Sådan foregår vinhøsten hos Veuve Clicquot

Champagnehuset La Maison Veuve Clicquot råder over 400 hektar vinmarker i Champagne.

Slutningen på sommeren betyder starten på høsten i vinmarkerne i Champagne. Dette er første skridt i udarbejdelsen af den unikke drik, der er regionens største stolthed. Høsten er en helt særlig tid, der kræver teknik og knowhow, men som også bringer folk sammen, og det kommer til udtryk hos Maison Veuve Clicquot.

Efter et helt års kærlig pleje af vinstokkene er det nu tid til at høste. Dette arbejde kræver hjælp fra hundredevis af sæsonarbejdere, der kommer til Maison Veuve Clicquot. Der skal mange hænder til at nå igennem det prestigefulde champagnehus' 390 hektarer vinmarker, som primært producerer champagne i topkategorierne Grand og Premier Cru.

Fra vinstokkene til flasken

Efter en omstændelig håndplukning sorteres og analyseres druerne, før de presses. Saften der opnås ved denne proces tappes herefter over på kar. Herefter kræves der tålmodighed for der er stadig langt til, at drikken er klar til at få husets berømte gule etiket på flasken.

Vil man lære mere om fremstillingen af champagne og det berømte mærke Veuve Clicquot, kan man besøge deres vinkældre. Huset åbner desuden dørene for publikum hele tre forskellige steder i Reims den 14.-16. oktober i forbindelse med selskabet LVMHs åbent hus. Efter et besøg hos dem vil du vide næsten alt om Veuve Clicquot!

Sådan kommer du til Veuve Clicquot i Champagne