Cannes Filmfestival

D. 14. - 25. maj folder Cannes sin røde løber ud. Den franske Rivieras filmfestival er en af verdens mest prestigefyldte, og i 2019 strøer den sit stjernestøv ud for 72. gang. Som altid med besøg af de største stjerner, talenter og bedste nye film naturellement tilsat fransk glamour!

Hvert år i maj kaster filmverdenens største skuespillere og filminstruktører deres stjernestøv over Cannes. Stjernerne promoverer sig selv og deres nyeste film og håber at vinde de prestigefyldte filmpriser. Ved dette års 72. ende udgave af Cannes Filmfestival står den mexicanske filmproducent- og instruktør Alejandro Gonzalez i spidsen for juryen. I forbindelse med udnævnelsen sagde han:

”Filmkunsten løber i verdens åre, og denne filmfestival er hjertet, der banker blodet rundt. I juryen har vi privilegiet af at være de første, der ser vores kollegers nye film fra hele verden. Det er en stor fornøjelse og et stort ansvar, som vi påtager os med passion og hengivenhed.”

19 indstillede film

Præsidenten og hans jury har påtaget sig den svære opgave at dømme de 19 indstillede film til dette års Cannes Filmfestival. Heriblandt Sorry we missed you af britiske Ken Loach, Le jeune Ahmed (Den unge Ahmed, red.) af brødrene Dardenne samt Une vie cachée (Et skjult liv, red.) af Terence Malick. Se alle de indstillede film her. (Eksternt link)

I spidsen for uddelingen af dette års Un Certain Regard-pris står libanesiske Nadine Labaki, som i 2018 vandt juryprisen Prix du Jury for filmen Capharnaüm. Un Certain Regard gives til film med originale og utraditionelle fortælleteknikker.

Frankrigs kunst- og kulturminister Jean Zay var manden, der d. 20. september 1946 for første gang afviklede Cannes Filmfestival. I 1952 kom filmfestivalen for alvor på landkortet som en af verdens vigtigste med Palais des Festival som ikonisk placering.

Gennem tiden har verdens dygtigste filminstruktører gæstet festivalen: Fellini, Bergman, Buñuel og Coppola, mens andre har slået deres navn fast i Cannes: Tarantino, Cronenberg og Lars Von Trier…

Praktiske oplysninger 

Circuit des 24 Heures, 72019 Le Mans Cedex 2, Frankrig
D. 14. - 25. maj 2019

Her ligger Cannes Filmfestival