En weekend i Lyon - En rejse gennem 2.000 års historie

Lyon er Frankrigs storby nummer to efter Paris, og regnes i dag som en af Europas smukkeste og mest attraktive storbydestinationer, ikke mindst fordi byen byder på en enestående historisk rejse gennem 2.000 års historie. Den sydøstfranske by byder på masser af herligheder og har en perfekt størrelse, så den er lige til at gå på opdagelse i. Følg guiden!

Dag 1

For at få et godt overblik over byen, kan du starte med at tage kabelbanen op ad den stejle Fourvière-høj. Heroppe fra er der en fantastisk panorama-udsigt over byen, og du kan danne dig et overblik over de forskellige kvarterer og de vigtigste bygninger. Skub den tunge dør op til basilikaen Notre-Dame de Fourvière, som nok er byens mest kendte monument, og oplev den imponerende udsmykning.

Nogle få minutter til fods herfra ligger det antikke romerske teater og minder om Lyons glorværdige fortid som Galliens hovedstad i romertiden.

Edited ©shutterstock Taromon

På turen ned gennem parken Jardins du Rosaire befinder man sig midt mellem by og natur med udsigt over tagene i den gamle bydel Vieux-Lyon. Smag på nogle af Lyons specialiteter hos en slagter og gå en tur på opdagelse i kvarteret ad de små, charmerende brostensbelagte gader.

Vieux-Lyon er Europas største renæssance-kvarter efter Venedig. Kvarteret er kendt for sine smalle passager gennem husblokkene, de såkaldte traboules, som er typiske for Lyon. Gennem dem kan man komme fra en gade til den næste gennem gårde og butiksgallerier, der var typiske for renæssance-perioden.

Vieux-Lyon Image

Slut dagen af i Presqu’île, som er byens centrum. Tag en slentretur i forretningsgaderne mellem Place Bellecour og Place des Terreaux, og slå et smut forbi Hôtel Dieu og lad dig friste af både stormagasiner, luksusmærker og små designerbutikker.

Når mørket falder på, bliver springvand, bygninger og pladser belyst, og byen indtages af en særlig romantisk stemning.

Edited Place des Terreaux ©Quentin Le Bourgeois

Dag 2

Til fods, på cykel eller i båd… Lyon kan også opleves fra vandet på en hyggelig bådtur, der giver en pause fra byens travlhed. Byen gennemløbes af to floder, Rhône og Saône, og der hvor de to floder løber sammen, ligger kvarteret Confluence, hvor du kan dykke ned i moderniteten.

Rejs tilbage i menneskehedens historie på Musée des Confluences eller lad dig overraske af bygninger med særprægede former og farver.

Musée des Confluences ©Quentin Lafont

Tag derefter til Les Halles de Lyon Paul Bocuse og smag på lokale specialiteter i hyggelige omgivelser med typisk fransk stemning.

Når I har spist frokost, kan I gå en afslappende tur i Parc de la Tête d’Or. Her kan man gratis besøge zoologisk have, slappe af ved søen eller nyde den botaniske have, inden det er tid til at udforske Croix-Rousse. Gå i de gamle silkevæveres fodspor og få indblik i hemmelighederne bag fremstillingen af silke på et traditionelt silkevæveri, inden I går en slentretur rundt i det hippe kvarter, der emmer af både landsbystemning og streetart.

Parc de la Tête d'Or ©Lyon Tourisme

Vidste du?

Lyon er, sammen Helsinki, den første europæiske storby, der har fået prisen Smart Tourism som tildeles af den Europæiske Union til de byer, der er mest innovative og ansvarlige i forhold til turisme. Lyon ligger i front, når det gælder respekt for den historiske arv og for miljøet, samt tilgængelighed og kreativitet.

European Capital Smart Tourism Lyon hoch grau RGB