At komme rundt i Frankrig

Transport til og i Frankrig. Det du skal vide.

Biler

For at køre i Frankrig skal man være i besiddelse af sit nationale kørekort (internationale, hvis man ikke er borger i Den Europæiske Union), den franske registreringsattest kaldet "carte grise" og et forsikringsbevis. Hvis opholdet varer mindre end seks måneder, kan man bevæge sig frit i Frankrig med sin bil. Du kan også leje en bil i Frankrig. Der er udlejningsselskaber i alle lufthavne og på de fleste banegårde i landet. Hvis dit ophold varer længere end seks måneder, skal dit kørekort ændres, og bilen skal synes. Her er nogle regler, som skal overholdes, når man kører i Frankrig:

  • En hastighedsbegrænsning på 50 km/h i byer, 90 km/h på landevej og 130 km/h på motorveje, medmindre andet er angivet
  • Minimumsalder for bilkørsel er 18 år
  • Der er højrekørsel
  • Det er lovpligtigt at bruge sikkerhedssele både foran og bag i bilen
  • Det er forbudt at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel
  • Den tilladte alkoholpromille er 0,5 mg/ml blod
  • Det er strengt forbudt at anvende psykoaktive stoffer under kørsel
  • Det anbefales at tænde lygterne om dagen (forlygter og nærlys)
  • Det er lovpligtigt at have en selvlysende sikkerhedsvest i kabinen såvel som en advarselstrekant

OBS! En udenlandsk ophavsmand til en overtrædelse af færdselsloven i Frankrig vil skulle betale et kontant depositum, som den offentlige anklager træffer beslutning om. I modsat fald vil køretøjet kunne blive beslaglagt. Omkostninger i forbindelse hermed vil være for førerens regning.

Tog

Det tætte og meget centraliserede jernbanenet styres af SNCF (Eksternt link) . Det er uden tvivl det mest praktiske transportmiddel fra de store byer i de lande, der grænser op til Frankrig.

Fly

Adskillige byer har en international lufthavn: Paris, selvfølgelig, men også Bordeaux, Lyon, Marseille, Nice, Strasbourg, Toulouse... Disse byer er i øvrigt rigtig godt betjent fra Paris. Air France forbinder som nationalt selskab hovedparten af de store byer med Paris flere gange om dagen med cirka en times flyvning såvel som provinsbyerne indbyrdes.

Rutebiler, bus

Nettet Eurolines (Eksternt link) er meget veludbygget og betjener alle hovedstæder i Europa fra Paris. Eurolines er for nylig begyndt at betjene interne linjer mellem de store byer i Frankrig.

Offentlig transport

Adskillige byer i Frankrig (Paris, selvfølgelig, men også Lyon, Marseille, Toulouse, Lille, Nice, Rennes osv.) har metro eller kabelbaner, og alle byer har et ganske tæt busnet. De største byer i Frankrig har dedikerede hjemmesider, hvor man kan finde informationer om deres offentlige transportnet.

Paris og Ile-de-France: Transilien SNCF (Eksternt link)
Lille: Transpole (Eksternt link)
Nantes: Transports en commun de l'agglomération Nantaise (Eksternt link) (på fransk)
Rennes: Service de transport en commun de Rennes (Eksternt link) (på fransk)
Lyon: Transports en commun Lyonnais (Eksternt link)
Marseille: Régie des transports de Marseille (Eksternt link) (på fransk)
Bordeaux: Tram et bus de la communauté urbaine de Bordeaux (Eksternt link) (på fransk)
Toulouse: Transports en commun de l'agglomération Toulousaine (Eksternt link) (på fransk)

Visse store byer i Frankrig tilbyder også et "City Pass", som giver privilegeret adgang til kulturelle og historiske seværdigheder, turistydelser og eventuelt visse fordele i den offentlige transport.

Taxi

Taxi er et meget anvendt transportmiddel i Frankrig, navnlig i de store byer (der er f.eks. næsten 16.000 taxier i Paris). Man kan tage dem på de dedikerede holdepladser eller praje en på gaden på alle tider af døgnet. For at afgøre om en taxi er ledig eller optaget, skal man kigge på det hvide, lysende skilt på taget: Hvis det lyser rødt, er taxien optaget, hvis det lyser grønt, er taxien ledig. Når man prajer en taxi, skal man vide, at den ikke kan standse, når den:

  • befinder sig mindre end 50 m fra en holdeplads eller venter på taxier uden passagerer
  • befinder sig i en busbane
  • er reserveret (hvidt lys slukket)

Siden juni 2007 har man i Paris kunnet ringe til et enkelt telefonnummer, nemlig 01 45 30 30 30 (til lokal takst), som gælder for de taxi-holdepladser, der har en betalingsterminal. Via en talemaskine kan du vælge arrondissement og nærmeste holdeplads. Hvis holdepladsen ikke svarer, går opkaldet automatisk videre til den næste eller endog en tredje holdeplads i nærheden. Du kan ligeledes bestille en taxi via taxiselskabernes telefon- og internettjenester. Informationer om taxipriser i Frankrig kan findes under prissektionen på hjemmesiden www.artisan-taxi.com (Eksternt link) (på fransk). Priserne afhænger af sted, tidspunkt, antal km og antal personer for hver tur.

Limousiner, biler med chauffør

Foretrækker du at køre i bil med chauffør? Der er flere selskaber, der tilbyder denne service. Her er nogle af dem:

Cykel, rulleskøjter og Segway®

Paris giver god plads til de "motorløse transportmidler" og udvider stierne til cyklisterne og rulleskøjteløberne: udvidede busbaner (benyttes af RATP-busser og af taxier).

Vélib', Autolib', Vélos bleus, Autos bleus: Udlejning af miljørigtige køretøjer til billige priser

Lej en cykel i 32 byområder i Frankrig (sommer 2011) eller en el-bil bl.a. i Paris eller Nice. Vélib' (Eksternt link) (fra 1,70€/dag) og Autolib' (Eksternt link) (på fransk) i Paris. Vélos Bleus (Eksternt link) (på fransk) (fra 1€/dag) og Autos Bleus (Eksternt link) i Nice.

Parkering af turistbusser og autocampere

Parkering af turistbusser og autocampere er reguleret (http://www.vehicule-loisirs.com/ (Eksternt link) ) (på fransk). Forhør dig på turistkontoret inden parkering i en by eller et turistområde...