Alsace: To skønne byer du ikke må gå glip af på dit roadtrip

Charmerende landsbyer, vinmarker, smuk natur og spændende byer – uanset om du besøger regionen i bil eller på cykel, er Alsace oplagt til et roadtrip. Her er to byer, du ikke må springe over!

Er der nogen bedre følelse, end den frihed man har, når man er på roadtrip? Alsace er kendt for sine autentiske bindingsværkhuse, de mange blomster, forfriskende riesling, spændende historie, anderledes kultur og frodige natur.

Området byder kort sagt på et hav af oplevelser. Man kan følge vinruten, osteruten eller slotsruten. Det er egentlig bare et spørgsmål om at vælge.

Fortryllende julemarkeder

Hvert år er de små træhytters ankomst i Alsace en stor begivenhed, for julemarkederne er lig med traditionsfyldte festligheder. Oplev en verden af lækre dufte, fantastisk håndværk og julelys der oplyser boderne på gader og torve!

Julemarkedet i Strasbourg løber fra 23/11 til 30/12-18 på adressen Place de la Cathédrale, 67000 Strasbourg,

Julemarkedet i Mulhouse løber fra 23/11 til 23/12-18 på adressen Place de la Réunion, 68100 Mulhouse.

Bretzels-©Shutterstock

Strasbourg – UNESCO Verdensarv og kanalrundfart

Europas hovedstad Strasbourg er et must-see i Alsace. Byen er hjemsted for Europarådet og Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Derudover holder Europa-Parlamentet en uge hver måned til i byen, som er fuld af historie og stemning.

Byens gamle bymidte med bindingsværkhuse, den imponerende domkirke og de mange kanaler er en af de smukkeste eksempler på Alsace-regionens arkitektur og kultur og er derfor også på UNESCOs Verdensarvsliste.

Her er vores fem bedste tips til Strasbourg:

  • Tag en kanalrundfart i byen og oplev både den gamle bydel og de europæiske institutioner fra vandsiden.
  • Gå på tur i det gamle garver- og møllerkvarter Petite France, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.
  • Nyd synet af domkirken og det imponerende astronomiske ur. Den gotiske domkirke fra 1439 er byens vartegn og kan ses på lang afstand. Kirken skulle egentlig have haft to tårne, men det ene blev aldrig færdigt.
  • Stop ved Palais Rohan, Strasbourgs kunstmuseum der giver et fascinerende indblik i malerkunstens historie med italienske, franske, spanske og hollandske kunstnere op til 1870.
  • Besøg et af de lokale mikrobryggerier eller winstubs. Her kan du smage de lokale specialiteter indenfor øl, vin og gastronomi.

Hvor skal du sove?

Forkæl dig selv og overnat på Sofitel Strasbourg Grande Ile i hjertet af den gamle bydel, der er indlemmet på UNESCOs Verdensarvsliste. Hotellet ligger et stenkast fra Petite France, Strasbourgs katedral og et spændende shopping-område.

På hotellet venter en oplevelse ud over det sædvanlige. For eksempel har hotellet sin egen lille vinmark med de syv druer, der har gjort Alsace kendt, mens du i den lille gårdhave kan slappe af og nyde solen.

Når sulten melder sig er du også i gode hænder – hotellets restaurant Terroir & Co serverer nemlig uimodståelig middage og i baren Le Link serveres der opfriskende cocktails og champagne.

Læs mere om hotellet her: Sofitel Strasbourg Grande Ile (Eksternt link)

3346-04.jpg?h=250

Mulhouse – farvestrålende facader og spændende oplevelser

Den industrielle by Mulhouse med de farvestrålende facader byder på enestående museumsoplevelser for enhver smag.

Uanset om du er til biler, mode eller toge er det her du finder nogle af verdens og Europas bedste museer.

Her er vores fem bedste tips til Mulhouse:

  • Udforsk verdens største samling af biler på Cité de l’Automobile, der udstiller mere end 400 mytiske bilmodeller doneret af to alsaciske industrimagnater.

  • Smag kougelhof og andre alsaciske specialiteter hos en af de traditionelle bagere.

  • Oplev det enestående Cité du Train. Europas største togmuseum skildrer de franske jernbaners historie via en storslået scenografi.

  • Besøg La Kunsthalle. Det imponerende center for moderne kunst i Mulhouse, der rummer 700 m2 spændende udstilling.

  • Bliv inspireret på Musée de l’impression sur Etoffes. Modedesignere fra hele verden valfarter til museet for at blive inspireret og se Mulhouses berømte tekstiler med print. De har nemlig verdens største samling af originale tekstiler, der tæller over 6 millioner eksemplarer.

Hvor skal du sove?

Afhængigt af dit budget kan du overnatte på enten Ibis budget Mulhouse Centre Gare eller Ibis Styles Mulhouse Centre Gare der igger i forlængelse af hinanden og begge tilbyder pæne værelser til gode priser.

Hotellerne ligger i det nye businessdistrikt nær banegården bare et minuts gang fra den gamle bydel. Herfra har du let adgang til de spændende museer og der er gode parkeringsmuligheder i hovedbanegårdens parkeringskælder.

Ibis hotellerne er en perfekt base, hvis du skal opleve Mulhouse og de mange museer. Du kan læse mere om Ibis budget Mulhouse Centre Gare her (Eksternt link) og læse mere om Ibis Styles Mulhouse Centre Gare her (Eksternt link) .

Ibis Mulhouse

For yderliger information:

Planlæg dit besøg til Alsace (Eksternt link)

Her ligger Alsace