Drik vin med antikkens guder: ny udstilling i Bordeaux

I Bordeaux slår Cité du Vin i foråret og sommeren 2020 dørene op for vinoplevelsescenterets nye store kulturoplevelse: En udstillingen der tager antikken og mytologien under lup, når ”Boire avec les Dieux”, ”Drik med guderne” kan opleves fra d. 10. april til d. 30. august 2020.

På græsk kendes vinens gud som Dionysos, og romernes latinske navn blev Bacchus. Kært barn har mange navne, og i den græsk-romerske mytologi overgår vinens, festernes og vinstokkenes gud de andre i berømmelse og popularitet!

I antikken opstod vinens anseelse som tegn på velstand, og en udstilling om perioden i spektakulære Cité du Vin må siges at være på sin plads. Det flotte vinmuseum og oplevelsescenter ligger ved Garonne-flodens breder i Bordeaux.

En inspirerende vinrejse

”Boire avec les dieux” byder på en historisk og kunstnerisk rejse ud i vinens fortryllende verden. Gennem udstillinger og oplevelser, lydeffekter og visuelle overraskelser inviteres man til at opdage vinguden Dinoysos mange ansigter og den rigdom og ritualer, der er associeret med ham.

50 værker fra antikken, bl.a. keramik, mosaikker, galvmalerier og skulpturer fra Grækenland, Frankrig og Schweitz kan på udstillingen tages i nærmere øjesyn: enestående vidnesbyrd om den raffinerede periode, antikken var.

I tilblivelsen af ”Boire avec les Dieux” har man også indgået partnerskaber med prestigefyldte museer som Louvre i Paris og det Nationalarkæologiske museum i Athen.

Med inspiration i de unikke kunstværker har tre lokale street art kunstnere figurativt dekoreret udstillingsruten. Og vil man dykke længere ned i vinens verden, arrangeres der sideløbende med udstillingen også konferencer, vinsmagninger og forskellige forestillinger.

En original tilgang til vinens univers

På bare fire år er Cité du Vin blevet et af de steder i Bordeaux, man ikke må gå glip af. Med sin nyskabende arkitektur og dynamiske tilgang inviteres de besøgende med på en inspirerende rejse: man indvies i vinens rolle i kulturen, civilisationen og kulturarven på tværs af tidsaldre og kulturer.

Praktiske oplysninger 

Adresse: LA CITÉ DU VIN 150-134 QUAI DE BACALAN - BORDEAUX
Fra d. 10. april til d. 30. august 2020
Billetpris: 8 euro

Se mere 

Eksterne links til begivenheden:

Her ligger Bordeaux