Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

500-års jubilæum for renæssancen i Loiredalen

I 2019 er et stort år for Loiredalen. Regionen fejrer 500-året for Leonardo da Vincis død, Frankrigs dronning fra 1547 til 1559 Catherine de Médicis fødsel og øjeblikket hvor den første sten til dalens ikoniske slot, Château de Chambord blev lagt. Loiredalen ligger kun cirka 2 timers kørsel fra Paris.

2019 bliver rig på begivenheder i Loiredalen. Regionen var kunstens og arkitekturens vugge under renæssancen i Frankrig og centrum for mange opfindelser og opdagelser, hvilket blandt andet ses på de mange slotte langs Loirefloden: for eksempel le Domaine de Chambord, le Clos Lucé, château d’Amboise, château de Blois, château de Chenonceau og château d’Azay-le-Rideau.

Den centrale Loiredal var en smeltedigel for datidens intellektuelle strømme indenfor humanismen og reformationen. Store tænkere som John Calvin, Erasmus, Guillaum Budé og François Rabelais frekventerede allesammen universitetet i Orléans. Og så må man ikke glemme, det navn som næsten er synonymt med renæssancen: Leonardo da Vinci, som flyttede ind på slottet Clos Lucé i 1516.

Mellem historie og fremtid

I 2019 fejrer regionen sin arv fra renæssancen i anledning af 500-året for Leonardo da Vincis død, Catherine de Medici fødsel og øjeblikket hvor den første sten til Château de Chambord blev lagt.

Under hele jubilæumsåret kan man opleve events, udstillinger, videnskabelige symposier samt regionale og europæiske temakurser, som giver nyt liv til renæssancens ånd, samtidig med at de konfronterer nutidens udfordringer for at skabe en dialog mellem historien og fremtiden.

En region med en betydelig arv

Jubilæumsprogrammet er under udvikling, men vi kan allerede nu afsløre events som: “Leonardo da Vinci, hans elever, Den sidste nadver og Frans I” på slottet Clos Lucé og “Art de vivre under Renæssancen” på slottet Châteaudun. Der er også planlagt en rejsende digital forestilling såvel som events under Tour de France og guidede ture, som blandt andet kommer til at inkludere augmented reality.

En anden anledning til at (gen)opleve regionen er de tre udmærkelser på UNESCOs Verdensarvsliste: katedralen i Chartres, katedralen i Bourges samt selve Loiredalen. Derudover byder regionen på seks kunst- og kulturbyer, 65 museer og 70 parker og haver.

Sådan kommer du til Loiredalen