Guadeloupe: Spil golf på en af eksperternes favoritbaner

Vil man holde aktiv ferie, har Guadeloupe alt hvad hjertet kan begære, og det gælder naturligvis også for golfelskerne. Læs med og få alt at vide om banen i Saint- François, som ligger på Basse-Terre, den største ø i Guadeloupe.

Golfbanen i Saint- François' blev bygget i 1978 og gennemgik en komplet renovering i slutningen af 2010. Golfspecialister er enige om, at banen er en sand fornøjelse for alle, der elsker golf og natur.

Der er tale om en snedigt udformet bane, hvor de seks første huller virkelig kræver spillerens opmærksomhed, mens de 12 resterende er mere lige til. Bunkere, kunstige søer, træer og skråninger er nøje placeret i forhold til hinanden. Banen er harmonisk, men vindretningen kan have en stor indflydelse på spillets gang. Endelig gør banens udformning den velegnet til både amatører og professionelle.

De mest behagelige tidspunkter at spille vil altid være om morgenen og sidst på eftermiddagen. Spillere rådes til at drikke rigeligt med væske undervejs, da Guadeloups varme vinde og de få steder med skygge gør spillet krævende for kroppen.

Banen er desuden en af badebyen Saint-François' stoltheder i et turistområde, hvor marina, casino, restauranter og butikker tilsammen udgør en hyggelig lille by med golf som hovedattraktion. En yderligere fordel: Banen er åben året rundt! Kun 45 minutter fra golfbanen ligger der en lille lufthavn med forbindelser til de nærliggende øer (Antigua, Martinique, Sainte-Lucie, osv.).

Her ligger Guadeloupe