Besøg den "glemte ø" La Dèsirade

La Désirade er den mest uberørte ø i Guadeloupe og har fået tilnavnet ”den glemte ø”. Den kun 11 kilometer lange ø er et ideelt sted, hvis man vil koble af fra resten af verden. Et fredeligt tilflugtssted, hvor intet synes at kunne forstyrre indbyggernes autenticitet og varme gæstfrihed.

La Désirade udforskes bedst til fods, på cykel eller scooter. Øen rummer fabelagtige hvide sandstrande beskyttet af lange koralrev, som betager svømmere og dykkere. Bådejere står beredvilligt parate til at arrangere dagsture med afgang fra Saint-François for at udforske øerne Petite-Terre, der er klassificeret som naturreservat.

Hvad du bør se og gøre på La Désirade:

  • Vandringsruten « La Pointe Doublé”, Montana-ruten som åbnede i juli 2015, inviterer til at opdage den botaniske have La Desirade med alle dens arter samt den gamle vejrstation
  • Besøg stranden Petite-Rivière, ideel til dykning
  • Tag en vandretur på klippepartiet Souffleur (beregn 75 minutters gåtur for at få fuldt udbytte af den smukke udsigt)
  • Oplev følelsen af at være "ved verdens ende" på spidsen af Grand Abaque
  • Udforsk ruinerne af den tidligere anstalt for spedalske og den gamle bomuldsfabrik
  • Gå ikke glip af en udflugt til de paradisiske øer Petite Terre
  • Smag på marmelade lavet på cashewæbler, øens lokale specialitet
  • Udforsk havbunden og oplev andre vand-aktiviteter med dykkerklubben “L’Ilot plongée Désirade” samt vand- og sportsentret “Fableu”

Her ligger La Désirade