Opskrift for hele familien: clafoutis en fransk klassiker til den søde tand

I Frankrig elsker man virkelig desserter, og eftermiddagssnacken bliver ofte et godt bagværk, når hele familien giver sig i kast med bagningen. Her får du den franske madblogger Bergamote & Familys opskrift på clafoutis, der forener kirsebær og pandekagedej i et duftende resultat af sommer. Så god at den skal prøves!

Mens vi venter på kirsebærsæsonen kan man heldigvis godt øve sig på sin clafoutis med frosne bær. Opskriften kræver en god håndfuld af de røde bær, som man indbager i en lidt tyk pandekagedej. Clafoutis er en slags kirsebærkage, der oprindeligt kommer fra Limousin i det centrale Frankrig, men heldigvis bebuder den i dag foråret overalt i Frankrig og i frankofile køkkener verden over.

Ingredienser til 6 personer:

  • 400 – 500 gram frosne kirsebær
  • 100 gram mel
  • 50 gram flormelis
  • 3 æg
  • 250 ml letmælk
  • 1 teske flydende vanilje
  • 50 gram smør

Sådan gør du:

  • Sæt ovnen på 180 grader.
    Smør tærteformen med koldt smør. Drys herfefter mel i formen så hele formen dækkes og vend evt. formen så overskydende mel fjernes.
  • Tag kirsebærrene ud af fryseren og læg dem på et stykke køkkenrulle. Hvis der er rim på bærrene skal de hurtigt skylles i lunkent vand og herefter forsigtigt tørres. Læg herefter kirsebærrene i bunden af tærteformen.
  • Bland æg, flydende vanilje og sukker sammen.
  • Tilføj herefter mel indtil blandingen har en jævn konsistens.
  • Bland til sidst mælk i dejen.
  • Hæld herefter dejen over kirsebærrene.
  • Bag din clafoutis i 20 minutter i ovnen.