Brug fem minutter og bliv klogere på vinene i Loiredalen

Loiredalen er kendt for sine slotte, der troner frem som vidnesbyrd om Frankrigs historie. Men vidste du, at Loireflodens bredder også er hjemsted for et af de vigtigste vinområder i Frankrig? Her løfter vi sløret for hemmelighederne bag Loiredalens vine.

Frankrigs længste vindistrikt

Med over 55.000 hektar vinmarker, og en vinrute på omkring 800 kilometer, råder Loiredalen over Frankrigs længste vindistrikt og indtager således en tredjeplads blandt Frankrigs vinregioner. Hvert år afsættes der omkring 320 millioner flasker på verdensplan – der er altså ingen undskyldning for ikke at opdage dette vinområde langs Frankrigs længste flod, som byder på en varieret vinpalet.

Et vindistrikt af mange facetter

Vinene beriges af Loiredalens diversitet i jordbund og klima, ligesom Loireflodens tidevand også har en indflydelse. Derved finder man fem forskellige vindistrikter langs Loirefloden, med hver deres specifikke karakteristika. Omkring Nantes ligger flodens vestligste punkt med et kystklima, der præger vindistriktet, mens Anjou, Saumurois og Touraine ligger længere ind i landet. Vindistriktet Centre-Loire ligger længst inde i Loiredalen. Vinrankerne trækker på næring fra jorden, der både indeholder magmatiske bjergarter, kalk og ler – en rig kombination der giver Loiredalens vine deres diversitet.

Vine i alle regnbuens farver

Rød, hvid, rosé… Loiredalens vine har hele paletten. Hvidvinene spænder fra gylden til gulgrøn, citrus og strågul. Roséerne kan have grå- og orange toner, men de kan også være lakse- eller hindbærfarvede, mens rødvine spænder fra violette til brune og over i det sorte. Herudover må man ikke glemme de changerende lyse crémants, hvis bobler bugter sig i glasset.

Cabernet Franc, Chenin, Sauvignon…

Når man taler om vinens diversitet, taler man også om en stor varietet i vinstokkene. I Loiredalen kan man tælle over tyve forskellige, nogle stammer fra området, andre kommer fra det østlige eller sydvestlige Frankrig. Den hvide drue Melon de Bourgogne er en af distriktets fire principielle vinstokke introduceret af munke i 1500-tallet, mens den første røde vinstok i Loiredalen, sorten Cabernet Franc, blev plantet i det 1100-århundrede. Blandt de lokale druer finder man også Chenin-druen, der indtil det 16.århundrede var kendt som ”Plant d’Anjou” samt Sauvignon-druen.

Bourgueil eller Chinon?

Loiredalens vindistrikter har også sine stjerneappellationer som f.eks. Saint-Nicolas-de-Bourgueil, der er baseret på Cabernet Franc-druen og dyrkes i kommunen af samme navn. Dens aroma præges af røde bær, hindbær, kirsebær og brombær. Vouvray-vinene produceres i Touraine på Chenin-druen og kendes på deres gyldne farve og skinnende skær. De kan både være med og uden bobler. Her skal også nævnes regionen Chinon, beliggende mellem Saumur og Tours, samt Muscadet sur Lie der indtager stjernepladsen på Nantes vinmarker.

Vinene og slottene

I Loiredalen er vine og slotte uadskillelige. Da Francois 1. opførte Chambord-slottet, introducerede han også vinstokken Romorantin fra Bourgogne og nu, 500 år senere, dyrkes vinmarkerne stadig på Chambord. I Chenonceau ligger det berømte slot Château de Chenonceau ud til Loirefloden og lægger navn til Touraine-Chenonceau-vinene, der findes som klare hvidvine samt som intense rødvine med aroma af mørke bær. Det samme gør sig gældende i Azay-le-Rideau for appellationerne Touraine-Amboise og Touraine-Azay-le-Rideau, hvis hvidvine er friske med noter af citrusfrugter, mens rosévinene har et klart og skinnende skær. Andre slotte står bag deres egne årgange bl.a. slottene Rivau, Brézé og Brissac.

Her ligger Loiredalen