Renæssancens 500-års jubilæum: på tidsrejse til kongernes festbord!

Bordet er dækket, kødet har lige præcis fået nok, tourten (fransk kødtærte, red.) er lige kommet ud af ovnen – og kongen kan gøre sin entre når som helst. Velkommen på slottet Villandry i Loredalen hvor France.fr inviterer sine læsere med til middag i renæssancen. Lad festlighederne begynde!

Fra forret til dessert

I renæssancen gik frugt fra at være en forret til at blive serveret som dessert. Frugterne var nænsomt og kunstfærdigt anrettet på middagsbordet, og pyntede ofte fra middagens start.

Fra forret til dessert

I renæssancen gik frugt fra at være en forret til at blive serveret som dessert. Frugterne var nænsomt og kunstfærdigt anrettet på middagsbordet, og pyntede ofte fra middagens start.

På dette tidspunkt var middagen et vaske ægte show off. F.eks. kunne værten med sit valg af borddug vise sin velstand. Antallet af kødretter, og fadene de blev serveret på, var ligeledes en måde, hvorpå man kunne imponere sine gæster og afspejle sin rigdom.

Tourte og grøntsager

Tourte, den franske kødtærte med låg af mørdej, og andre slags patéer var renæssancebordets fornemste spise. Det var også i renæssancen, man begyndte at dyrke grøntsager i jorden.

Krydderier

I renssancen var krydderier en sjælden luksusvare, og de blev derfor også brugt som symboler på status og rigdom. Gaflen blev på dette tidspunkt hovedsageligt brugt til at hente mad over på tallerkenen. Selv ved kongens bord spiste man med fingrene!

Krydderier

I renssancen var krydderier en sjælden luksusvare, og de blev derfor også brugt som symboler på status og rigdom. Gaflen blev på dette tidspunkt hovedsageligt brugt til at hente mad over på tallerkenen. Selv ved kongens bord spiste man med fingrene!

Exceptionelle fjerkræ

Kødet indtog en vigtig plads på renæssancebordet, og det var ikke usædvanligt, at flere kødretter blev serveret efter hinanden. Fjerkræ var i høj kurs og fugle som fasaner, svaner, gæs blev ofte rekonstrueret som dekorationer på middagsbordet, efter man havde tilberedt kødet.

Brød som tallerkener

I begyndelsen af renæssancen anrettede man maden på store brødstykker, men denne løsning blev hurtig erstattet med tallerkenen. Servietter blev sirligt anbragt som hagesmæk, for at beskytte de kunstfærdige pibekraver af højeste mode.

Brød som tallerkener

I begyndelsen af renæssancen anrettede man maden på store brødstykker, men denne løsning blev hurtig erstattet med tallerkenen. Servietter blev sirligt anbragt som hagesmæk, for at beskytte de kunstfærdige pibekraver af højeste mode.

Lad os gå til bords!

I renæssancens spæde år festede man ved en form for borde, som bestod af massive træplader man lagde hen over flytbare træben. På den måde kunne man efter behag rykke middagen fra det ene rum til det andet. Med tiden blev denne installation fra middelalderen dog erstattet af rigtige borde, som vi kender dem i dag.

Vild med sukker

Sukker var en af de største opdagelser i renæssancen, og mange opskrifter fulgte naturligvis i dets fodspor. Til festmåltiderne serverede man vandbakkelser, frugttærter, syltede frugter og forskellige slags frugtkompotter. Syltetøj var også i høj kurs, som datidens berømte franske læge og astrolog Nostradamus udødeliggjorde med afhandlingen ”traité de confiture”.

Oste fra Auvergne og Brie

Brieost og oste fra Auvergne var de mest attraktive. De blev indtaget sammen med dessert, frugt og andre søde sager.

Villandry er det sidst opførte slot i Loiredalen og blev bygget i 1536 af Jean Le Breton, som var finansminister under hoffet ved Francois 1. Den typiske franske byggestil minder om Loiredalens andre store slotte Chambord og d’Azay-le-Rideau, men det er først og fremmest slottets smukke renæssancehaver, som har givet det sit renommé.