Martinique: Det kan man se og opleve

Martinique er Det Caribiske Havs juvel. Mod nord er strandene sorte, mod syd er de gyldne. Pelée-bjerget ægger til en tur op i højderne, mens havbundene lokker med koralrev og eksotiske fisk. Oplev den magiske, kreolske stemning med farverige joller, markedsboder, nye dufte og rytmerne af vestindisk musik.

Det kan man se på Martinique:

Byen Saint-Pierre

Byen Saint-Pierre ligger og putter sig i en bugt med det fineste grå sand for foden af Martiniques mest kendte vulkan Montagne Pelée. I 1902 omkom stort set alle byens indbyggere på tragisk vis i et vulkanudbrud. Kun to mænd samt Saint-Pierres eneste fange, Cyparis, overlevede. Siden da har byen udelukkende ernæret sig ved turisme og fiskeri, og man kan stadig se det gamle fængsel. Også den gamle kirke og teatret er et besøg værd. Siden 2023 er Mont Pelée opført på UNESCOs verdensarvsliste.

Fort de France

Fort de France er Martiniques hovedstad og øens kreolske sjæl. Den ligger med sine eksotiske dufte i en bugt ved foden af bjergkæden Carbet og lokker med sine farvestrålende markeder og historiske centrum.

Sainte-Anne

Sainte-Anne ligger på den sydlige del af Martinique. Her ligger De Små Antillers smukkeste strande, som i alt strækker sig 22 kilometer. Det rigt varierede landskab overrasker med både kokospalmer, sletter og bugte. Sidst på eftermiddagen, inden aperitiffen på en af de mange hyggelige barer, er det oplagt at slentre en tur langs vandet.

Det fredede naturreservat La Caravelle

Halvøen Caravelle blev dannet for 10 millioner år siden og er noget af Martiniques ældste landskab. Med sin fremskudte beliggenhed ca. 10 km ud i Atlanterhavet og sit varierede landskab er dette beskyttede naturområde et fantastisk område at besøge.

Le Carbet

I sine malerier forevigede Paul Gauguin landskabet omkring Le Carbet, som er et af de mest velbesøgte på Martinique. Columbus skulle efter sigende være taget afsted herfra, da han drog ud på sin fjerde rejse i 1502. Le Carbet har det hele: skønne sandstrande og en ubeskrivelig smuk udsigt over vulkanen.

Grand-Rivière

Denne lille afsidesliggende fiskerby ved foden af bjerget Pelée ligger på øens nordlige del. Turisterne har ikke rigtig fundet hertil endnu, men ikke desto mindre er det en charmerende by med en helt særegen og uberørte stemning. Grand-Rivière er også et ideelt sted til canyoning.

Slavemuseet

Slaveri og handel med sorte er uløseligt forbundet med Martiniques historie. Museet ved Trois-Îlets fortæller dets historie og har opført en autentisk landsby, som den så ud i 1800-tallet under Napoleon. Her får man et levende indblik i slavernes hårde hverdag.

Kløfterne Gorges de la Falaise

Ned ad Montagne Pelées skråningerne strømmer floden Falaise, og finder vej ned mellem kløftens lodrette klippevægge. Her kan man tage på en guidet tur og opleve den vilde natur - vær ikke bange for at springe eller glide for man ender i det krystalklare, kølige vand.

Mindesmærket for slaveriet

Mémorial du Cap 110 i kommunen Diamant er en hyldest til alle ofre for slaveriet på Martinique. 15 buster af 2,5 meters højde er opstillet på toppen af Caffard klippen, hvor de med blikket mod det uendelige ocean trodser den kraftige vind.

Stranden Salines

Stranden Salines i Sainte-Anne bliver ofte omtalt som den absolut skønneste strand på Martinique. Især i weekenden er den lange bræmme af hvidt sand og kokospalmer hjemsted for mange besøgende, der kommer for at slappe af. I skyggen af palmerne kan frokosten nydes ved borde, der er stillet op langs stranden.

Det kan man lave på Martinique:

Se udsigten fra Morne Gommier

Voir cette publication sur Instagram

Présente son AERIAL OF THE DAY P H O T O | @a_travel_like_me P L A C E | #mornegommier S E L E C T E D B Y | @xnath F E A T U R E D T A G | #ig_martinique ⠀ F A C E B O O K | IG Martinique T W I T T E R | @ig_martinique ⠀ C O U N T R Y R E Q U I R E D | If you want to join us and open an igworldclub account of your country or city, please write us or go to www.igworldclub.it - igworldclub@gmail.com ⠀ F O L L O W S U S | @Igworldclub @ig_caribbean @ig_northamerica @Ig_India @ig_martinique ⠀ T A G S | #igworldclub #phototag_it #shotaward #westindies #martinique #caribbean #igphotooftheday #madinina #word_shotz #nature #landscape #icu_landscape #igcapturesclub #marvelshots #ig_caribbean #aerialshot #aerial #paragliding #igd_100217

Une publication partagée par ! IG ⊕ MARTINIQUE ® (@ig_martinique) le

En storslået 360 graders panoramaudsigt venter oppe på Morne Gommier, hvorfra man har en fantastisk udsigt. Herfra kan man bl.a. se byen Marin, brændingen ved Macabou og vulkanen Crève-Cœur.

Oplev starten på regattaen Tour des Yoles

I over 30 år har Martinique haft sin helt egen regatta, der løber af stablen en uge sidst i juli og først i august. Et karneval til søs, der tiltrækker tusindvis af entusiaster, både som deltagende og tilskuere. Med sine syv etaper er denne begivenhed Martiniques vigtigste sportsarrangement.

Bestig vulkanen Mont Pelée

Vulkanen Mont Pelée er med sine 400.000 år stadig aktiv og ligger på den nordlige del af Martinique. Sidste udbrud var dog i 1929, hvorfor den nu betegnes som en sovende vulkan. Her finder du øens højeste punkt – 1397 meter.
Med udsigt over byen Saint-Pierre, ødelagt af vulkanudbruddet i 1902, er Mont Pelée et skattekammer af biodiversitet. Der er flere truede arter såsom Martiniques 'allobate' padder, den sorte slange eller Martiniques oriole fugl. Det UNESCO-registrerede område på 14.000 hektar omfatter også tinder på det nordlige Martinique, eller mere end 10% af øen.

Tag på scubadiving ved Diamantklippen

Rocher du Diamant ”Diamantklippen” er Martiniques mest berømte punkt og ligger på en lille ubeboet ø i det caribiske hav, et par kilometer fra kysten. Øen har et righoldigt dyre- og planteliv og fantastiske refleks-lysspil hen over dagen, hvorfor den har fået tilnavnet ”Diamantklippen”.

Sejltur langs kysterne

Tag på en sejltur langs kysterne ved halvøen Caravelle til Baie du Trésor og oplev den fantastiske, men også skrøbelige natur. En tur der giver indblik i, hvor vigtigt det er at bevare vores sårbare og truede natur.

På med dykkerbriller og snorkel

Halvvejs mellem Sainte-Luce og Marin ligger den charmerende strand Pointe Borgnèse. Stranden er smuk i sig selv, men de virkelige skatte skjuler sig under vandet. Alle kan være med på et dyk ned i det blå, hvor ufattelig rigdom åbenbarer sig.

Oplev den botaniske have i Balata

Ti kilometer fra Fort-de-France ligger den skønneste botaniske have, skabt af landskabsarkitekten og gartneren Jean Philippe Thorze i 1982. Haven råder over mere end 3000 forskellige planter og eksotiske blomster fra tropiske områder verden over.

Bliv bananekspert

Hvis man vil vide alt om Martiniques bananer, skal man besøge bananplantagen Habitation Belfort. Tag turen rundt med det lille tog, der med garanti vil glæde både store og små.

Besøg flagermusgrotten

Længere væk fra de store turistområder, på den sydlige del af Martinique, ligger Anses d'Arlets med sin egen helt autentiske charme. Herfra går turen i kajak ud til flagermusgrottens store koloni.

Følg Trace-ruten i den tropiske skov

Trace-rutens vilde og frodige natur er ikke andet end imponerende! Ruten er 29 kilometer lang, og undervejs mødes man af et hav af blomster, gigantiske træer med lianer, flotte fugle, stejle kløfter, rivende floder og masser af sving.

Gå et skridt videre:

Her ligger Martinique