Lad dig imponere af pragtslottet Versailles udenfor Paris, der overgår den livligste fantasi og de bedste eventyr.
Slottet Versailles var oprindeligt et jagtslot, opført for Ludvig 13. og Anna af Østrig. Det blev ombygget til det nuværende slot af Le Vau i midten af det 17. årh. og var de franske kongers residensslot fra Ludvig 14. til Ludvig 16.
Versailles inventar blev beslaglagt under Den Franske Revolution, og under Napoleon 1. blev det restaureret og udvidet.
Læs også: Versailles: 24 timer i selskab med Marie-Antoinette
Fra kongeslot til museum
Først i 1837 under Ludvig-Filip bliver slottet til et museum, og det har været en offentligt drevet institution siden 1995. Man kan blandt andet se Solkongens private lejlighed, dronningens lejlighed samt den berømte spejlsal.
Denne blev skabt af Jules Hardouin-Mansart og har siden restaureringen i 2007 genvundet sin fortidige pragt.
Se også: 8 fotogene hot spots i Paris og omegn
Slottet Versailles og det tilhørende haveanlæg har været optaget på UNESCO's verdensarvsliste siden 1979. Parken med dens franske havestil danner hvert år rammen for et storslået show med lys og lyd omkring springvandene, kaldet Grandes Eaux Musicales.
Transport:
Tag RER-toget ligne C (Eksternt link) mod Versailles-Rive Gauche og stå af på stationen Versailles-Rive Gauche.
For yderligere information:
Château de Versailles (Eksternt link)
Åbningstider (Eksternt link)
Reserver din billet online (Eksternt link)
Læs mere om Paris Museum Pass (Eksternt link)