Thomas Hayes og Martin Bjercke på ski i de franske Alper: "hvor end du kigger hen, er det bare ”picture perfect”!

Den norske musikproducer, DJ og The Voice dommer Martin Bjercke (31) og skuespilleren Thomas Hayes (22), kendt som William fra Skam, var i slutningen af marts på en fem dages drengetur til Les Menuires og La Clusaz i de franske Alper. France.fr fangede de to i lufthavnen på vej hjem fra fem dage med høj sol, et tæt pakket program og, i Thomas’ tilfælde, en slem omgang forkølelse.

Det var med kærlighed til pisterne og erfaring i rygsækken, at de to kendte nordmænd rejste sydpå. Martin er praktisk talt født med skiene på. Han er vokset op på Norrefjell ved Oslo, og har stået på ski siden han var bare to år gammel. Thomas Hayes har stået de sidste 10 år, og hans yndlingssted i Norge er Hafjell, hvor han både står alpint og løber langrend:

Hvordan har de sidste fem dage været?
Martin Bjercke: "Hvis vi ser bort fra Thomas’ sygdom, så har det været en utrolig god tur med perfekt vejr og perfekte forhold! Begge steder (Les Menuires og La Clusaz, red.) har været fantastiske på hver deres måde, og det har været en ny og cool oplevelse."

Har I været i Les Menuires eller La Clusaz før?
Martin Bjercke: "Nej, det var første gang for os begge! Faktisk har Thomas aldrig været i Alperne før. Som tidligere professionel skiløber har jeg dog rejst meget i Alperne. Mest i Schweiz men også i Tignes, Val d’Isère og Chamonix samt mange steder i Østrig. Så jeg er vant til Alperne, og det var dejligt at være tilbage i de franske og se skisportssteder, der er anderledes end dem, jeg ellers kender."

Højdepunkterne/peaks fra turen?
Thomas Hayes: "Første gang vi tog gondolen op i Les Menuires til La Masse, og så Mont Blanc!"

Martin Bjercke: "Ja, da vi kom ud på toppen i 2800 meters højde og så den fantastiske udsigt. Les Menuires er virkelig smuk på den måde, at dalen er helt åben. Så hvor end du kigger hen, når du står på ski, er det bare ”picture perfect”! Du bliver helt tryllebundet, det er virkelig smukt. Det var også sjovt at deltage i "first tracks breakfast (Eksternt link) ". Du får adgang til pisterne før alle andre på dette enorme skisportssted med alle skiliftene. Og du spiser morgenmad i 2800 meters højde og kan bare nyde alle indtrykkene."

Martin - en lille historie om Thomas fra turen?
Martin Bjercke: "Thomas har været en ægte "trooper". På dag nummer to mistede han sin stemme (på grund af sygdom, red.). Han har faktisk været uden sin stemme på hele turen, men han har virkelig holdt ud og deltaget i alle aktiviteterne - han var endda med til paragliding, selv om han ikke følte sig 100% rask. Og jeg tror, at han stadig nød det og havde en fantastisk tur. Det var bare så uheldigt, at han blev syg."

Thomas en lille historie om Martin fra turen?
Thomas Hayes: "Hvad der virkelig har overrasket mig, var faktisk Martins færdigheder på ski og hans tilgang til denne skitur. Og det faktum, at han er sådan en god skiløber, har gjort det klart for mig, at Martin skal stå meget mere på ski. Og så skal det nævnes, at han har hængt ud med mig, selvom jeg var syg og virkelig har passet godt på mig."

Hvad har været de særlige franske øjeblikke på turen?
Martin Bjercke: "Maden og osten! Jeg har spist ostefondu, Tartiflette (kartoffelgratin med smeltet alpeost, red.), raclette (smeltet ost med kød og kartofler, red.) og så fik vi en ret i dag..."

Thomas Hayes: "Ja, vi fik en burger med den lokale ost. Meget lækkert."

Martin Bjercke: "Jeg elsker ost, og jeg elsker fransk mad, så det er perfekt for mig! Altså, jeg elsker bare Frankrig. På et tidspunkt i mit liv vil jeg gerne flytte herned og bo."

Hvordan har det været at stå på ski i slutningen af marts? Hvad havde I forventet?
Martin Bjercke: "Det har været rigtig godt. Det er varmt, solen skinner på skituren og sneen på bjergene er hård, især om morgenen før middagstid. Så du får rigtig god sne, men du fryser ikke. Du nyder solen og varmen og den befriende følelse af foråret, der er på vej - men du er stadig på ski! Og det er virkelig en speciel stemning. Det er bare rigtig dejligt.
Helt ærligt: Den slags vejr og frost er virkelig det perfekte match!"

Thomas Hayes: "Vi kunne også sidde uden for hver dag til frokost med en smuk udsigt og slikke sol, mens vi nød udsigten over Alperne."

Hvad med kombinationen af spa og ski?
Martin Bjercke: "Oh, det er fantastisk! Vi nyder begge at stå på ski, men vi får ikke stået nok på ski til daglig. Så når vi tager på skitur, bruger vi mange muskler, som vi ikke er vant til. Så vi blev begge ret ømme, også er det virkelig rart at slappe af efter skiløbet og tage en svømmetur og en tur i saunaen. Bare svede den ud og få toksinerne fra musklerne ud af kroppen og føle sig frisk igen, før du går ud og spiser aftensmad."

Hvor mange spa-dage havde I så ud af de fem dage?
Martin Bjercke: "Jeg tror, vi var i spa hver dag. Ja, Thomas tog tre dage, og jeg var der hver dag!"

Hvad synes I om den franske politik om at freeriding (off-piste og randonnée-skiløb) ikke bør begrænses?
Martin Bjercke: "Jeg synes, det er fantastisk, for jeg elsker freeriding. Det eneste minus ved at stå på ski på dette tidspunkt af året er måske, at sneen ikke er frisk, og derfor kan man ikke køre off-piste. Sneen har været hård og "pakket", og vi fik ikke mulighed for at gå off-piste denne gang.

At have mulighed for at køre freeride under de rigtige forhold er jo bare det bedste! Det kan man både i Les Menuires og La Clusaz, som byder på mange kilometer åbent terræn til freeriding! Personligt vil jeg virkelig prøve at komme tilbage i januar eller februar og tage en "pulvertur".

Men den bedste ting ved en forårstur på ski er, at vejene er tørre. Du kan stå på ski hele dagen og derefter kan du tage sneakers på, når du skal ud i byen efter skiløbet. Du skal ikke pakkes ind i vintertøj, og det er virkelig luksus!"

Hvad er anbefalingerne til vennerne derhjemme?
Martin Bjercke: "Til det yngre publikum vil jeg helt klart anbefale La Clusaz, både for stemningen i byen og pisterne. Det er et fantastisk skisportssted, der føles ungt. Landsbyen er hyggelig med en bykerne med rigtige butikker og hyggelige små barer og restauranter. Du kan købe alt, hvad du behøver. Det føles som et samfund af mennesker, der er meget imødekommende og glade for at hilse på dig, og du føler dig som en del af det lokale liv."

Thomas Hayes: "Jeg elskede også La Clusaz, men Les Menuires var faktisk mit yndlingssted på denne tur, fordi man altid var over trægrænsen, hvilket giver de utroligste udsigter. Derudover var pisterne også en lille smule bedre, synes jeg. Men jeg elsker begge dele - La Clausaz er en dejlig, hyggelig landsby."

Martin Bjercke: "Les Menuires har en strømlinet vibe over sig med større hoteller og et større skiområde. Alt er bare "up-to-date" og helt klart at foretrække, hvis man er på udkig efter et topmoderne skiområde. Omvendt er La Clusaz stedet, hvis man vil have en landsby med sjæl."

Hvordan med fester og afterski?
Martin Bjercke: "Stemningen i La Clusaz var mere festlig. Folk går mere ud og sidder på restauranterne til sent om aftenen."

Til sidste…. Fem hurtige spørgsmål om skituren!

Tidligt op eller sendt i seng?
Begge: "Tidligt op!"

Afterski eller spa?
Thomas Hayes: "Først afterski, så spaen."
Martin Bjercke: "Jeg er enig. Først rammer du afterskien, bagefter kan du blive ædru i spaen."

Snowboard eller ski?
Begge: "Ski."

Snowpark eller off-piste?
Begge: "Off-piste."

Til frokost: øl, champagne eller coca cola?
Thomas Hayes: "Øl & coca cola."
Martin Bjercke: "For det meste øl, men jeg foretrækker faktisk champagne. Det føles dog lidt underligt at drikke alene, haha."

Tre hurtige spørgsmål om Frankrig:

Hvad er jeres yndlings franske musikikon?
Thomas Hayes: "David Guetta (Eksternt link) ."

Martin Bjercke: "Helt sikkert Daft Punk. For alle, der elsker house musik, har Daft Punk været en stor indflydelse. Men også Martin Solveig og Bob Sinclair. Det er en del af den musik, jeg voksede op med - fransk housemusik har altid været vigtig for mig, da jeg voksede op."

Bob Sinclair (Eksternt link) :
Spotify (Eksternt link)

Daft Punk (Eksternt link) :
Spotify (Eksternt link)

Solveig (Eksternt link)
Spotify (Eksternt link)

Hvad kan skandinaverne lære af franskmændene?
Begge: "Mad!"

Hvad er så jeres yndligsret efter denne tur?
Martin Bjercke: "Raclette!"
Thomas Hayes: "Boeuf tartar (tartarbøf, red.)."

Thomas og Martin blev inviteret til La Clusaz og Les Menuires af Atout France og France Montagnes.

For yderligere information:

Les Menuires (Eksternt link)

Les Menuires og La Clusaz i de franske Alper