Lysfestival i Lyon: 8 fantastiske installationer

Før dette års Fête des Lumières går løs i Lyon, er France.fr gået i arkiverne for at genopleve de seneste års smukkeste lysinstallationer. Tid til at (gen)opdage byens flotteste og mest spektakulære værker!
”Giv os et løfte”, 2017

Kunstnergruppen TILF transformerede i 2017 Bellecour-pladsen om til en gigantisk have af lys, som gav de forbipasserende et åndehul midt i aftenens ærinder og rutiner. Værket bestod af gigantiske pæoner, sjove urter og andre planter, der omkransede pladsen hvor statuen af Louis XIV troner frem i Lyon.

”Kærlighed ved første blik”, 2016

Denne interaktive installation var et værk af kunstner Franck Pelletier og kollektivet Les Allumeurs, og forestillede et oppusteligt hjerte installeret foran teateret Théâtre des Célestins i Lyon. Med sin bankende rytme imiterede hjertet et rigtig hjerte og gav de forbipasserende gåsehud, rørte de bare en lille smule ved det. En ægte kærlighedserklæring til byen Lyon!

”Blikkene”, 2015

I 2015 var lysfesten præget af attentaterne, som ramte den franske hovedstad nogle uger tidligere, og med dette værk af Daniel Knipper ærede Lyon ofrene. Værket bestod af øjne, som vi kender fra værker af store kunstnere som Botticelli, Matisse og Warhol der lyste Lyons højtliggende kvarter, Fourvière op, der bl.a. huser basilisken Notre-Dame de Fourvière. Ofrenes fornavne viste sig også på Lyons havnekaj.

”Njörd, vindens sjæl”, 2014

Gården i Lyons rådhus gav i 2014 sine besøgende en poetisk pause. Værket bestod af høje, transparente ”søjler” med fjer indeni som ved hjælp af en blid vind blev blæst rundt, næsten som om de dansende. Et værk af kunstnerne Kimi Do, Wilfried Della Rossa og Thomas Mathieu.

”Chinese corner”, 2013

Skabt som et samarbejde mellem byen Lyon og byerne Xi og Canton i Kina satte denne installation spørgsmål ved drømme og virkelighed, nutid og datid. Værket var opsat og fuldført af kunstneren Li li og hans kunstnerfællesskab Studio 3003, og manifesterede et skue af kinesiske skygger, en skov af lanterner og lotusblomster førte sine besøgende over Lyons kunstige sø og park, Parc de la Tête d’Or.

”Highlights” 2012

Kunstnerne Héléne Richard og Jean-Michel Quesne ærede lyset med dette fantastiske lysshow, der lyste fem facader på pladsen Terreaux op. En installation der blandede spejleffekter og lys under temaerne fædreland og symbolernes historie.

”I love clouds”, 2011

Dette svævende værk over statuen af Louis XIV på pladsen Bellecour i Lyon var kunstneren Jacques Rivals værk.

”Lysets kilde”, 2010

Det var ikke vand, men lys der ”pjaskede” frem i springvandet på Place des Jacobins i Lyon i 2010. Et system som formåede at genskabe vands flow, konsistens og reflekterende egenskab i det tørlagte monument. Kunstneren Fabrice Oudin var skaberen bag dette drømmende værk.

Sådan kommer du til Lyon