Alsace-Lorraine: Det kan man se og opleve

Hvad bør man absolut se og opleve i Alsace-Lorraine? Listen er næsten uudtømmelig: besøg kvarteret Petite France i Strasbourg, sejl på kanalerne i Colmars egen version af Venedig eller læg vejen forbi vinmarker og brasserier. Læs med og få alle vores bud på de perfekte ferieoplevelser i Alsace-Lorraine!

Det kan man se i Alsace


• Domkirken Notre-Dame og kvarteret Petite France i Strasbourg

Domkirken i Strasbourg er et gotisk mesterværk klædt i rødbrune sandsten, der knejser over byens tage. Kvarteret Petite France er oplagt til en slentretur i de brostensbelagte gader med idylliske kanaler.

• Den gamle bydel i Eguisheim på vinruten i Alsace

Man bør absolut lægge vejen forbi denne typisk alsaciske landsby, hvor man kan gå rundt i den historiske bymidte i mylderet af små gader og gyder og beundre de gamle bindingsværkshuse.

• Landsbyen Kaysersberg

I 2017 blev Kaysersberg udnævnt til Frankrigs mest populære landsby, og det er ikke svært at forstå hvorfor, når man går over byens befæstede bro og rundt i de små middelaldergader, der fører op til det lokale slot.

• Jernbanemuseet og Cité de l'Automobile i Mulhouse

Efter et besøg på disse to museer ved man næsten alt om jernbanernes historie, fra de første damplokomotiver til de moderne TGV-tog, og om verdens fineste bilmærker: Bugatti, Mercedes, Rolls-Royce, osv.

• Colmar, lille Venedig

I Alsaces vinhovedstad kan man sejle rundt langs de smukke bindingsværkshuse i byens mange kanaler.

• Det humanistiske bibliotek i Sélestat

Bygningen er tegnet af den franske arkitekt Rudy Ricciotti og rummer en fantastisk samling af humanisten Beatus Rhenanus' værker, primært manuskripter fra middelalderen og dokumenter fra 1400 og 1500-tallet.

• Unterlinden-museet i Colmar

Dette tidlige kloster er i dag et museum, der rummer kunstværker fra middelalderens slutning og starten af renæssancen, bl.a. den berømte altertavle Isenheimalteret.

• Lalique-museet i Wingen-sur-Moder

På dette museum kan man se eksempler på den ypperste glaskunst, som den franske designer René Lalique skabte fra 1920'erne og frem: fine lysekroner, parfumeflasker, vaser, mm.

• Den smukke by Molsheim

Denne gamle universitetsby for foden af vinmarkerne rummer en række særdeles velbevarede historiske bygninger som f.eks. den store jesuiterkirke, karteuserklosteret og et slagtehus fra renæssancen.

Det kan man lave i Lorraine

• Museet Centre Pompidou-Metz

I Metz’ moderne museumsbygning kan man beundre nogle af de smukkeste eksempler på moderne kunst udvalgt fra Centre Pompidous rige samling i Paris.

• Citadellet i Belfort

Dette imponerende fæstningsværk blev opført mellem 1600 og 1800-tallet. Den berømte franske ingeniørofficer Vauban tager en del af æren for dets tilblivelse, og det flotte byggeri knejser højt over byen Belfort.

• Place Stanislas i Nancy

Pladsen er opkaldt efter en polsk konge og blev opført i det 18. århundrede. Den forbinder den gamle bydel med middelalderbyen og er et pragteksemplar på fransk klassicisme, som naturligvis er at finde på UNESCOs verdensarvsliste.

• Sus ned ad den store svævebane i Brumath-skoven

Her i aktivitetsparken er der garanti for sug i maven, når man suser ned ad svævebanen ud over søen. Man kan også tage en klatre i træer og gå på gangbroer mellem trækronerne i skovens ege- og bøgetræer.

• Besøg de historiske steder fra 1. Verdenskrig

Alsace har mange museer og mindesmærker, der fortæller historien om de tragiske begivenheder under 1. Verdenskrig. Besøg f.eks. bjerget Hartmannswillerkopf som de franske soldater kaldte Dødens Bjerg.

• Tag skoene af og gå en tur på barfodsstien ved søen Lac Blanc

Ved søen Lac Blanc har man anlagt en 1,2 km lange "sentier pieds nus" hvor man kan gå barfodet på mange forskellige underlag: sten, træ, bark, fliser, sand, kogler, et lille vandløb m.m. En fryd for fødderne!

• Gå rundt blandt duften af anis og kanel på julemarkedet i Strasbourg

Julemarkedet stammer helt tilbage fra 1570, og i de omtrent 300 små boder findes alt, hvad man behøver for at komme i julestemning: konfekture, juledekorationer, honningkager, håndværksprodukter, legetøj og meget mere.

• Leg ridder på slottet Haut-Koenigsbourg

Et besøg på Château de Haut-Koenigsbourg er som en rejse tilbage til middelalderen. Den gamle borg troner 800 meter over Alsace-sletten og har gennemgået en omfattende restauration, så den fremstår næsten som i det 12. århundrede.

• Oplev naturområdet Ried i hestevogn

Le Ried er et frodigt naturreservat på 2.000 hektar ikke langt fra Strasbourg, og består primært af skovområder og våde enge. Området kan med fordel opleves fra en gammeldags hestevogn ført af stærke trækheste.

• Få en gastronomisk oplevelse på Michelin-restaurant

Alsace er hjemsted for mange stjernekokke. Omtrent 30 restauranter har fået én eller flere stjerner i Michelin-guiden, som f.eks. Auberge de l’Ill i Illhaeusern, Thierry Schwartz-Le Restaurant i Obernai, L'Atelier du peintre i Colmar, Kasbür i Saverne og mange andre. Læs også: Obernai i Alsace: Besøg en af regionens mest autentiske og smukke byer

• Spis middag i vinmarkerne på vingården Sohler Philippe

Et dejligt måltid under åben himmel midt i vinmarkerne er en uforglemmelig oplevelse, og selvfølgelig kan man samtidig nyde gode vine specielt udvalgt til retterne.

• Oplev Munster-dalens vinterlandskab på hundeslæde

Det er både sjovt og smukt at suse gennem Vogesernes sneklædte skove på en hundeslæde! Man kan prøve det på bjerget Ballon d'Alsace, for foden af søen Lac Noir eller i bjergpasset Col du Platzerwasel.

• Kom tæt på berberaberne i dyreparken La Montagne des Singes

I denne 24 hektar store skovpark kan man gå rundt og betragte de fascinerende aber på nært hold, mens parkens naturvejledere står klar til at besvare spørgsmål.

• Besøg julemarkederne

I Alsace ved man virkelig, hvordan man får folk i julestemning, og der er utallige julemarkeder at vælge imellem. Man finder dem i de store byer som Strasbourg, Colmar og Mulhouse, men også ude på landet som f.eks. i Ribeauvillé, Eguisheim, Hunspach og Rosheim.

Det kan man lave i Lorraine


• Følg efter bisonokserne på en safaritur i Petit Réderching

I hjertet af Pays de Bitche ved grænsen til Tyskland lever de amerikanske bisonokser frit på ranchen Petit Réderchings 103 hektar store græsningsareal.

• Lad batterierne op i Vittel og Contrexéville

Kurbyerne Vittel og Contrexéville i Vogeserne er hjemsted for kilder, der efter sigende skulle være gode for helbredet. I byerne hersker der en atmosfære som i ”La Belle Epoque” i starten af 1900-tallet, og meget oplagt har man her specialiseret sig i wellness-turisme.

• Nyd en dag ved Gérardmer-søen

Om sommeren er søen Lac de Gérardmer et ideelt sted at prøve kræfter med stand up paddle, sejlads og badning. Om vinteren kan man stå på ski i et netværk af over 100 km langrendsløjper forbundet med skiområderne Xonrupt og La Bresse.

• Genoplev slaget ved Verdun

Verdun er blevet et symbol på 1. Verdenskrig, og man kan ikke undgå at blive bevæget af et besøg i byen, der rummer mange minder fra den frygtelige krig: nekropolen for faldne soldater, det underjordiske citadel, centeret for verdensfred Centre Mondial de la Paix, m.m. Dette mørke kapitel i verdenshistorien må ikke glemmes.

Gå et skridt videre:

Sådan kommer du til Alsace