En kunstoplevelse i Sydfrankrig: "Van Gogh, la nuit étoilée"

Van Gogh var fascineret af Provences varme farver, og derfor er det oplagt at kombinere et besøg i det sydfranske med en tur på kunstudstilling. I byen Baux-de-Provence, nogle kilometer fra Arles og Avignon, kan man nemlig frem til d. 5. januar 2020 opleve udstillingen "Van Gogh, la nuit étoilée”, hvor nogle af kunstnerens mest berømte værker er projekteret op på 7.000 m2 store mure og vægge.

Udstillingen kan opleves på Carrières de Lumières, hvis unikke omgivelser sætter rammen for kunstoplevelsen. Med auditive og visuelle effekter tager udstillingen sine gæster med på en rejse i Van Goghs poetisk og oprørske univers. Fra værker som La Nuit étoilée (på dansk Stjernenatten) videre til Chambre à Coucher, som Van Gogh malede i Arles, og endelig kunstnerens berømte solsikker.

En gennemført sanselig oplevelse

Fra gulv til loft, og helt op i 16 meters højde, vises Van Goghs produktivitet som lyses op i Carrières de Lumières gigantiske udstillingsrum. Udstillingen har desuden en del dedikeret til Van Goghs fascination af Japan ved navn "Japon Rêvé, images du monde flottant" (”Den japanske drøm, billeder fra en drivende verden”).

Når udstillingens musik giver genlyd gennem Carrières de Lumières, føles det fuldstændig som at træde ind i billederne. I samarbejde med Amiex har Carrières de Lumières siden 2012 opsat udstillinger, som tager sine gæster med ind i et sanseligt og kunstnerisk univers, og tidligere har Gaugin, Picasso, Klimt, Goya og Chagall forvandlet udstillingsrummet. En billet til udstillingen giver desuden adgang til slottet i Baux-de-Provence.

Praktiske oplysninger 

ROUTE DE MAILLANE 13520 LES BAUX-DE-PROVENCE
Til og med d. 5. januar 2020
Entré 13 euro

Se mere 

Eksterne links til begivenheden:

Her ligger Baux-de-Provence 

Flere
ideer