8 måder at tælle dagene på inden sommeren kommer til Arcachon-bugten

Så snart de første solstråler titter frem. Så snart dagene begynder at blive længere. Før turister og bilkøerne kommer. Sig det ikke til nogen, men foråret er absolut den smukkeste årstid i Arcachon-bugten ... uden at nævne de tre andre.

1 tandemcykel + 3 cykler + 1 anhænger + 6 hjelme

Fra Arcachon med sine smukke villaer fra det 19. århundrede til de kølige fyrreskove ved Cap Ferret er det umuligt at fare vild: her kan man bare følge cykelstierne.

Du + Bølgerne + Horisonten

The most stunning little fishing village we have ever seen 🌾 . . . #travel #explore #fishing #village #dream #colours

Une publication partagée par Muramari™ (@themuramari) le

Nu er du kommet helt til spidsen af Cap Ferret. Bugten går ud i havet. Vinden og strømmene bliver stærkere. Hvis du har overvejet at begynde at meditere, så er det nu eller aldrig.

12 østers x 2 kærester

Nogle borde. Et planketag. En fantastisk udsigt. På Cabanes de la Conche er menuen enkel: østers, østers og østers. Det passer fint, for de er ekstra gode på denne årstid.

Pinasse + Picnic + Venner

Hvis ikke det er sommer, så er det i hvert fald tæt på. Bag roret i en fladbundet båd, med det kære navn ”pinasse”, sejler du tværs over bugten til fugleøen og de berømte pælehytter.

Sommerfugle i maven x Smuk udsigt

Nu er du nået helt op til toppen med fødderne i sand. Det er for sent at vende om. Din paraglider letter, og du flyver ud over sandklitten ”La dune du Pilat”, Arguin-banken, fyrreskovene ... Uforglemmeligt.

Strand x (autencitet + charme)

Visse steder giver lyst til bare at tage væk fra det hele. Pas på, for landsbyen L'Herbe er et af disse steder med sine små fiskerhytter, farvede skodder og charmerende stræder, og hvor stranden fornemmes ved hvert gadehjørne.

Orientalsk inspiration x Arkitektonisk delirium

Dette kan selvfølgelig besøges. Men det er endnu bedre at se det fra vandsiden. Polykromt og i neo-maurisk stil skiller dette eksotiske og fantasifulde kapel i La Villa algérienne sig ud, der hvor det ligger langs stranden og midt imellem fyrretræerne ved Cap Ferret.

Hyggelige udendørsserveringer + Altopslugende stilhed

Allerede i juni er restauranterne overfyldte. Men denne forårsdag på de chikke udendørsserveringer i bydelen Le Moulleau er der kun dig, dine solbriller og nogle enkelte inkognito-berømtheder.

Gå et skridt videre:

Forbered din rejse (Eksternt link)

Arcachon