Skiferie i de franske Alper: her kan du overnatte i harmoni med naturen

Dem der elsker Alperne ved, at selvom bjergene er store og majestætiske er de også utrolig skrøbelige. Heldigvis tager flere og flere hoteller, ferielejligheder og hytter hensyn til Alpernes fantastiske biodiversitet, og nye måder at opholde sig i bjergene på ser hele tiden dagens lys. Hermed fem autentiske feriesteder i de franske alper, hvor man kan bo i pagt med naturen.

På verdens tag i Val d’Arly

Det var ønsket om at genskabe sin bedstemors bondegård, der i første omgang fik Florent Perrin i gang med dette atypiske projekt, som forener en besøgsgård, en økologisk restaurant, indlogeringsmuligheder fra 2 til 20 personer (dobbeltværelser eller komplette ferielejligheder) og en café hvor der også afholdes koncerter. Hans ide var at vise, at man sagtens kan leve, have det sjovt og spise uden at det går ud over moderjord. I denne hyggelige stemning blander de lokale, der kommer for at spise eller overvære en koncert, sig med forbipasserende turister. Her sænker den hyggelige stemning sig virkelig, og så ligger Le Tôi du Monde for foden af skisportsstederne Saint-Nicolas-la-Chapelle, La Giettaz, Notre-Dame-de-Bellecombe, Crest-Voland og Cohennoz.

Det lille luksushotel i Méribel

Her er et autentisk bjerghotel, som har gennemgået en total renovering og er blevet til et luksushotel. ”Le Refuge de la Traye” forener i alt fire hytter, hvoraf to af dem er traditionelle savoyard-hytter. Resultatet er en oplevelse i harmoni med naturen og luksushytternes konstruktioner består af naturlige, lokale materialer som sten, gammelt lærketræ og fliser. Det lækre spa byder på en japansk sauna, lysbehandlingslamper samt en høseng og et badekar med mælk! Derudover serveres der naturligvis lokale råvarer, Le Refuge de la Traye opvarmes ved hjælp af solceller og skal man rundt på grunden foregår det i elektriske køretøjer. Et lille plus er også, at stedet kan smykke sig som et ” Small Luxury Hotels of the World”.

I landskabet over Annecy-søen: En nat i telt under Alpernes stjernehimmel

Her kan man for en nat sætte sig i jægerens sted! Når solen går ned ledes man af guiden ind i hjertet af skoven, hvor en lille aperitif venter. Herefter går turen tilbage til de kuppelformede telte, og menuen står på lokale savoyard-retter. Når maverne er fyldte, bevæger man sig endnu en gang ud i vinternatten, hvor kun lyset fra faklerne oplyser skoven. Efter en aften rundt om lejrbålet er det tid til at gå til ro i teltet, med sit helt egen kig til stjerner. De kuppelformede telte fabrikeres fra bunden i Haute-Savoie, de er genanvendelige og 100% energineutrale. En nat i de kuppelformede telte ”L'éco-bivouac d'Annecy-Semnoz” er både rustikt og magisk!

Ren energi på Hôtel La Croix de Savoie i Carroz

Her er det første bioklimatiske hotel i Rhône-Alpes og det tredje af sin slags i Frankrig, hvis hele bygningskonstruktion er udtænkt med det formål at nedsætte dets aftryk på miljøet. Med rene energikilder: varme fra brændeovne, vand der opvarmes med solceller, tage beklædt med planter og græs, regnvandsbeholdere, målsætning om at nedsætte udledningen af drivhusgasser og økologisk menu på restauranten. Stedet ligger i 600 meters højde med skilift tæt på Samoëns og Flaine. Sidst men ikke mindst tilbydes 28 værelser og et spa.

For yderligere information:

Læs også:

På ski i de franske Alper: Her er vinterens 9 nye luksushoteller

Her ligger de franske Alper