Lær alt om katharborgene på 5 minutter

Katharismen var en afvigende religion, der afviste Det Gamle Testamente og pavens myndighed, og som herskede i den sydvestlige del af Frankrig frem til midten af det 13. århundrede. Det førte til både belejringer og nervekrig i regionen Toulouse-Pyrénées. Sammenlignet med den katharistiske periode er Game of Thrones ren barnemad! Vi giver en oversigt på fem minutter.

Udflugt til katharernes højborg

Nogle vælger vinruten, andre foretrækker at besøge katharborge. Det er et godt valg! Som udgangspunkt eller endelig destination er Carcassonne ikke til at komme udenom, det er "Carcassonnes fem sønner” samt slottene i Lastours heller ikke. Har du stadigvæk ikke fået nok? Find vejen frem til klosteret i Fontfroide, Saint-Hilaire eller slottet i Foix.

Carcassonnes fem fæstninger

Aguilar, Peyrepertuse, Puilaurens, Queribus og Termes: Carcassonne kunne regne med sine fem fæstningsværker til at beskytte byen. Midt i kampen rejste de fem fæstninger sig massivt op foran fjenden, og denne ufremkommelige front var nok til at bremse de ivrige aragonere.

Fire borge for en borgs pris!

Hvis du ikke har så meget tid, så tag direkte hen og se slottene i Lastours. Midt i bjergkæden Montagne Noire ligger der ikke én men hele fire borge i 300 meters højde langs floden. Det ser ud som om, at de fire citadeller - Cabaret, Surdespine, Quertinheux og Tour Régine - hænger frit i luften...

Korstoget mod albigenserne i Sydfrankrig

I 1208 sendte paven et korstog mod kætterne, som havde gjort Languedoc til deres hovedsæde. Alle herremændene fra Midi gjorde sig klar til kamp. Undtaget Trencavel, vicomten af Béziers, Carcassonne og Albi, katharernes højborge, som gjorde modstand. Efter erobringen af Béziers og massakren på befolkningen, søgte korsriddernes største fjende tilflugt i Carcassonne. Derefter begyndte belejringen...

Et vellykket bluffnummer i Carcassonne

Når du besøger katharområdet kan du ikke komme uden om Carcassonne og dens fæstningsvolde. Men kender du legenden om Dame Carcas? Det siges, at hun en dag, da hun var alene som overhoved for den by, der i de sidste fem år havde været belejret af Karl den Stores hær, besluttede sig for at gøre status over fødevarelagrene. En pattegris og en sæk korn var alt, hvad man fandt. Hun forsøgte med et ultimativt bluffnummer og beordrede at man stopfodrede dyret, inden det blev kastet ud fra det højeste tårn. Nummeret fungerede efter hensigten! Da Karl den Store så de mange korn fra grisens mave spredt ud over det hele, vurderede han, at det var nytteløst at fortsætte belejringen af en by, der var i stand til at fodre sine dyr så godt.

Afhoppere i Languedoc

Korsfarer fra nord, der var kommet for at hjælpe deres sydfranske landsmænd, var ikke alle hellige, langtfra... Der blev begået mange overgreb under korstogene. Udplyndrede af deres egne våbenbrødre foretrak mange frustrerede herremænd at skifte side og slutte sig til katharerne.

Peyrepertuse

På occitansk betyder Pèirapertusés ”gennemboret sten”. Det siges, at der i den kathariske periode fandtes en hemmelig indgang til borgen gemt i klippen. Den er så hemmelig, at ingen endnu har fundet den. Men måske hvis du kigger ordentligt efter...

Ikke alle historier ender lykkeligt

Historien om katharerne er blodig lige til det sidste. Belejringen af Montségur den 16. marts 1244 endte i et kæmpe ligbål, hvor hundredvis af katharer kastede sig i flammerne, fordi de nægtede at give afkald på deres tro.

En bucketliste hvis du vil vide mere

  • Læs tegneserien: ”Le dernier cathare”, af Eric Lambert, Arnaud Delalande, Bruno Pradelle, éditions Glénat.
  • Besøg byen: Carcassonne, naturligvis! (Eksternt link)
  • Se miniserien: Labyrint, iscenesat af Ridley og Tony Scott over den historiske fiktion af samme navn, skrevet af Kate Mosse.

Gå et skridt videre:

Forbered din rejse (Eksternt link)

Her ligger Occitanien