Korsika: Det skal du se og opleve

Med sine fantastiske landskaber og natur, himmelske strande, stolte arv og traditioner lever Korsika i dén grad op til sit kælenavn ”Skønhedens ø”. Her er en oversigt over alt det, du skal se og opleve på den vidunderlige middelhavsperle.

Det må du ikke gå glip af på Korsika:


- Byen Ajaccio og huset hvor Napoléon Bonaparte blev født

Gå en tur i den gamle bydel Ajaccios krogede gader og besøg huset, hvor Napoléon Bonaparte blev født d. 15. august 1769. I dag er hjemmet omdannet til nationalt museum og her udstilles billeder af den unge kejser og hans familie fra hverdagslivet i slutningen af det 18. århundrede.


- Bonifacio og Porto-Vecchio

På den sydlige del af Korsika ligger to steder, man ikke må gå glip af: Bonifacio og Porto-Vecchio. Byen Bonifacio er beskyttet af et spektakulært fort og troner ud over havet. En trappe på 187 trin forbinder byens højst liggende punkt med klippeskrænten længst nede. Citadellet i Porto-Vecchio troner højt over landskabet på de rosa farvede vulkansten og tjente som beskyttelse mod piraterne i 1500-tallet.


- Centrum af Bastia

I den nordøstlige del af Korika ligger Bastias antikke bymidte, som er rig på historie: barokke kirker og oratorier, små krogede gader ved Terra-Vecchia, små bygninger med krøllede facader samt regeringspalæet beliggende i et genovesisk tårn fra det 14. århundrede…


- Défilé de l’Inzecca

Nogle kilometer fra Ghisoni ligger en lille indeklemt rute mellem de grønne skrænter og den utæmmede flod, hvor man kan finde et dejligt sted at bade.


- Lavezzi-øgruppen

Denne øgruppe består af 23 paradisøer, som man hurtigt kan komme til fra Bonifacio på den sydlige spids af Korsika. Her er omgivelserne smukke som et postkort med fint sand, granitsten, krystalklart vand, en livlig havbund (øgruppen er et beskyttet naturområde). Private boliger dominerer den største ø Cavallo.


- Korsikas smukke strande

Korsika er beriget med de smukkeste strande; fra halvøen Palombaggia i syd strækker der sig kilometervis af bugter med kridhvidt sand og smaragdgrønt vand, og ved Saint Giulia hviler den ene lagune efter den anden for fødderne af de grønne bjerge. Et andet lille hjørne af paradis venter også ved Rondinara, Roccapina, St Ambroggio og Porto Pollo.


- Balagne, Calvi og Île-Rousse

I Korsikas nordlige departement Haute-Corse lokker regionen Balagne med en symbiose af bjerge, skove og kyststrækninger. Vi elsker de små landsbyer, der ligger gemt rundt omkring i landskabet, vandrestier der spontant dukker frem samt det gamle borganlæg på Ile Rousse og det genovesiske citadel i Calvi.


- Naturreservatet Scandola og Pianakløfterne

På Korsikas vestlige del ligger naturreservatet Scandola, der både dækker hav- og landjord, og som er indlemmet på UNESCOs Verdensarvssliste. Fra Ajaccio kan man tage en sejltur for at opleve den enestående biodiversitet; efter landsbyen Girolata, der ligger afskåret fra sine omgivelser, vugger man afsted mod de rosa Pianakløfter der spejler sig i det turkisblå vand.


- Castagniccia, Morosaglia og Corte

Castagniccia ligger i den nordøstlige del af øen og er en region med middelhøje bjerge hvor kastanjelundene, små velbevarede landsbyer og høje stenhuse præger landskabet. Morosaglia-kommunen består af flere små landsbyer, kirken Santa Reparata der ligger i 900 meters højde samt klosteret Saint- François. I den historiske og kulturelle hovedstad Corte kan man gå på museumsbesøg på Le Musée de la Corse og spise sig mæt i ost og charcuterier – naturligvis med smag af kastanje.


- Cap Corse

Halvøen på Korsikas nordøstlige side ligger perfekt placeret mellem havet og bjergene, og herfra kan turen rundt på Korsika begynde: de smukke landsbyer som f.eks. Nonza, de lange strand strande som Saint-Florent og Tamarone samt GR-34 vandreruterne og endelig: de små havne med farvede huse som Erbalunga.

Det kan man lave på Korsika


- Oplev Agriates-ørkenen

Korsika er fuld af overraskelser – skønhedens ø gemmer nemlig på en ørken! Vest for Saint-Florent ligger denne ”ørken” på 15.000 hektar af vild og gold makibevoksning, der afløses af fine sandstrande. Landskabet kan opleves på en vandretur af GR-20 ruten og mellem bjergkamme, dale og sanddyner kommer man også forbi hyrdernes små huse, genovesiske tårne og forhistoriske stendysser. Her er ganske få turister og én eneste landsby; Casta.


- På med vandreskoene ad GR-20 ruten

Selv erfarne vandrere må overgive sig til GR-20 rutens skønhed, der er blandt de hårdeste i Europa og som i 16 etaper går gennem Korsika fra nordvest til sydøst. Fra Calenzana til Conca når dette 200 kilometer lange stisystem op i 3.000 meters højde i et mere eller mindre stejlt terræn.

Læs også: Aktiv ferie på Korsika: Det skal du prøve


- Lad dig henføre af den udødelige parfumes kræft

Karryplanten er Korsikas uundgåelige plante, og dens gule blomster dækker øens makibevoksning. Plantens essentielle økologiske olie virker meget effektivt mod blodansamlinger, og den indeholder også smertestillende og antiinflammatoriske stoffer. Endelig udskiller den en duft der minder af a karry hvorfra den også har fået sit navn.


- Dyk ned i dyreriget ved Cerbicales-øerne

Seks forskellige øer ligger beskyttet i naturreservatet ud for Porte-Vecchio. Her er det oplagt at dykke, for lige under havoverfladen trives havål, havborre og tandbraser. Korsika kerer sig om sin flora og fauna, og i Scandola, Finnocchiarola, Bigulia, Bonifacio og Suartone råder øen over fem andre naturreservater i havet og på landjorden.


- Tag på marked og smag de lokale specialiteter

Med sine karakterfulde smagsnoter afspejler Korsikas specialiteter øens image. Forkæl smagsløgene med de knasende snaks af mandel og honning, lokale fåreoste og frisk brocciu-ost, coppa charcuteri (saltet, hærdet og langsomt modnet kød af en lokal svinerace) med lækker smag af kastanje.


- Fest til de elektroniske toner og tag til festivalen Calvi on the Rock

I fem dage i juli folder den elektroniske festival Calvi on the Rock dansegulvet ud til rytmerne af soul, funk, disco og rock. Fest dagen og natten væk ved stranden eller citadellet…


- Forkæl ganen med søpindsvinets koralrøde kød

Søpindsvinet er fra december til april den fine gæst på den korsikanske tallerken. Fryd ganen i godt selskab på en restaurant, ved klipperne eller på stranden: En lille anbefaling herfra: Nyd det koralrøde kød med et stykke brød og et friskt glas hvidvin. Bon appétit!


- Vælg mellem de 9 forskellige appelationer og opdag Korsikas vinland

Der er 30 forskellige druesorter på Korsika, hvoraf de tre druesorter Sciaccarellu, Niellucciu og Vermentinu er AOP-mærket (appellation d'origine protegée). Disse vinstokke vokser på øens sydlige halvdel i Figari, Porto-Vecchio, Sartène og Ajaccio samt på Cap Corse og på den østlige del af øen fra Bastia til Solenzara: vinstokke der giver intense rødvine, frugtige rosévine og blomsterlige hvidvine. Smag dem hos de lokale vinbønder.


- Spring i Caldane-kilden

Der er også varme kilder på Korsika for ved Sartène, for foden af bjergmassivet Alta-Rocca, kan man besøge den antikke Caldane-kilde som er 37 grader varm. Kildens velgørende vand kan nydes i Bain de Caldanes tre udendørs granitbassiner, der ligger langs floden Fiumicicolis breder. Glæd dig til 20 minutters total velvære…

Her ligger Korsika