Vores 5 favoritsteder for at se raketaffyringer i Fransk Guyana

Siden de første affyringer fandt sted fra rumfartscenteret i Kourou i 1968, har raketaffyringer (Ariane 5, Soyouz og Vega) været et regelmæssigt skue på himlen.

Med en affyring om måneden i gennemsnit skorter det ikke på anledninger til at beundre affyringsøjeblikket.

Så tæt på basen som muligt

Hvis man kan vise en ren straffeattest - man skal bede om invitationen på forhånd - er det muligt at komme gratis ind for at se affyringerne fra et af de 5 observationssteder, som ligger i "nærheden" af rumfartscenteret (5,1 km til 7,5 km). Forespørgslen foregår online eller pr. post for observationsstederne Agami (for børn fra 16 år), Ibis (fra 8 år) samt "VIP" Toucan, Colibri (fra 16 år) og Jupiter (fra 12 år). Ikke alle observationssteder er åbne ved hver affyring. For eksempel er Colibri kun åbent for Soyouz, og Toucan er lukket ved affyringer af Vega-raketten, da man ikke kan se noget fra dette sted ved denne type affyringer.

Jupiter-rummet i Rumfartscenteret i Fransk Guyana

Blandt de "nærmeste" steder er Jupiter-rummet noget særligt: Det er den ultimative oplevelse med udsyn til kontrolcenteret. Gæsterne (232 heldige udvalgte) befinder sig i aktionens centrum og går ikke glip af nogen forberedende operationer før affyringen takket være retransmissionen på en enorm billedvæg.

Observationsstedet Carapa i Kourou

Her er der fri adgang, men man må arbejde lidt for at kunne beundre affyringerne fra Mont Carapa. Man skal gå op ad en stejl bjergsti, og man skal være tidlig ude, for tilskuerpladserne er begrænset til maks. 1500 personer. Men blot 12,5 kilometer fra basen er det virkelig anstrengelsen værd, og oplevelsen er garanteret takket være en storskærm, hvor de forskellige billedsekvenser bliver retransmitteret.

Les Roches-stranden i Kourou

For familier med børn, og især små børn, er stranden et godt alternativ. Raketterne affyres op over havet, og synsvinklen er ideel. Og hvis man har et ekstra godt syn, kan man oven i købet se raketten smide hjælperaketterne og rumkapslen. Om aftenen er raketaffyringen særlig spektakulær, men dagen er også et godt tidspunkt, som et afbræk på en hyggelig dag ved stranden med picnic og badning, hvor alle pludselig vender blikket op mod himlen for at se på den hvide stribe, der deler horisonten.

Place des Amandiers i Cayenne

Dette klassiske observationspunkt giver et frit syn ud mod horisonten, hvor man kan følge rakettens bane i mindste detalje. Derudover får man informationer om rumprogrammet takket være en storskærm, der viser affyringen live med videoer der forklarer, hvordan satellitterne bliver brugt. Børnene kan udforske alle mulige variationer omkring rumfarten med dedikerede animationer: opsendelse af ballonraketter, sminkeanimation omkring stjernetemaet ... Lidt af hvert der kan få enhver til at drømme en karriere inden for rumfarten!

Sådan kommer du til Guyane