Orsay-museet

Orsay-museet: Impressionnismen kommer til byen.

Eiffeltårnet, Notre-Dame, øen Saint-Louis... Turisternes hoveder drejer fra side til side ombord på kanalbådene, som sejler op og ned ad Seinen. Øjnene står på stilke, kameraerne klikker, og pludselig fæstner blikket sig på en imponerende lang bygning på flodens venstre bred.

Det er en bygning, der ikke ligner nogen anden: Her er Orsay-museet

En hyldest til det 19. århundredes storhedstid

Forestil dig en gammel banegård, som er bygget om til et museum for 1800-tallets kunst. Det var en enestående bedrit at lave industriel arkitektur om til et kulturelt rum.

Dér hvor sporene engang lå, finder man i dag en stor hal, en slags rygrad badet i naturligt lys. Bygningen er stor og lys, og transformationen fra banegård til museum er så sandelig vellykket. Mange kunstelskere siger, at det smukkeste kunstværk på Orsay-museet, er museet selv.

Impressionisternes paradis

De udstillede franske malere fremstiller primært hverdagslivet på deres lærreder. Manet, Degas, Monet og Renoir er nogle af dem, der fandt glæde i at afbilde datidens mennesker i deres hverdag. Som supplement finder man skulpturer, fotografier og andre former for dekorativ kunst.

Lidt historie

Ideen om at omdanne Orsay-banegården til et museum opstod i 1970'erne. Banegården var endestation for togene, der kom fra det sydvestlige Frankrig indtil 1939. Bygningen blev offer for de teknologiske fremskridt og ændrede formål i løbet af årene. Fra pakkecenter under 2. Verdenskrig over filmisk kulisse til lokomotivmuseum i 1986 er bygningen nu endt med at blive en af hovedstadens mest besøgte.

Museets succes skyldes først og fremmest den store mængde skulpturer samt de mere end 5000 malerier fra perioden mellem 1848 og 1914.

Og højdepunktet? En enestående samling værker af impressionister og post-impressionister (Gaugain, Seurat), som banede vejen for moderne kunst.

Renoveret i 2011

I 2011 gennemgik Orsay-museet en foryngelseskur, og styrkede sin position som et de førende museer inden for kunst fra 1800-tallet. Nye sale er blevet bygget, og et område er dedikeret til Van Gogh, hvor man finder 24 malerier, især selvportrætter, af den berømte hollandske maler.

Museets højdepunkt? Uden tvivl niveau 5 og dets Impressionist-galleri, som løber langs Seine-bredden, med over 10 sale fordelt på 5 temaer:

  • Impressionismes oprindelse
  • Rundt om den første Impressionnisme-udstilling i 1874
  • Det moderne Paris i maleriet
  • Impressionismen omkring år 1880
  • På sporet af det 20. århundrede: Monet og Cézanne efter år 1900

Mere plads, bedre flow, men ånden er bevaret

De nylige renovationer giver de besøgende bedre plads og et bedre flow i museet, men den gamle banegård opført i år 1900 af arkitekten Victor Laloux har bevaret sin ånd.

I stueetagen ligger gallerierne i hver side af den gamle banegårdshal, som domineres af det store gyldne ur, der er et levn fra den gamle banegård.

På etagerne ovenover er der bygget nye sale, som huser såvel de permanente udstillinger som adskillige midlertidige udstillinger, der kan opleves året rundt.

Især Espace Rodin er et besøg værd. Her finder du omkring 20 værker af den berømte franske billedhugger, heraf "Helvedes døre" (Les Portes de l'Enfer) og bronzebuster som "Manden med den brækkede næse" (L'Homme au nez cassé)

Adresse

Musée d'Orsay
1 Rue de la Légion d'Honneur
75007 Paris

PARIS 

Musée d'Orsay, 75007 PARIS