Val Thorens - Europas højeste skisportssted

Val Thorens er det højest beliggende skisportssted i Europa beliggende i 2300 meters højde og tilbyder skiløb i verdensklasse. Destinationen er snesikker og garanterer en enestående snekvalitet hele vinteren frem til maj.

De 3 Dale

Skisportsstedet er en del af De 3 Dale, det største sammenhængende skiområde i verden, og de 600 km pister, der forbinder Courchevel, la Tania, Méribel, St-Martin, Les Menuires og Val Thorens er tilgængelige på ski eller med skilifte.

De 3 Dale er vinteren over dækket af sne og skiløbet er mere varieret.

Alt det, Val Thorens har at byde på

Skiliftene i Val Thorens er blandt de bedste og mest effektive i verden, så man kan sagtens nå at løbe til de andre dale og byer på en dagstur. Samtidig er der rig mulighed for offpiste i selskab med en bjergguide.

Takket være sin beliggenhed, kan Val Thorens tilbyde "ski-in/ski-out" - sneen ligger lige udenfor døren, så skiløbet er tæt på.

I Val Thorens er der et livligt after-ski udbud: kælkebakke på 6 km (den længste i Frankrig), over 50 restauranter, barer og te-saloner, flere diskoteker, live musik, biografer, bowling, forretninger samt et sportscenter på 9.000 m2, med tennis, squash, swimmingpool, jacuzzi, fitness m.v.

Val Thorens er en alpeby, der lægger vægt på et aktivt ophold!

Her ligger Val Thorens i de franske Alper