Vandretur i Brest med Mathieu Le Gall

Helt yderst på spidsen af Bretagne ligger Brest og Plougastel-halvøen. Fotografen Mathieu Le Gall viser os sin hjemby og tager os med på ukendte veje.
Den kendte gade i Saint-Malo

Lad blikket og sjælen gå på opdagelsesrejse i resterne af førkrigstidens Brest. Her finder du en anderledes tesalon, "Au Coin d'la Rue", hvor indehaveren Mireille Cann, er den sidste indbygger i denne atypiske gade.

Kom tættere på produkterne: MeatCouture slagter- og delikatessebutik

Før vi forlader højre bred, må vi forbi Andriy Maximov ved foden af Recouvrance-broen, for at smage på kødet, som skæres op, mens du ser på! Efter dette herlige måltid går vi et par skridt hen til Jardin des Explorateurs, hvor panoramaudsigten over reden ind til Brest venter på os.

Vi går ombord på Brestoa

Nu er det på tide at tage en tur ud på vandet for at se nærmere på verdens smukkeste ankerplads ombord på Brestoa. Kajen hvor skibet ligger fortøjet, er ideelt placeret og et godt udgangspunkt for at gøre sig bekendt med havnen, hvor man kan se Paul Bloas’ gigantiske freske.

Et keltisk indslag: Mc Guigan's

Denne bar og restaurant, som ofte omtales som havnearbejdernes mødested, byder dig ind i sin varme og hyggelige stemning til tonerne af irsk musik.

Bretonsk dans på Tara Inn

Endnu en irsk pub! Men denne gang vil du blive introduceret for traditionel musik og dans fra Bretagne, for hver første søndag i måneden fra kl. 15 er der Fest Deiz!

En by i byen: Guérin-pladsen

Indbyggerne i Brest er meget glade for denne folkelige og autentiske bydel. Her kommer man for at spille ”boules” og tage et glas. Sæt dig til rette på terrassen, og lad magien tage over.

Udflugt til verdens ende: Lauberlac'h

Jeg er vokset op i denne lille havneby på Plougastel-halvøen. Tag toldvejen i retning mod spidsen. Tag derefter en pause på "Tapecul”, baren hvor vandrefolk og de lokale mødes.

Friskere bliver det ikke: Les viviers de Kéraliou

Dette er STEDET, hvor man kan nyde fisk og skaldyr, nærmest med fødderne i vandet.
Den grillede hummer er til at falde ned af stolen af.

Skal vi fortsætte?
  • Se Penfeld-floden fra en svævebane
  • Udforsk Brests slot og marinemuseet
  • Lyt til en koncert i koncertsalen, Vauban
  • Gå en tur rundt mellem de farverige hytter i Maison-Blanche.
  • Opdag de ældste kunstværker i Bretagne på "Le rocher de l'Impératrice”
  • Tilbring en uforglemmelig nat ud mod havet på Hostellerie de la pointe Saint-Mathieu.

Sådan kommer du til Bretagne