Kulinarisk inspiration fra mange verdenshjørner: Opdag Ny Kaledoniens køkken

Ny Kaledonien ligger i Stillehavet og har en varieret og spændende madkultur, der afspejler de mange forskellige folkeslag, som gennem tiden har præget det: franskmænd, asiater og den oprindelige Stillehavsbefolkning.

I den største by Nouméa serveres franske specialiteter og asiatisk inspirerede retter fra Indonesien, Vietnam og Kina. Nouméa ligger på Ny Kaledoniens største ø Grande Terre, som også består af de mindre øgrupper Loyalitets- og Chesterfieldøerne, Île des Pins samt flere småøer. Længere inde på øen ligger mindre kroer og beværtninger, hvis køkken er endnu mere lokalt.

En menu i Ny Kaledonien kan f.eks. bestå af hjortekød, rejer, palmetyve (tropisk eremitkrebs) og vildsvin med rodfrugter som yams, søde kartofler og taro (asiatisk sumpplante med spiselige knolde). Til dessert serveres gerne en eksotisk frugtsalat. Det oprindelige kanak-folks traditionelle ret kaldes bougna og består af rodfrugter, fisk, skaldyr og languster, der lægges i kokosmælk og tilberedes i flere timer i bananblade som lægges på varme sten i en traditionel ovn.

Ny Kaledonien ligger i Stillehavet