Information om Coronavirus: situationen i Frankrig

For information om forholdsregler og sundhedsmæssige anbefalinger henviser vi til Udenrigsministeriet samt den franske regerings seneste rejseråd ifm. coronavirus (links i bunden af artiklen).

For opdateringer om de seneste forholdsregler i Frankrig henviser vi til de franske myndigheders hjemmeside for udlændinge der befinder sig i Frankrig (Eksternt link) .

Genåbning

Den franske præsident Emmanuel Macron har d. 29. april annonceret en genåbning i fire progressive etaper der løber fra d. 3. maj til d. 30. juni. Genåbningsfaserne er afhængige af den sundshedsmæssige situation i de enkelte departementer i Frankrig.

Fra d. 3. maj 2021 ophæves restriktionerne der gjaldt for at bevæge sig rundt, ligesom det heller ikke længere er nødvendigt at have en attest på sig. Europæiske rejsende kan på ny rejse til Frankrig, dog påkræves en negativ PCR-test.

reopening1

Fra d. 19 maj lempes udgangsforbuddet til først at gælde fra kl. 21. Barer med udendørsservering og restauranter kan åbne med en kapacitet på 50% og borde af maks. 6 pladser, museer, teatre og biografer kan genåbne, men skal respektere restriktioner og der skal være 8m2 pr besøgende og maks. 800 gæster.

Reopening 2

Fra d. 9. juni lempes udgangsforbuddet yderligere, og gælder dermed først fra kl. 23. Fra denne dato kan cafeer og restauranter genåbne. Denne dato markerer også genåbningen af konferencer o.lign. med en maksimum kapicitet på 5.000 personer.

Reopening 3

Endelig vil d. 30. juni markere enden på udgangsforbuddet samt forsamlingsloftet på offentlige steder.

Reopening 4

Vedtagne forholdsregler på fransk territorie (gældende til d. 9. juni 2021):

Udgangsforbud:

Fra d. 19. maj 2021 er der indført udgangsforbud mellem kl. 21 og 06 om morgenen i hele Frankrig. Man må kun bevæge sig udenfor, hvis man har et gyldigt ærinde og kan fremvise en attest (Eksternt link) .

Bryder man udgangsforbuddet risikerer man en bøde på 153 euro første gang. Ved gentagende brud på udgangsforbuddet kan bødebeløbet stige til 3.750 euro.

For at imødekomme undtagelser for udgangsforbuddet er det fortsat muligt at benytte den offentlige transport. Alle opfordres fortsat kraftigt til at arbejde hjemme.

Den nødvendige attest kan downlodes her (Eksternt link) eller via appen Tous Anti Covid (Eksternt link) .

Der gælder særlige regler for Korsika (se afsnittet herunder). For yderligere information henviser vi til den seneste information på den franske regerings hjemmeside (link på fransk) (Eksternt link) .

Hvad der er åbent/lukket

Hvad der er åbent:

  • Forretningsdrivende der sælger basale nødvendigheder samt varer, der kan gøre tiden derhjemme lidt hyggeligere: boghandlere, musikforretninger, frisører, byggemarkeder, plantecentre, chokoladebutikker, skomager, bilværksteder (ved tidsbestilling i forvejen) samt boligfremvisninger.
  • Banker og offentlige kontorer hvor man kan henvende sig til det offentlige
  • Supermarkeder
  • Apoteker
  • Udendørs markeder
  • Parker, haver, skove og strande
  • Offentlig transport
  • Takeaway mad og mad ud af huset fra restauranter
  • Hoteller
  • Ferieboliger, sommerhuse, campingpladser o.lign.
  • Religiøse steder
  • Udendørsservering på restauranter og caféer
  • Muséer, teatre, biografer og kulturelle etablissementer med siddende publikum
  • Kurbehandlingssteder
  • Kasinoer

Hvad der er lukket:

  • Indedørs servering på restauranter, caféer, barer og lignende
  • Gymnaiser og sportshaller
  • Fitnesscentre

Andre forholdsregler på fransk territorie

Forsamlinger på offentlige steder på over 10 personer er forbudt.
Det er forbudt at indtage alkohol offentligt.

Der er indført påbud om at bære maske i offentligheden, når man befinder sig enten indendørs eller på overdækkede steder. Påbuddet gælder for alle over 11 år, i skolerne skal børn fra seks år bære maske.

Du kan finde flere oplysninger om reglerne for maskepåbud i de enkelte departementer her (Eksternt link) . På den franske regerings hjemmeside finder du et kort over Frankrig med opdaterede oplysninger om lokale Covid-19 udbrud (Eksternt link) .

Man risikerer en bøde på 135 euro for ikke at overholde maskepåbuddet. Bryder man igen reglen gentagne gange risikerer man en bøde på 3.750 euro.

Der skal bæres maske i alt offentlig transport ligesom det er vigtigt, at man holder afstand.

Der skal bæres maske under taxakørsel.

Rejser til Korsika

Der gælder særlige regler for rejsende til Korsika.

Man skal kunne fremvise en negativ Covid-19 test (RT-PCR eller antigentest) taget indenfor 72 timer før afrejse. Dette krav gælder også børn over 11 år. Overfor flyselskabet skal alle rejsende kunne fremvise en erklæring på tro og love, hvori det fremgår, at de har taget testen, ikke udviser symptomer på Covid-19 samt at de, i de forudgående 14 dage før afrejsen, ikke har været i kontakt med en smittet person.

Denne erklæring kan downloades på hjemmesiden for Korsikas lokale sundhedsmyndigheder (Eksternt link) .


Frankrigs oversøiske territorier

Al indrejse til de franske oversøiske territorier kræver et anerkendelsesværdigt formål (personligt/familie/helbred/arbejde).

Ved rejser til og fra Frankrigs oversøiske territorier er en negativ PCR-test taget indenfor 72 timer påkrævet.

Af hensyn til udgangsforbuddet på det franske fastland skal alle rejsende til de oversøiske territorier i lufthavnen kunne fremvise både flybilletter samt et dokument, der retfærdiggør rejsen.

Rejser til Fransk Polynesien

Fransk Polynesien åbner gradvist fra den 1. maj. Find flere oplysninger om åbningen på Tahiti Tourisme (Eksternt link) hjemmeside

Rejsende fra Fransk Guyana

Ved rejser fra Fransk Guyana kræves en negativ PCR test taget indenfor 36 timer, eller en negativ PCR test taget indenfor 72 timer samt en negativ antigen test taget indenfor 24 timer.
Der tages en antigentest ved ankomsten til Frankrig inden man kan forlade lufthavnen
Alle der kommer fra Fransk Guyana skal gå i 10 dages karantæne samt overholde restriktioner for udgangstider fra isolationsstedet.
Ved ankomst til Fransk Caribien fra Fransk Guyana vil der også blive taget en antigentest i lufthavnen.

Indrejse til Frankrig og internationale rejser

Fra d. 9. juni 2021 bliver det igen muligt at rejse til Frankrig. Dog er rejsemulighederne afhængige af virussituatinen i de enkelte lande, samt de rejsendes vaccinationsforhold. Derfor har Frankrig inddelt andre lande i kategorier afhængig af de sundhedsmæssige forhold. Der tages forbehold for, at listen kan ændres afhængig af, hvordan epidemien udvikler sig i de enkelte lande. Besøg de franske myndigheders hjemmeside (Eksternt link) for yderligere information (link på fransk):

  • Grønne lande: indikerer lande hvor virussen ikke florerer aktivt, samt lande uden særlige virusvarianter: Det europæiske område, Australien, Sydkorea, Israel, Japan, Libanon, New Zealand og Singapour. Vaccinerede rejsende fra disse lande kan indrejse til Frankrig uden krav om PCR-test. Borgere der ikke er vaccinerede kan indrejse mod krav om fremvisning af en negativ PCR-test, som ikke må være over 72 timer gammel.

  • Orange lande: indikerer lande hvor virussen stadig florerer, men på et kontrolerbart niveau. Kategorien af orange lande indebærer også lande uden særlige virusvarianter og er alle lande, der enten ikke er grønne eller røde. For at kunne indrejse til Frankrig skal vaccinerede rejsende fra disse lande fremvise en negativ PCR-test, som ikke må være over 72 timer gammel. Rejsende der ikke er vaccineret kan kun indrejse til Frankrig, hvis de har et anerkendelsesværdigt formål.

  • Røde lande: indikerer lande hvor virusen fortsat cirkulerer aktivt og hvor alarmerende virusvarianter er til stede i smittebilledet: Sydafrika, Argentina, Bahreïn, Bangladesh, Bolivia, Brasilien, Chilie, Colombia, Costa Rica, Indien, Nepal, Pakistan, Sri Lanka, Suriname, Turkiet og Uruguay. Rejsende fra disse lande skal, uanset om de er vaccinerede eller ej, have et anerkendelsesværdigt formål for at indrejse til Frankrig.

Find verdenskortet med farvezonerne på de franske myndigheders hjemmeside (Eksternt link) (side 2 i pdf’en)


Hvilke forholdsregler bør man tage sig?

Herunder en række simple forholdsregler man bør tage sig for at beskytte sit – og andres helbred:

Vask hænder meget ofte
Host og nys i albuen eller i et lommetørklæde
Hils uden at give hånd og undgå omfavnelser
Brug engangsservietter
Brug maske hvis man føler sig sløj
Bær mundbind/maske på indendørs eller overdækkede offentlige steder, i offentlig transport, taxaer og lignende samt i forretninger hvor dette er et ønske fra indehaveren.


For yderligere information:

Paris turistkontor opdaterer løbende listen (Eksternt link) med aflyste arrangementer

Se den seneste rejsevejledning til Frankrig på udenrigsministeriets hjemmeside (Eksternt link)

Læs den franske regerings seneste rejseråd ifm. coronavirus på det franske udenrigsministeriums hjemmeside (Eksternt link)

Besøg den franske ambassade i Danmarks hjemmeside her (Eksternt link)