Guadeloupe-øerne: Praktiske information før rejsen

Hvor stor er tidsforskellen mellem Danmark og Guadeloupe-øerne, behøver man særlige vaccinationer og hvordan er de sanitære forhold i det caribiske øparadis? Få svar på alle dine spørgsmål før rejsen til Guadeloupe!

Tidsforskel

Om vinteren er tidsforskellen 5 timer og 6 timer ved sommertid.

Telefon

På Guadeloupe og de omkringliggende øer begynder alle fastnet telefonnumre med 05 90 og mobilnumre med 06 90. Mellem Guadeloupe og Frankrig er der ingen landekode. Fra udlandet trykker man 00 590 590 efterfulgt af 6 tal.
For at ringe til udlandet fra Guadeloupe og de omkringliggende øer skal man dreje (00) efterfulgt af landekode og nummer.

Banker og valuta

Bankerne holder åbent fra kl. 8 til kl. 12, og igen fra kl. 14 til 16. Møntfoden er euroen, og de banker du finder på Guadeloupe er ofte filialer af store banker på fastlandet.
De fleste kreditkort accepteres, og der findes mange hæveautomater.

Sprog

Fransk er det officielle sprog, men de indfødte taler også kreolsk. Mange kan også tale engelsk.

Indkvartering

Man finder alle former for indkvartering på Guadeloupe-øerne: Fra luksushotel og rustikke bungalows på stranden, til lejlighedskomplekser gemt bag palmer, økologisk turisthytte på Basse-Terre, hytter i fantastiske parker og haver, små charmerende hoteller på landet eller villaer til leje.
Priser for indkvartering og de udbudte services varierer og dækker et stort behov.

Elektricitet

Der bruges samme volt som i resten af Frankrig, altså 220 volt.

Vand

Postevand kan drikkes overalt. I supermarkeder og på restauranter kan man købe mineralvand.

Biludlejning

Det skorter ikke på biludlejningsfirmaer på Guadeloupe, som primært kan findes ved lufthavnene og omkring de store turistområder. Rundtomkring på øgruppen kan man også leje cykler, mountainbikes, scooter og motorcykler...

Vejene

Vejnettet (uden afgift) er stort på Guadeloupe, velholdt og giver let adgang til de største turistattraktioner. Man kører i højre side. Færdselsloven og skiltningen er den samme som i resten af Europa. Der er gode transportmuligheder med taxaer rundt på hele øgruppen.

Taxaholdepladser er vel afmærkede og findes ved lufthavnene, foran nogle hoteller, i de store byer, ved banegårde og færgelejer. Offentlige transportmidler er også veludviklede på øerne. De tager sig godt ud, og så er de lette at benytte: kort sagt en fabelagtig måde at mærke Guadeloupes sjæl på.

Sanitære forhold

De sanitære forhold på Guadeloupe er top moderne og rundt omkring i hele øgruppen finder man praktiserende speciallæger samt apoteker, der kan hjælpe med småproblemer.

Der ligger hospitalscentre på både Grande-Terre og Basse-Terre. Derudover er der mange privat klinikker.

Vaccinationer

Der er ikke krav om vaccinationer for ophold på øgruppen.

Påklædning

Medbring let bomuldstøj. Det anbefales at man skifter til pænt tøj om aftenen og ved besøg på religiøse steder. Forudse gode vandresko og en let regnfrakke til vandreture i skoven. Sidst men ikke mindst er en hat/kasket, solbriller og solcreme uundværligt, og kan selvfølgelig købes på øgruppen.

Souvenirs

Hver enkelt ø på Guadeloupe har udviklet sit eget håndværk i stof, kokosfibre, blade fra bananpalmer eller skærmplanter, muslingeskaller der bliver til kurve, skulpturer, broderier, kreolske smykker og billeder. Find de mange smukke ting på markeder, langs vejene og ved seværdigheder.

En af Guadeloupes bedst kendte souvenirs er en flaske rom, der kan fås i mange forskellige varianter og kan bruges i en lækker frugtpunch.

På markederne finder man også sukkerrør, vanilje, kanel, kakao, kaffe og smagfulde frugtmarmelader og selvfølgelig chili og eksotiske krydderier: Safran, kommen, nelliker, ingefær og sidst men ikke mindst; den lokale krydderiblanding colombo. Nogle blomsterhandlere pakker de eksotiske blomster ind i specialdesignede bokse, så man kan tage dem med hjem.

Told og shopping

Fra Guadeloupe må man tage 1,5 L alkohol, 750 gram kaffe, 2 flasker rom og 37,7 cl parfume med hjem.

Her ligger Guadeloupe-øerne