Lyon fejrer lyset med Fête des Lumières

Lysfesten Fête des Lumières er en institution i Lyon og en oplagt mulighed for at (gen)opdage Lyon i et nyt lys, som både er kunstnerisk og festligt. Her løfter vi sløret for julemånedens store festlighed som i 2019 varer fra d. 5. til d. 8. december.

I de sidste 30 år har Lyon glødet i begyndelsen af december i en eksplosion af farver og lys. Begivenheden Fête des Lumières oplyser byens gader og pladser, og de mest genkendelige bygningsfacader udsmykkes også i lys skabt af lyskunstnere, designere, kunstnere og videokunstnere.

2018 bød på et særdeles rigt program med omkring 80 værker der både indebar følelser, drømme, kunst og teknologi blandt andet inspireret af Nicolas Palozzis værk ”Abyss” som man kan se på Louis Pradel-pladsen. Formen på denne struktur af interaktivt lys var inspireret af en skabning fra havets bund, der inviterede de besøgende til at interagere med sig.

Cathédrale Saint-Jean fik et pust af poesi takket være duoen Ocubo, som projekterede et meditativt værk af blomster og farvepigmenter op på katedralens facade. Værket var resultatet af et arbejde med teksturer, former og farver som forenede de kunstneriske og tekniske arbejdsgange. På Place Antonin Poncet, nabo til den kendte Place Bellecour, blev de besøgende opfordret til at ønske i Helen Eastwood og Laurent Blunts interaktive og modellerbare værk ”Wish Blow”. Man skulle blot puste lidt til værket, hvorefter en kaskade af små lyskugler brød frem.

Kunstnere Marie-Jeanne Gauthé og Géraud Périole forvandlede parken Tête d’Or til en forunderlig verden af guld og pailetter, hvor alt ganske enkelt ikke var andet end sorgløshed og skønhed. Et drømmende univers, som gav parken et trylleslag af magi.

En ældgammel tradition

Grundlaget for Fête des Lumières blev lagt i 1643, da byens borgere bønfaldt Jomfru Maria om beskyttelse mod pesten og lovede den hellige jomfru en statue, som blev opført på toppen af Fourvière-bakken i Lyon. Da statuen skulle indvies 200 år senere, d. 8. december 1852, viste vejrudsigten sig nådig, og himlen endte med at åbne sig på mirakuløs vis. For at takke Jomfru Maria satte Lyons borgere tusindvis af stearinlys i vinduerne, og Fête des Lumières blev født.

Praktiske oplysninger 

Fra d. 5. - 8. december 2019
Rundt omkring på Lyons pladser, husfacader o.l.

Se mere 

Eksterne links til begivenheden:

Her ligger Lyon