5 fabelagtige franske ruter for motorcyklister

Er du vild med friheden på en motorcykel? Så hop i sadlen og kør en tur ad de mest berømte ruter, der fører gennem Frankrigs smukkeste regioner.

Der er mange, der finder den ultimative frihed, når de kører igennem et smukt landskab på deres motorcykel - og heldigvis byder Frankrig på mange gode ruter til den slags ture. Her kommer nogle af vores favoritter!

Hovedvejen, Route Nationale 7

Hovedvejen, som er blevet foreviget af Charles Trenet i hans berømte sang ”Route des vacances” (ferieruten), er en af de største og mest kendte hovedveje i Frankrig (996 km). Den løber mellem Paris og Menton. På turen kan bikere bl.a. opleve kløfterne i Loiredalen, Estérel-bjergene og bakkerne i Beaujolais.

Undervejs kan man sætte sig til bords på gourmetrestauranter, der ligger langs med vejen. Paul Bocuse, Familien Pic og Alain Ducasse har alle adresser langs med ruten, som også kaldes N7.

Tour de Korsika

Mellem bjergene og havet vil naturelskere blive overvældede af begejstring - og skønhedens ø er med sine små kystveje let at besøge på motorcykel.

Man kan starte ud fra Cap Corse i nord og køre ned mod syd til Bonifacio ad den vestlige kyst, og så køre tilbage op langs østsiden via Porto-Vecchio.

Planlæg dit ophold på Korsika (Eksternt link)

Grandes Alpes-ruten

Denne turistrute på 684 km løber gennem Alperne fra nord til syd, fra Thonon-les-Bains til Menton. Via denne vej kan man komme til intet mindre end 16 bjergpas, hvoraf nogle er højere end 2000 meter.

På vejen finder man også fire store naturparker i Vanoise, Écrins, Queyras og Mercantour. Og i baggrunden har man udsigt til Léman-søen og Middelhavet.

Læs mere om Grandes Alpes-ruten (Eksternt link)

Ruten mellem Loiredalens slotte

Langs med Loirefloden løber denne pittoreske rute i fodsporene på de mægtigste franske fyrster. Her kan bikere beundre slottene og kirkerne, der har gjort Loiredalen så kendt.

På strækningen fra Orléans til Angers ligger intet mindre end 40 historiske bygningsværker strøet ud over ruten, heriblandt Chenonceau, Chambord, Cheverny, Chinon og Saumur.

Planlæg turen til Loiredalen (Eksternt link)

Oplev ruten mellem Loire-dalens slotte (Eksternt link)

Gorges du Verdon-ruten

Mellem Castellane og Pont du Galetas, ved Sainte-Croix-søen, findes en af de smukkeste kløfter i Frankrig.

For tilhængere af tohjulede er der to ruter, man kan køre ad. Den ene, via den højre bred mod nord, går fra Castellane til Moustiers Sainte-Marie, mens den anden, på venstre bred mod syd, strækker sig fra Aiguines til Castellane.

Besøg Gorges du Verdon (Eksternt link)