiske hjemsted, har værket, som udgør seks vægtæpper, været udstillet på Les Abattoirs, Musée – Frac Occitanie Toulouse i forbindelse med en særudstilling, der skaber dialog med nutidige kunstværker for at skabe et fornyet perspektiv. I den anledning vises også hovedværket på Les Abattoirs, Picassos scenetæppe "La Dépouille du Minotaure en costume d’Arlequin", som han lavede i 1936 i forbindelse med Romain Rollands Quatorze Juillet.

Les Abattoirs (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"La Terre en héritage, du Néolithique à nous", på Musée des Confluences i Lyon

Indtil den 30. januar 2022

Et brandvarmt aktuelt emne, som det smukke og kyndige Musée des Confluences tager op for at sætte vores intelligens på prøve. For at finde ud af, hvornår i historien, der fandt vigtige miljøforandringer sted i et hidtil uset omfang, sender udstillingen "La Terre en héritage" os tilbage til stenalderen via en kronologisk gennemgang. Så er det op til os at forstå, hvornår vores udnyttelse af naturen startede, og hvordan dette har vendt op og ned på vores forhold til de levende væsner. Pædagogisk og passionerende.

Musée des Confluences (Eksternt link)

Vi hänvisar till museets webbplats för information om eventuella förändringar i öppettider i samband med kranskärlsbegränsningar.

"Les Louvre de Pablo Picasso" på Louvre-Lens i Nordfrankrig

Fra den 13. oktober 2021 til den 31. januar 2022

Fordi Louvre er af afgørende betydning for en bedre forståelse af Pablo Picassos værker og fordi museet optog en vigtig plads i malerens fantasi, ser denne udstilling til at blive noget af en begivenhed. Et vigtigt møde… Louvre-Lens ser nærmere på dialogen, som Picassos værker har indledt med Louvres samlinger, men også på det forhold, som verdens største museum siden 1930’erne har forsøgt at skabe med kunstneren og dennes værker.

Louvre-Lens (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.

"À la mode. L’art de paraître au 18eme siècle" på Musée d’arts de Nantes

Fra den 26. november 2021 til den 6. marts 2022

Moden blev født i 1700-tallet samtidig med, at nye erhverv skød frem og pressen så dagens lys. Den franske stil blev toneangivende hos både aristokratiet og det finere borgerskab, samt i alle store europæiske byer. På udstillingen udforskes spledes for første gang samspillet mellem kunstværker og klædedragten i det 18. århundrede. En ny iscenesættelse af kroppen mellem samfundsmæssige krav og modens luner. I forbindelse med udstillingen "À la mode. L’art de paraître au 18eme siècle" præsenterer kunstmuseet i vestfranske Nantes i samarbejde med Paris' modemuseum Palais Galliera næsten 200 modegenstande fra 1700-tallet, udlånt af de største tekstil- og kunstmuseer i Frankrig og Europa.

Musée d'arts de Nantes (Eksternt link)

Vi henviser til museets hjemmeside for information om eventuelle ændringer i åbningstider i forbindelse med koronarrestriktioner.