Kurs mod Occitaniens himmelstrøg i det sydfranske

Montpellier

I september rejste den svenske blogger Anne-Charlotte Andersson til Montpellier for at nyde Occitaniens varme og den hyggelige sydfranske by. Med sine små gader, markeder, parker og moderne barer har universitetsbyen Montpellier, nemlig meget at byde på, og fra april til oktober kan du rejse dertil med direkte fly fra København.

På opdagelse i Montpellier

I september besøger jeg for første gang Frankrig og byen Montpellier. Jeg tager et tog til København, hvor jeg hopper på et direkte fly og stiger ud i varme og herlige Frankrig. Mit hotel viser sig at have en super god beliggenhed tæt på kulturaktiviteter, butikker og restauranter. Personalet er imødekommende, og i hotellets lille gård kan man spise frokost i fine omgivelser.

Lørdag morgen vågner jeg op til lyden af mennesker, for hver lørdag sælges der lokale madvarer på byens marked. Et besøg på markedet er virkelig en god måde at møde de lokale på! Med kameraet under armen snører jeg mine gummisko for at opleve markedets mange dufte for at og smage på de mange lækkerier.

Hotel des Arceaux ligger i et kvarter af små gader, som byder på caféer og butikker, hvor man ikke støder på andre turister. Alt føles ægte og hyggeligt, stemningen er rolig og harmonisk og giver en følelse af, at man er en del af de lokale.

Byen Montpellier oplever jeg som en by fuld af aktivitet med et rigt kulturliv.

Besøg f.eks. Place Royal du Peyrou, som er et stort, smukt torv med en triumfbue. Jeg interesserer mig for planter, og har du samme interesse, så tag et smut forbi Montpelliers botaniske have, Jardin des plantes.

Montpellier er en universitetsby, som har alt, hvad man kan ønske sig. Jeg forelsker mig i de gamle gader og kvarterer omkring Rue de l'Ancien-Courrier. Her kan man besøge små, hyggelige butikker eller slå sig ned for at nyde et måltid eller et glas vin. En af de mange fine pladser, man kan havne på, er Place de la Comédie, som ligger tæt på kunstmuseet Musée Fabre.

I udkanten af Montpellier besøger jeg Marché du Lez – et cool område med barer og restauranter, og her fortaber jeg mig i den rustikke atmosfære og stemning. I selskab med et glas bobler kunne jeg blive der hele aftenen og nyde dette vidunderlige og specielle kvarter.

Andre fine og gode restauranter:

Refectoire des Arceauz
Restaurant Le Cinq
Le Poisson Rouge

Sète

Turen til Montpellier byder også på et smut til kunstbyen Sète, som er lettest at komme til med tog eller taxi fra Montpellier. Jeg anbefaler en søndagstur, når Montpelliers butikker holder lukket, mens Sète summer af liv og mennesker.

Med sine kanaler og butikker er Sète som at besøge et lille Venedig. Så smukt! Jeg tager en bådtur på kanaler og besøger alle de hyggelige gyder. Byens madmarked byder også på restauranter, men det er også dejligt bare at gå rundt på opdagelse. Dagen i Sète afsluttes på den kilometerlange strand i solnedgang, som helt bestemt er et besøg værd.

Mine fire dage i Frankrig har gjort mig nysgerrig på at lære Montpellier endnu bedre at kende. Byen er så stor og byder på så meget, at jeg håber, jeg snart kan komme tilbage!

Sådan kommer du til Hérault