Brug 5 minutter og lær alt hvad du behøver at vide om crêpes fra Bretagne

Crêpes er uden tvivl Bretagnes absolut største specialitet. En lækker gourmetbid der kan nydes på farten eller på en af destinationens mange pandekagehuse eller ”creperier”. Her fortæller vi dig alt det, du skal vide om den bretonske delikatesse fra opskrift til tradition.

Længe leve korstogene!

De første galettes (madpandekager, red.) bestod af vand og korn og blev tilberedt på varme sten, hele 7.000 år før vor tidsregning. I Bretagne gjorde pandekagen sit indtog i det 13.århundrede, hvor man bragte boghvedemel med hjem fra korstoge i Asien. Boghveden befandt sig godt i det bretonske klima og blev hurtigt hovedingrediensen i pandekagerne.

En smuk krølle

På bretonsk kaldes crêpes ”Krampouezenn”. På fransk kommer ordet ”crêpe” fra det latinske ord ”crispus”, der betyder ”krøllet” eller ”kruset”. Når man hælder dejen op på den varme pande begynder den nemlig at kruse og krølle.

Crêpe eller galette?

Det går ikke at blande ordene crêpre og galette sammen! Crêpe er den søde version af den runde yndling lavet på hvidt mel og æg, samt med mælk i stedet for vandet fra boghveden. Galettes laves på vand og boghvede og spises som madpandekager. Cider og æblejuice passer rigtig godt til begge retter.

Sol på tallerkenen

40 dage efter jul, d. 2. februar, fejrer man i Bretagne dagen ”la Chandeleur”, som tidligere var en religiøs mærkedag, men i dag er blevet en pandekagefestival. Det siges, at pave Gélase i det femte århundredes Rom trakterede pilgrimme med pandekager, som symboliserede lysets tilbagevenden og høstens velsignelse. Pandekagen solrunde form taler godt ind i denne fortælling om lysets, solens og forårets budbringere.

Pandekage udstyret skal være i orden

At lykkes med sine crêpes kræver det rigtige udstyr. Panden man bruger til at slå dejen ud på og få dem flotte og runde kaldes ”Le/la bilig”, ”crêpière”, ”tuile” eller ”galettière”. Dejen smøres ud på panden ved hjælp af et t-formet redskab, og pandekagen vendes med en spartel. Det ser let ud, men man må ikke tage fejl af, at det kræver sit håndelag at lave en fin, tynd og ensartet pandekage.

96 centimeters rekord

Mellem 33 og hele 55 centimeter. Størrelsen på Bretagnes crêpes varierer alt efter pandens diameter. Siden 2004 har Gourin-kommunen været vært for en konkurrence om at lave verdens største pandekage. Rekorden er indtil videre en gigant på 1,02 meter, og har dermed slået den forsvarende mester fra 2005, en basse på 96 centimeter!

Smør & sukker eller pølse?

En crêpes-klassiker fra Bretagne er med smør og sukker, men de fås også i mange andre smagsvarianter. Prøv f.eks. en crêpes med smørkaramel, syltetøj eller chokolade. Eller en ”complete” med æg, skinke og ost som er kongen af de bretonske galettes (madpandekager, red.). En galette med pølse er også en kærkommen følgesvend på et af Bretagnes mange markeder.

Dentelle og Suzette

Den såkaldte Dentelle-pandekage blev opfundet, da man i 1886 glemte en crêpes på panden. Men den gennemstegte pandekage endte ikke i skraldespanden. Den blev nemlig rullet om spartlen otte gange, og endte med at udmærke sig til Loc Maria-fabrikkens varemærke, som gav den navnet Gavotte. Britiske kong Edward VII var navngiveren bag Crêpe Suzette med flamberet appelsinlikør og sukker. Den blev opfundet på den franske Riviera, og Edward opkaldte den efter sin veninde.

Flyvende pandekager

Lykke, velstand og fertilitet! Får du, ifølge overtroen, hvis du vender en pandekage i luften på ”la Chandeleur”-dagen d. 2. februar. Du skal blot kramme et stykke guld i din venstre hånd, og du må naturligvis ikke tabe stegepanden imens…

Pandekagernes mesterkok

Prisen ”Bedste pandekage-kok” gik i 2018 til nordmanden Christophe Beuriot, der i 15 år har boret i Faou mellem Quimper og Brest i Finistère. Hvis du vil smage hans pandekager så slå et smut forbi hans berømte creperi Frégate. Husk at book bord i forvejen.

creperi Frégate (Eksternt link)

Her ligger Bretagne 

Flere
ideer