Grand Est i det østlige Frankrig: Vores top 5 over aktiviteter for hele familien

Er du på udkig efter ideer til en forlænget weekendtur for hele familien? Mellem himmel og jord i hjertet af naturen: Her er vores 5 topaktiviteter i det østlige Frankrig, der lover uforglemmelige øjeblikke for både børn og voksne!

1/ Parc du petit Prince

I år 2021 kan forfatteren Antoine de Saint-Exupérys berømte bog "Petit Prince" fejre sin 75-års fødselsdag, hvilket forlystelsesparken "Parc du Petit Prince", naturligvis fejrer efter bedste evne.

Parken er lavet som en temapark, med luftens element som omdrejningspunkt: Tag f.eks. en tur i luftballon midt i de grønne omgivelser og nyd udsigten i 150 meters højde - Parc du Petit Prince er magisk for både store og små!

Parc du Petit Prince (Eksternt link)

2 / Nigloland

Sjov og spænding er hvad der venter hele familien i forlystelsesparken Nigloland! Parken ligger i hjertet af Aube i den sydlige del af regionen Champagne og her er underholdning og sus i maven garanteret! Prøv f.eks. frit falds forlystelsen "Donjon de l'extrême" der med sin højde på 100 meter er en af verdens højeste, af sin slags! Bemærk at du skal være minimum 140 centimeter høj for at prøve!

Nigloland (Eksternt link)

I dyreparken Argonnenpark kan man skrue helt ned for tempoet og nyde den frodige natur i hjertet af Argonne-skoven. Spændende eventyr i naturens og dyrenes verden venter på jer: kom tæt på parkens ulveflok, prøv at fodre nogle af de andre dyr eller slap af i en hængekøje. Her er underholdning og familietid på naturens præmisser i højsædet!

Parc Argonne Découverte (link på fransk) (Eksternt link)

4/ Walygator

I et idyllisk landskab 15 km fra byen Metz finder I forlystelsesparken Walygator, der indeholder alt, hvad et barnligt hjerte kan begære: vandrutsjebaner, karuseller, tekopper og forlystelser til de mindste. Kort sagt: Walygator indeholder alle de sjove forlystelser der skal til, for at gøre børnene glade!

Walygator (link på fransk) (Eksternt link)

5/ Lacs de Pierre-Percée

80 km fra Strasbourg og 27 km fra Saint-Dié-des-Vosges ligger parken Pierre Percée og lokker med gode camping- og overnatningsfaciliteter samt sjove aktiviteter i trækroner og på vandet. Find ro og frisk luft fra maj til september med fiskeri, kano, træklatring eller noget helt fjerde...

Pierre Percée Pays des Lacs (Eksternt link)

Her ligger Grand Est i det østlige Frankrig