På smuttur til Bordeaux

Udsigt til Cité du Vin i Bordeaux

I hele 2019 kan du flyve direkte fra København til Bordeaux. Hvorfor ikke udnytte muligheden og tage en hurtig afstikker? Bordeaux er en lækker mini-storby, der frister med en slentretur langs Garonne-flodens bredder, et smut forbi Saint-Michel kvarteret eller det nye vinmuseum Cité du Vin. Her får du et hurtigt overblik!

Turen i Bordeaux kan starte med at gå gennem skateparken Skate Park des Chatrons og over broen Pont de Pierre. Herefter kan man fortsætte ud til kajen ved Pont Chaban Delmas, hvor solen bryder igennem og lader sine stråler falde på domkirken Saint André.

Fra Saint André videre over Place de la Bourse, hvor vandspejlet har en dragende effekt på de forbipasserende, der trænger til at blive kølet af i varmen. Et godt tip til alle, der gerne vil opleve udsigten ud over Garonne-floden: Fra katedralen Saint-Michels spir har man en fantastisk udsigt over Garonne-floden, Pont de Pierre-broen, Saint-Michel- kvarteret og Bordeauxs livlige marked.

I Bordeauxs opera, Opéra national de Bordeaux, opføres både ballet og opera og pladsen hvor den ligger (Pladsen Place du Grand Théâtre) er et livligt sted. Herfra kan man tage videre til byens urbane skatepark på Quai des Chartrons som er samlingsstedet for skatere og BMX fans, der her har fundet sig et fristed.

Herefter fortsættes turen til pladsen Place Pey Berland, domkirken Saint-André og Tour Pey Berland-tårnet, inden vi når frem til byens rådhus.

Solnedgang over vinmuseet Cité du Vin

Efterhånden som mørket falder på, slutter turen ved La Bastide-kvarteret og Pont de Pierre-broen på den anden side af floden. Himlen og havet tager farve fra solnedgangens skær, som langsomt fortoner sig over det nyåbnede vinmuseum Cité des Vins. Her hyldes Bordeauxs verdensberømte vin gennem museets mange interessante udstillinger.

Byens historiske facader, der er på Unescos verdensarvsliste, er også en omvej værd, for ikke at nævne en gå tur eller to i byens parker og haver. De hyggelige designerbutikker i Bordeaux byder også på mange spændende køb. Eller hvad med en kaffe og kage på en af de mange udendørsterrasser, hvor man kan bestille den søde specialitet canelé bordelais, som er en lille, sprød og luftig cremekage.

Bordeaux har rigtig meget at byde på – det er bare med at komme afsted!

Her ligger Bordeaux i sydvest Frankrig