Information om Coronavirus: situationen i Frankrig (1)

For information om forholdsregler og sundhedsmæssige anbefalinger henviser vi til Udenrigsministeriet samt den franske regerings seneste rejseråd ifm. coronavirus (links i bunden af artiklen).

For opdateringer om de seneste forholdsregler i Frankrig henviser vi til de franske myndigheders hjemmeside for udlændinge der befinder sig i Frankrig (Eksternt link) .

Genåbning

Den franske præsident Emmanuel Macron har d. 29. april annonceret en genåbning i fire progressive etaper der løber fra d. 3. maj til d. 30. juni. Genåbningsfaserne er afhængige af den sundshedsmæssige situation i de enkelte departementer i Frankrig.

Fra d. 3. maj 2021 ophæves restriktionerne der gjaldt for at bevæge sig rundt, ligesom det heller ikke længere er nødvendigt at have en attest på sig. Europæiske rejsende kan på ny rejse til Frankrig, dog påkræves en negativ PCR-test.

reopening1

Fra d. 19 maj lempes udgangsforbuddet til først at gælde fra kl. 21. Barer med udendørsservering og restauranter kan åbne med en kapacitet på 50% og borde af maks. 6 pladser, museer, teatre og biografer kan genåbne, men skal respektere restriktioner og der skal være 8m2 pr besøgende og maks. 800 gæster.

Reopening 2

Fra d. 9. juni lempes udgangsforbuddet yderligere, og gælder dermed først fra kl. 23. Fra denne dato kan cafeer og restauranter genåbne. Denne dato markerer også genåbningen af konferencer o.lign. med en maksimum kapicitet på 5.000 personer.

Reopening 3

Endelig vil d. 30. juni markere enden på udgangsforbuddet samt forsamlingsloftet på offentlige steder.

Reopening 4

Vedtagne forholdsregler på fransk territorie (gældende til d. 9. juni 2021):

Udgangsforbud:

Fra d. 19. maj 2021 er der indført udgangsforbud mellem kl. 21 og 06 om morgenen i hele Frankrig. Man må kun bevæge sig udenfor, hvis man har et gyldigt ærinde og kan fremvise en attest (Eksternt link) .

Bryder man udgangsforbuddet risikerer man en bøde på 153 euro første gang. Ved gentagende brud på udgangsforbuddet kan bødebeløbet stige til 3.750 euro.

For at imødekomme undtagelser for udgangsforbuddet er det fortsat muligt at benytte den offentlige transport. Alle opfordres fortsat kraftigt til at arbejde hjemme.

Den nødvendige attest kan downlodes her (Eksternt link) eller via appen Tous Anti Covid (Eksternt link) .

Der gælder særlige regler for Korsika (se afsnittet herunder). For yderligere information henviser vi til den seneste information på den franske regerings hjemmeside (link på fransk) (Eksternt link) .

Hvad der er åbent/lukket

Hvad der er åbent:

  • Forretningsdrivende der sælger basale nødvendigheder samt varer, der kan gøre tiden derhjemme lidt hyggeligere: boghandlere, musikforretninger, frisører, byggemarkeder, plantecentre, chokoladebutikker, skomager, bilværksteder (ved tidsbestilling i forvejen) samt boligfremvisninger.
  • Banker og offentlige kontorer hvor man kan henvende sig til det offentlige
  • Supermarkeder
  • Apoteker
  • Udendørs markeder
  • Parker, haver, skove og strande
  • Offentlig transport
  • Takeaway mad og mad ud af huset fra restauranter
  • Hoteller
  • Ferieboliger, sommerhuse, campingpladser o.lign.
  • Religiøse steder
  • Udendørsservering på restauranter og caféer
  • Muséer, teatre, biografer og kulturelle etablissementer med siddende publikum
  • Kurbehandlingssteder
  • Kasinoer

Hvad der er lukket:

  • Indedørs servering på restauranter, caféer, barer og lignende
  • Gymnaiser og sportshaller
  • Fitnesscentre

Andre forholdsregler på fransk territorie

Forsamlinger på offentlige steder på over 10 personer er forbudt.
Det er forbudt at indtage alkohol offentligt.

Der er indført påbud om at bære maske i offentligheden, når man befinder sig enten indendørs eller på overdækkede steder. Påbuddet gælder for alle over 11 år, i skolerne skal børn fra seks år bære maske.

Du kan finde flere oplysninger om reglerne for maskepåbud i de enkelte departementer her (Eksternt link) . På den franske regerings hjemmeside finder du et kort over Frankrig med opdaterede oplysninger om lokale Covid-19 udbrud (Eksternt link) .

Man risikerer en bøde på 135 euro for ikke at overholde maskepåbuddet. Bryder man igen reglen gentagne gange risikerer man en bøde på 3.750 euro.

Der skal bæres maske i alt offentlig transport ligesom det er vigtigt, at man holder afstand.

Der skal bæres maske under taxakørsel.

Rejser til Korsika

Der gælder særlige regler for rejsende til Korsika.

Man skal kunne fremvise en negativ Covid-19 test (RT-PCR eller antigentest) taget indenfor 72 timer før afrejse. Dette krav gælder også børn over 11 år. Overfor flyselskabet skal alle rejsende kunne fremvise en erklæring på tro og love, hvori det fremgår, at de har taget testen, ikke udviser symptomer på Covid-19 samt at de, i de forudgående 14 dage før afrejsen, ikke har været i kontakt med en smittet person.

Denne erklæring kan downloades på hjemmesiden for Korsikas lokale sundhedsmyndigheder (Eksternt link) .


Frankrigs oversøiske territorier

Al indrejse til de franske oversøiske territorier kræver et anerkendelsesværdigt formål (personligt/familie/helbred/arbejde).

Ved rejser til og fra Frankrigs oversøiske territorier er en negativ PCR-test taget indenfor 72 timer påkrævet.

Af hensyn til udgangsforbuddet på det franske fastland skal alle rejsende til de oversøiske territorier i lufthavnen kunne fremvise både flybilletter samt et dokument, der retfærdiggør rejsen.

Rejser til Fransk Polynesien

Fransk Polynesien åbner gradvist fra den 1. maj. Find flere oplysninger om åbningen på Tahiti Tourisme (Eksternt link) hjemmeside

Rejsende fra Fransk Guyana

Ved rejser fra Fransk Guyana kræves en negativ PCR test taget indenfor 36 timer, eller en negativ PCR test taget indenfor 72 timer samt en negativ antigen test taget indenfor 24 timer.
Der tages en antigentest ved ankomsten til Frankrig inden man kan forlade lufthavnen
Alle der kommer fra Fransk Guyana skal gå i 10 dages karantæne samt overholde restriktioner for udgangstider fra isolationsstedet.
Ved ankomst til Fransk Caribien fra Fransk Guyana vil der også blive taget en antigentest i lufthavnen.

Internationale rejser

Rejsende fra Argentina, Bangladesh, Bahrein, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Forenede Arabiske Emirater, Indien, Nepal, Pakistan, Sri lanka, Sydafrika, Tyrkiet, Qatar og Uruguay:

Følgende forholdsregler gælder for rejsende fra ovenstående lande:

  • Kriterier for, hvem der må indrejse til Frankrig skærpes. Franske statsborgere og deres ægtefæller samt børn kan indrejse samt borgere med bopæl i Frankrig.

  • Der gælder også skærpede regler for Covid-19 test: før boarding af flyet skal man kunne fremvise enten en negativ PCR-test, som ikke må være over 36 timer gammel eller en negativ PCR-test, der ikke må være over 72 timer gammel sammen med en antigentest taget indenfor 24 timer.

  • Ved ankomst til lufthavnen i Frankrig får man også foretaget en test. Herefter kan man forlade lufthavnen.

  • Hver eneste person der lander fra disse lande skal foretage en 10 dage lang karantæne samt restriktioner for udgangstider fra isolationsstedet.

  • Der føres kontrol med procedurerne ved boarding af flyet samt ankomst i ludthavnen. Det franske politi holder desuden opsyn med, at karantænen overholdes. Der gælder skærpet bødestraf, hvis man bryder sin karantæne.

Reglerne for Covid-19 tests og 10 dages karantæne gælder også for rejsende kommende fra Fransk Guyana. Der vil også være systematiske tests for rejsende fra Guyana til Antillerne.

Rejsende til og fra lande undenfor ”den europæiske zone”:

Indrejse til Frankrig er ikke tilladt for rejsende fra lande udenfor ”den europæiske zone” (EU, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, Saint-Marino, Saint-Siège og Schweiz). Hvis det er bydende nødvendigt, er indrejse fra Australien, Sydkorea, Israel, Japan, New Zealand, Storbritannien og Singapour dog stadig tilladt. De skrappe indrejseregler gælder dog ikke for franske statsborgere samt deres børn og ægtefæller. Reglerne gælder heller ikke for EU-borgere, med fast bopæl i Frankrig, samt deres børn og ægtefæller ej heller for rejsende der mellemlander i Frankrig på vej mod det EU-land, hvor de bor eller har deres nationalitet.

Ydermere skal indrejse fra ovenstående lande kunne fremvise en tro og love erklæring (Eksternt link) , når de påbegynder deres rejse.

Alle rejsende på over 11 år som ønsker at rejse ind i Frankrig fra et land udenfor ”den europæiske zone” (EU, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, Saint-Marino, Saint-Siège og Schweiz) skal fremvise en negativ PCR-test taget indenfor 72 timer før afrejse. De skal derudover fremvise en attest om at de erklærer på tro og love at de går i selvisolering i 7 dage efter ankomst og at få foretaget en ny PCR-test når karantænen er overstået.

Rejsende til og fra lande indenfor ”den europæiske zone”:

Alle rejsende over 11 år til Frankrig fra et land indenfor ”den europæisk zone” (EU, Andorra Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, Saint-Marino, Saint-Siège og Schweiz) skal fremvise en negativ Covid-19 PCR-test taget indenfor 72 timer før afrejse samt en tro- og loveerklæring der attesterer

  • at de ikke har nogen Covid-19 symptomer
  • at de ikke har kendskab til at have været i kontakt med en smittet op til 14 dage før afrejse
  • at de accepterer at få foretaget en test når de ankommer til Frankrig.

Grænsemedarbejdere, folk der bor og arbejder i en radius af 30 kilometer fra grænsen samt folk der leverer varer ad landevejene er ikke omfattet af testkravet.

For yderligere information om kontrollen ved Frankrigs grænser henviser vi til det franske indenrigsministerium (link på fransk) (Eksternt link) .

Man kan også besøge Det franske ministerium for Europa og udenrigsanlæggenders hjemmeside (Eksternt link) .


Hvilke forholdsregler bør man tage sig?

Herunder en række simple forholdsregler man bør tage sig for at beskytte sit – og andres helbred:

Vask hænder meget ofte
Host og nys i albuen eller i et lommetørklæde
Hils uden at give hånd og undgå omfavnelser
Brug engangsservietter
Brug maske hvis man føler sig sløj
Bær mundbind/maske på indendørs eller overdækkede offentlige steder, i offentlig transport, taxaer og lignende samt i forretninger hvor dette er et ønske fra indehaveren.


For yderligere information:

Paris turistkontor opdaterer løbende listen (Eksternt link) med aflyste arrangementer

Se den seneste rejsevejledning til Frankrig på udenrigsministeriets hjemmeside (Eksternt link)

Læs den franske regerings seneste rejseråd ifm. coronavirus på det franske udenrigsministeriums hjemmeside (Eksternt link)

Besøg den franske ambassade i Danmarks hjemmeside her (Eksternt link)