At blive gift i Frankrig

Hvis I ønsker at blive gift i Frankrig, skal I sætte jer i direkte forbindelse med borgmesterkontoret i den by, hvor I ønsker at blive gift. I skal også kontakte jeres konsulat i Frankrig.

Betingelser

  • Ophold af minimum én måneds varighed i den by i Frankrig, hvor vielsen vil finde sted: Bevis for bopælsadresse er påkrævet.
  • Hvis man vil giftes i det Eksotiske Frankrig (Guadeloupe, Martinique, Reunion Island, Tahiti osv...) er kravet om 1 måneds ophold faldet væk.
  • Minimumsalder for mænd er 18 år og for kvinder 15 år.
  • Det kommende ægtepar skal give deres samtykke: Mindreårige under 18 år skal kunne fremvise et skriftligt samtykke fra begge forældre eller deres lovmæssige værge. Hvis forældrene eller værgerne ikke har bopæl i Frankrig, bør deres underskrifter bevidnes af en medarbejder fra et fransk konsulat.
  • Det kommende ægtepar må ikke have en nær familiemæssig tilknytning til hinanden.

Påkrævede dokumenter

  1. Fødselsattest: Det er nødvendigt at fremvise den "bekræftede kopi af attesten" (den fulde version med forældrenes navne) samt en oversættelse.
  2. Førægteskabelig lægeattest.
  3. Advokatattest: Denne attest er nødvendig, hvis det kommende par har indgået en ægteskabskontrakt. Hvis der ikke er indgået nogen kontrakt, vil ægtefællerne være omfattet af loven i det land, hvor de først bosætter sig, jf. Haag-konventionen af 14. marts 1978. Da der imidlertid kan være forskellige opfattelser heraf, anbefales det, at man søger yderligere oplysninger i denne konvention.
  4. Retsattest = certificat de coutume.
  5. Erklæring om to vidners fornavne, efternavne, beskæftigelse og bopæl.
  6. Skilsmissedom for fraskilte: Oversat til fransk.
  7. Dødsattest for tidligere ægtefælle til enke eller enkemand.
  8. Prøvelsesattest = Certificat de célibat: Denne attesterer, at der juridisk ikke er noget til hindring for, at parret kan blive gift. Den kan fås på rådhuset i den by, hvor den kommende ægtefælle bor. I kan imidlertid også blive gift ved en borgerlig ceremoni i jeres hjemland først og tage dokumenterne herfra med, når I kommer til Frankrig for at holde bryllup - I kan tilmed holde en religiøs eller symbolsk ceremoni i Frankrig, efter at I er blevet gift i jeres hjemland.

Yderligere oplysninger

Fête in France
Det kan være en udfordring at tilrettelægge et bryllup i udlandet... Lad det tosprogede personale hos Fête in France hjælpe jer med at skabe det bryllup, der afspejler jeres personligheder. De sørger for alt det praktiske, så I kan nyde en helt igennem uforglemmelig dag: www.feteinfrance.com (Eksternt link)

The American Church
The American Church er en kirke, hvor udlændinge kan blive gift.

  • 65 quai d'Orsay, 75007 – PARIS.
  • Tel.: 0033 140 62 05 00 - Fax: 0033 140 62 05 11

Association “Oui”
France Wedding Association c/o Thema.

  • 11 rue Saint Florentin, 75008 Paris
  • Tel.: 0033 140 20 40 90

Nygifte - "Bryllups"-afdeling hos: GOLDEN STAR EVENTS
www.golden-star-events.com (Eksternt link) omfatter ceremoni, reception, catering, blomster, musik, gaver, frisør, limousiner, hestevogn.

I Paris (kun bryllupsafdeling):

I London:

Histoires d'envies
Histoires d'envies kan organisere hele tilrettelæggelsen af jeres bryllup, lige fra tips, planlægning og håndtering af alle serviceleverandører (cateringfirma, pladsholder, chauffør, rejsearrangør, indkvarterings-arrangør, entertainere, fotografer, videokamera o.a.) til indretning. For at få det hele sat i gang skal I blot vælge, hvilken slags bryllup I drømmer om. Har I flere spørgsmål? Forslag? I er mere end velkomne til at kontakte dem!

Anne-Sophie, Fanny og Valentine
Tel. 0033 952 539 273
Mobil 0033 617 276 368

www.histoiresdenvies.com (Eksternt link)

Haute weddings - Drømmedestinationer i Frankrig
Med base i Chamonix i Frankrig specialiserer France Haute Weddings sig i bryllupper på destinationer i de franske alper, Provence, Loiredalen & den franske Riviera. Hvis I ønsker at dele jeres særlige dag med dem, I holder af, i magiske rammer med smukke bjerglandskaber i baggrunden, maleriske middelalderlandsbyer, storslåede slotte eller pragtfulde strande, vil vores indgående kendskab og lokale ekspertise bidrage til at gøre jeres bryllup i udlandet til en fejlfri og uforglemmelig begivenhed.

74 Place Edmond Desailloud - 74400 Chamonix
Tel.: 0033 480 80 61 88

www.hautewedding.co.uk (Eksternt link)

Paris