På virtuel rejse til Frankrigs skønne vinland

Hvis du længes efter at køre det franske vinland tyndt, er der godt nyt. Med få klik åbner et væld af de franske vinhuse nemlig deres vinkældre for publikum og afslører alle de små detaljer om deres kostbare vine! Fra vinkældrene i Champagne til historien om Bordeaux’ terroir og videre til de frodige vinmarker i Provence. Her får du alt det, du skal vide for at forberede din næste rejse til det franske vinland!

Champagne: Invitation fra de store champagnehuse

Med imponerende virtuelle virkemidler åbner Maison Perrier-Jouët for et besøg i 360 grader, og inviterer indenfor i champagnehusets gemakker som er inspireret af La Belle Epoque og Chardonnay-parcellerne i edens have. Maison Perrier-Jouët er dedikeret til de gamle årgange og det virtuelle besøg byder også på en overraskelse eller to: graffiti fra 2. Verdenskrig og en gammel Art Nouveau-elevator.

Hos Maison Bollinger åbnes dørene til husets helt egen skat: et ældgammel vinlager i en glemt vinkælder som man fandt i 2010! Lagerets ældste vin er dateret 1829 - et år efter vinhusets grundlæggelse i landsbyen Aÿ!

Maison Perrier-Jouët (link på fransk) (Eksternt link)

Maison Bollinger (Eksternt link)

Bordeaux: på besøg hos de passionerede vinbønder

Hvis du er god til fransk kan du med Cité du Vins podcast høre Bordeaux’ vinbønder fortælle, hvad der er helt særligt for netop deres vine. Podcasten er også en rigtig god introduktion til oplevelsescenteret dedikeret til vin.

På Cos d’Estournel inviteres man på virtuelt besøg i dette orientalske palads, der også fungerer som vingård!

Cité du Vin podcast (Eksternt link)

Cos d’Estournels hjemmeside (Eksternt link)

Bourgogne: Gotisk kunst og Grand Crus i skøn forening

Er en rejse til Bourgognes vinland på din bucketliste? Så brug ventetiden på at besøge Hospices de Beaune hjemmefra. I 360-grader kommer man helt tæt på de flamboyante gotiske facader, mens man hos Château de Meursault kan komme med ned i vinkældrene. I Vin de Bourgognes forum Speakers Corner kan vinentusiaster dele deres erfaringer med Bourgognes mange vidunderlige vine, mens man i filmen “Bourgogne, the birthplace of terroir” kan blive meget klogere på, hvordan Bourgognes terroir er blevet til.

Besøg Bourgognes vinland (Eksternt link)

Speakers Corner (Eksternt link)

Filmen Bourgogne, the birthplace of terroir (Eksternt link)

Provence: et besøg på Châteauneuf du Pape

Det intense lys, cikadernes sang, et køligt glas vin i den milde aften… Provence forfører gang på gang, og det samme gør vinene fra den sydfranske destination! Med virtual reality kan man besøge Châteauneuf du Pape hvor vinen Clos de l’Oratoire des Papes bliver til. Besøg Clos de l’Oratoire-vinmarkerne og de ældgamle vinkældre, hvor den specielle Chorégie-årgang er født til ære for lyrik festivalen Chorégies d’Orange.

Clos de l'Oratoire VR360 (Eksternt link)

Alsace: på opdagelse i det charmerende vinland

I charmerende Alsace løber de blomsterdekorerede bindingsværkshuse, vinruter, slotte og frodige vinmarker med opmærksomheden. Få en forsmag på de smukke landskaber og rejs med til Guebwillers stejle vinmarker mellem skove og bakker.

Fortsæt så til en af Frankrigs smukkeste landsbyer nemlig Eguishem, hvis vinmarker billedskønt omkranser slottet. Endelig åbner vi døren til det autentiske vinhus Maison Boeckel, der i dag drives af femte generation!

Besøg Guebwillers vingårde (Eksternt link)

På virtuelt besøg i Eguishem (Eksternt link)

På virtuelt besøg hos Maison Boeckel (Eksternt link)