Ferie i Frankrig: Sundhedsmæssige tiltag for ferieboliger o. lign.

Der er ikke noget som at vende snuden sydpå og slå hul på ferien – men det skal naturligvis foregå i overensstemmelse med de sundhedsmæssige retningslinjer. For at imødekomme netop dette behov har de franske turistaktører iværksat en række initiativer, så man trygt kan rejse til Frankrig. Her et overblik over tiltag på hoteller, ferieboliger, campingpladser og andre former for indkvartering.

For at man trygt kan holde ferie i Frankrig denne sommer, har de franske turistaktører indført en række relevante og effektive forholdsregler. Få hele overblikket her.

Den sundhedsmæssige situation i Frankrig har gennem de sidste uger gennemgået en betydelig forbedring. Det betyder, at man har kunnet åbne for ferierejsende til hele Frankrig, og i denne forbindelse har man på de forskellige indkvarteringsmuligheder indført særlige forholdsregler.

Den franske regering har lanceret mærket ”Notre établissement s’engage” (vores firma engagerer sig) så alle forretningsdrivende kan synliggøre for deres kunder, at de lever op til forholdsreglerne:

På hotellerne
Hoteller skal respektere de sundhedsmæssige retningslinjer, som er godkendt af den franske regering. I samarbejde med Bureau Veritas har Accorhotels lanceret sit eget mærke, ligesom andre hotelkæder har udviklet deres eget mærke for at signalere, at de lever op til kravene. Hotellerne er ekstra opmærksomme på rengøringsprodukter og på desinfektion i receptioner, på værelser samt i opholdsrum. Der benyttes rengøringsmidler der slår virusbakterier ihjel og der rengøres hyppigere.

I ferielogier
Ferielejligheder som Belambra, Club Med, Pierre & Vacances-Center Parcs og Odalys har også lavet tiltag for at huse feriegæsterne i trygge rammer. I fællesområdet gør skiltning det muligt at holde fysisk afstand på mellem 1,5 og 2 meter. Derudover har man lagt nøje skema over hvornår der gøres rent og desinficeres i saunaer, hammams og på lignende steder. Nogle steder opgraderer også rengøringen i ventilationsanlæg og der i det hele taget indført ekstra rengøring ved afrejse. Udendørs aktiviteter fortsætter, hvis aktiviteterne tillader fysisk afstand, og check-in/check-out foregår så vidt muligt elektronisk. Endelig er personalet uddannet i de sundhedsmæssige forholdsregler og de er også udstyret med mundbind, visirer eller plexiglas for at undgå fysisk kontakt.

På campingområder
Det franske forbund for ferie under åben himmel (FNHPA) har lagt sig i selen for at udarbejde et charter med forholdsregler specielt til campingsegmentet. Antallet af personer der er samlet på fællesområder indskrænkes ligesom håndsprit og plexiglas er en del af inventaret. Personalet er også ekstra opmærksomme på de sundhedsmæssige tiltag. Gruppeaktiviteter er aflyst eller begrænset til maks. at må tælle 10 deltagere. Dette gælder minimum frem til d. 22. juni. Hvad angår restauranter og supermarkeder opfordres man til at købe takeaway. Endeligt skal det nævnes at Camping.com også har lavet sit eget mærke.

I ferieboliger
Ferieboliger mærket ”gîtes de France” har også udarbejdet et sundhedsmæssigt charter. Før de byder en ny gæst velkommen skal udlejerne desinficere boligen og værnemidler som f.eks. håndsprit er tilgængeligt for gæsterne. De sundhedsmæssige retningslinjer vil også være tilgængelige i boligerne, ligesom udlejerne står til rådighed ift. de sundhedsmæssige retningslinjer.

Udlejning af ferieboliger og ferielejligheder
Det franske forbund for udlejning af ferieboliger og ferielejligheder (UNPLV) har også udarbejdet et charter for at passe godt på gæsterne. Udlejerne har også fået nøje instrukser i, hvordan ferieboligerne rengøres og desinficeres efter hver gæst. Et par eksempel: ”vask alting grundigt” og ”vask sengetøj og håndklæder ved 60 grader”.

Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at de forskellige turistbureauer gør en stor indsats for at holde sig ajour med de steder, der genåbner i deres område. Find mere information på turistbureauernes hjemmesider.

Genåbningen af Frankrig efter coronaepidemien er forløbet således:

Fase 1: fra d. 11. maj til d. 1. juni 2020

Fase 2: fra d. 2. juni til d. 21. juni 2020

Fase 3: fra d. 22. juni til midten af juli 2020

På fransk grund er kun Mayotte og Fransk GuyanaFransk Guyana klassificeret som ”orange zone” og dermed stadig underlagt yderligere restriktioner.

Genåbningen af Frankrig efter coronaepidemien er forløbet således:

Fase 1: fra d. 11. maj til d. 1. juni 2020

Fase 2: fra d. 2. juni til d. 21. juni 2020

Fase 3: fra d. 22. juni til midten af juli 2020

På fransk grund er kun Mayotte og Fransk Guyana klassificeret som ”orange zone” og dermed stadig underlagt yderligere restriktioner.