Tre endagsture fra Nantes

Med sin placering ved Loirefloden er der fra Nantes i Bretagne masser af muligheder for at opleve alt det, som omegnen har at byde på. Fra april 2019 går der fra Københavns lufthavn direkte fly til byen, som passer perfekt til en weekend getaway for hele familien. Tag fx en båd op af Loirefloden, besøg de lokale vingårde eller oplev et stykke af middelalderen på halvøen Guérande.

Clisson og Nantes’ vinmarker

30 minutter fra Nantes:

Besøg de mange flotte vingårde i området omkring Nantes, tag på vinsmagning og slå et smut forbi den hyggelige og charmerende bydel Clisson. Vinmarkerne strækker sig hele vejen langs med Loireflodens breder og helt til den nordlige del af Vendée-departementet. Her ligger verdens største dykningsareal for hvidvin, som fremstilles af en eneste druesort, og derfor er Nantes’ hvidvine forståeligt nok uundgåelige i det lokale køkken.

Halvøen Guérande og badestedet La Baule

1 time fra Nantes:

Tættere på Nantes kan halvøen Guérandaise besøges. Her ligger et kønt lille middelalderkvarter, som er kendt for sit kvalitetssalt, der i dag bruges af de største kokke verden over. Et par kilometer derfra ligger badestedet La Baule, som af mange er elsket for sine lange strande, sit kasino og sine luksushoteller.

La Baule (Eksternt link)

Loire-flodens udmunding og Saint Nazaire

45 minutter fra Nantes:

Fra april til oktober kan man sejle på Loirefloden fra Nantes til Saint Nazaire (turen tager 2 timer og 45 minutter) og nyde naturen og kunsten. Takket være kunstfestivallen Estuaire kan man se 29 moderne kunstværker langs Loirefloden. Deriblandt værkerne Villa Cheminée af den japanske kunstner Tatzu Nishi og Maison dans la Loire af Jean-Luc Courcoult. Når Saint Lazaire er nået anbefales et besøg på den gamle underjordiske base eller et besøg på Escal’Atlantic, hvor historien bag Saint Nazaires dampskibe tages under lup. Herefter kan man med tog let komme tilbage til Nantes (turen tager 40 minutter).

Estuaire (Eksternt link)

For yderligere information:

Planlæg din rejse til Nantes (Eksternt link)

Her ligger Nantes: