Vores top 12: her er de bedste franske udstillinger i 2022

I år er noget af det, der virkelig tæller, at besøge Frankrigs store museer og fordybe sig i en spændende udstilling. Her er et overblik over alle de store og flotte udstillinger, man i 2022 kan glæde sig til i Frankrig!

Hyldest til Yves Saint Laurent med ”Yves Saint Laurent aux musées” på seks forskellige museer

Fra d. 29. januar til d. 15. maj 2022

I 2022 er det 60 år siden, at den franske modeskaber Yves Saint Laurent sendte sin første model ned ad podiet, og det fejres i Paris med en storstilet museumsindsats! Hele seks forskellige museer viser på hver deres måde, hvordan den ikoniske designer bandt kunst og mode sammen og fandt inspiration i de franske kunstsamlinger. Besøg Centre Pompidou, Louvre, Musée d’Art Moderne de Paris, Musée d’Orsay, Musée National Picasso-Paris og naturligvis Musée Yves Saint Laurent.

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Vivian Maier på Musée des Beaux-Arts de Quimper og på Musée de Pont-Aven

Fra d. 4. februar til d. 29. maj 2022

De to museer i Bretagne løfter sløret for en række af den amerikanske fotograf Vivian Maiers værker, som aldrig var tænkt offentliggjort. Oplev i alt 250 billeder af den berømte amerikanske fotograf, der tilbragte store dele af sit liv med at tage sig af andre, men ikke desto mindre fandt tid til at dokumentere livet i gadebilledet. På Musée de Pont-Aven kan publikum i udstillingen ”Vivian Maier e(s)t son double” glæde sig til at fordybe sig i Vivian Maiers selvportrætter og derigennem fotografens søgen efter sin identitet. Mens gadefotografier fra New York og Chicago er på plakaten på Musée des Beaux-Arts de Quimper.

Musée des Beaux-Arts de Quimper (Eksternt link)
Musée de Pont -Aven
(Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

”Yves Klein i det uendelige blå” (L’infini Bleu) på Carrières des Lumières des Baux-de-Provence

Fra d. 4. marts 2022 til d. 2. januar 2023
Middelhavets uendelige blå himmel blev i det 20. århundredes toneangivende kunstner Yves Kleins kunst til monokrone dybblå værker, man på Carrières des Lumières kan fortabe sig i. Himlen var et centralt element i Yves Kleins kunst, som i kunstnerens øjne var et immaterielt og spirituelt skjold mod verden i en tid, hvor erobringer af rummet og atomvåben var på dagsordenen. Glæd dig til at opleve Yves Kleins blå modsvar, der kredser om frihed i en ny idealisme. En både sanselig og digital udstilling, som med fordel kan suppleres med Carrières des Lumières anden aktuelle udstilling ”Venise, la sérénissime”, der kredser om Venedig.

Carrières des Lumières (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Mona Lisa (La Joconde) på Palais de la Bourse de Marseille

Fra d. 10. marts til d. 21. august 2022

I 2022 tager Mona Lisa på en virtuel rejse til Palais de la Bourse i Marseille. Her kan publikum glæde sig til en sansende oplevelse præsenteret af museumsgiganterne Grand Palais Immersif og Louvre. En interaktiv digital museumsoplevelse fortæller gennem seks forskellige temaer historien om Mona Lisa og de historiske begivenheder, der havde indflydelse på hendes, og Leonardo da Vincis, skæbner. En sansende oplevelse, der helt tæt på lærredet, zoomer ind på Mona Lisas mystiske smil.

Fondation Carmignac (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Monet/Rothko på Musée des Impressionnisme de Giverny

Fra d. 18. marts til d. 3. juli 2022

I anledningen af, at impressionisme-museet i Giverny (Normandiet) genåbner, præsenterer museet dette forår en udstilling, der viser synergien mellem Claude Monet og Mark Rothkos kunst. Med værker af de to kunstnere udstillet side om side, får man virkelig en forståelse for den overensstemmelse der herskede mellem Monet og Rothko, som samtidig eksperimenterede med hver deres stil – impressionisme og ekspressionisme. Et besøg på museet er desuden en kærkommen anledning til at nyde Monets pragtfulde have.

Musée des Impressionnismes Giverny(link på fransk) (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Gaudi på Musée d’Orsay

Fra d. 12. april til d. 17. juli 2022

Efter udstillingen ”Gaudi” er blevet vist i Barcelona er turen nu kommet til Paris. Således præsenterer Musée d’Orsay denne udstilling til ære for den catalanske, modernistiske arkitekt Antoni Gaudi (1852 – 1926) og viser med 650 forskellige genstande, kunstværker, dokumenter, tegninger og billeder et helhedsindtryk af Gaudis virke. Her er en enestående mulighed for at forstå arkitektens kreative proces, som præsenterede Art Nouveau til et Catalonien præget af sociale og politiske spændinger.

Musée d'orsay (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Picasso ”brusende forme” (Effervescence des formes) på Cité du Vin i Bordeaux

Fra d. 15. april til d. 28. august 2022

Hvad er vinens og alkoholens plads i Pablo Picassos værker? Det spørgsmål kan man blive meget klogere på gennem 40 udstillede værker på vin-og oplevelsescenteret Cité du Vin i Bordeaux. Kunsten er udlånt af Picasso-museerne i Paris og Barcelona og viser Picassos skildring af caféliv, drankere, og forskellige kubistiske fortolkninger af glas og flasker. Se frem til en rus i Picassos ånd i Bordeaux!

Cité du Vin de Bordeaux (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Raoul Dufy på Hôtel de Caumont d’Aix-en-Provence

Fra d. 5. maj til d. 18. september 2022

I Hôtel de Caumonts smukke arkitektoniske rammer kan man i 2022 opleve en stor retrospektiv udstilling til ære for den produktive kunstner Raoul Dufy: akvareller, malerier, tegninger og keramik udstilles i kunstnerens fine linjer og hans leg med ismerne: impressionisme, kubisme og fauvisme. Oplev denne mange facetterede kunstner, hans samtid og forbindelsen til Cezannes kunst i perioden 1908 til 1914.

Hôtel de Caumont, Aix-en-provence (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Fernand Léger, livtag med tilværelsen (la vie à bras le corps) på Musée Soulages i Rodez, Sydfrankrig

Fra d. 11. juni til d. 6. november 2022

At ”tage livtag med tilværelsen” var den kubistiske kunstner Fernand Légers devise og hans måde, at gå gennem tilværelsen på. Kunstnerens moderne værker var inspireret af Braque og Picasso. Takket være udlån fra museerne Centre Pompidou og Fernand Léger de Biot inviterer denne udstilling på en rejse ind i Légers yndlings temaer: den moderne by, arbejdslivet, fritiden samt det nære bånd til Soulages.

Musée Soulages à Rodez (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Mimèsis på Centre Pompidou-Metz

Fra d.11. juni 2022 til d. 16.januar 2023

”Kunsten imiterer naturen” sagde Aristoteles og hvilket tema kunne være mere aktuelt end kunsten i naturen? Gennem modernitetens store designere i Frankrig, Skandinavien og Japan inviterer Centre Pompidou-Metz (Nordøstfrankrig) denne sommer sine museumsgæster til at opdage designikoner som gengivelser af naturen. Fra finske Alvar Alto til japanske Sori Yanagi, franske Charlotte Perriand og Serge Mouille – via ikoniske design genstande vækkes forbindelsen mellem natur og design.

Centre Pompidou-Metz (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.

Hieroglyffer på Louvre-Lens

Fra d. 28. september 2022 til d. 16.januar 2023

I anledning af, at det i 2022 er 200 år siden, man fandt ud af at afkode hieroglyffer, præsenterer Louvre-Lens i Nordfrankrig en stor udstilling dedikeret til dette fascinerende egyptiske skriftsprog. Den første egyptiske tekst, man kender til, blev skrevet for over 5.000 år siden i år 3100 f.Kr., men ikke før 1822 vidste man, hvad der gemte sig bag de mystiske hieroglyffer. Det var franskmanden Jean- François Champollion der kækkede koden – en spændende og historisk udstilling!

Louvre-Lens (Eksternt link)

Grundet Covid-19 restriktioner anbefaler vi, at man besøger museernes hjemmesider for at orientere sig om eventuelle ændringer i programmerne.