Brug 5 minutter og bliv klogere på parfumerne fra Grasse

Hvad siger du til at opleve noget andet end strandene på Den Franske Riviera? Grasse er parfumens hovedstad og stedet, hvor legendariske dufte er blevet til virkelighed. Byen ligger lige i nærheden og gemmer sig i bjergene ved Cannes’ bagland…

Historien om de ildelugtende handsker

I middelalderen havde garverne kronede dage. Men selvom deres lædervarer var meget populære og værdsat, så var duften af dem noget mindre populær... For ikke at forstyrre kundernes næser, fik Galimard, som den første, ideen om at dyppe handskerne ned i parfumebade med duftende provencalske urter, såsom lavendel, myrte, jasmin, rose, vild orangeblomst eller mimosa.

Tre hovednavne

De er lette at huske, da de alle slutter på -ard! Fragonard, Molinard og Galimard. Mens de tre navne dukker op gang på gang i parfumens historie i Grasse, så var én af disse herrer dog slet ikke parfumefabrikant…

Et outsider blandt parfumefabrikanterne?

Det var Eugène Fuchs, og ikke Jean-Honoré Fragonard, der i 1926 åbnede det nu berømte parfumeri Fragonard. Sidstnævnte var såmænd... kunstmaler. (Det for tiden erotiske maleri ”Låsen”, det er ham). Han har altså intet med parfumefremstilling at gøre. Ved at vælge dette navn ønskede Fuchs at hylde kunstneren, der er født i Grasse, og derigennem også byen, som tog imod ham og hans familie. Historien siger dog ikke noget om, at Fragonard havde en særlig næse for parfume.

Parfumeterminologi

Nez (næse): parfumeskaber med en særligt udviklet lugtesans.
Jus (saft): parfumekoncentrat.
Absolu (absolut): ren blomsterkoncentrat.

Næsen, det er dig.

Der findes ikke noget så irriterende, som at møde én, der bruger den samme parfume som én selv. Hvis du vil efterlade et unikt duftspor, bør du besøge parfumeværkstedet Atelier de Tarinologie de Molinard, hvor du vil få en introduktion i videnskaben bag parfume og mulighed for selv at fremstille en duft, der fuldt ud er din egen.

I rosens navn

Maj er den ideelle måned at besøge Grasse i. Det er den eneste måned hvor byens stjerneblomst, majrosen, blomstrer. Dens duft er lige så forførende som kortvarig. Blot nogle få timer og så er den væk igen. Derfor høstes den tidligt om morgenen, lige inden den springer ud, og destilleres om eftermiddagen. Da duften ikke kan fremstilles kunstigt, står de største parfumefabrikanter i kø for at få del i disse ædle dråber, allerede inden høsten.

Chanels jasmin

Når jasmin er lige så symbolsk for Grasse som majrosen, så er det fordi, det er den vigtigste ingrediens i én af de mest ikoniske parfumer i verden, nemlig Chanel N°5. Næsten hele regionens produktion er beregnet til denne parfume. Så hvis der ikke er mere jasmin, så er det ikke mere Chanel N°5.

Men hvorfor N°5?

Da den elegante Coco Chanel mødte Ernest Beaux i Grasse i 1921, bestilte hun ”en feminin parfume med en duft af kvinde”. Og hvad skal vi kalde denne duft? Da hun kastede sine øjne på prøve nr. 5, skulle modeskaberen have svaret: "Jeg lancerer min kollektion den 5. maj, den 5. måned i året, lad den bevare sit navn. Nummeret fem vil bringe den held".

En bucketliste, hvis du vil vide mere

  • Læs bogen: Le parfum, histoire d’un meurtrier, af Patrick Süskind.
  • Besøg fabrikken: Fragonards historiske fabrik og museum for parfumeriet ligger på 1. sal, hvor man også kan se 13 udstillede værker af den berømte kunstmaler fra Grasse af samme navn.
  • Deltag i en workshop: Deltag i Atelier de Tarinologie, hos Molinard naturligvis, og skab din egen duft.

Her ligger Grasse på Den Franske Riviera