Lige nu i Frankrig

GÅ IKKE
GLIP AF … 

Festivaler, udstillinger, koncerter eller vigtige begivenheder ... På France.fr som overalt i Frankrig, sker der altid noget.

Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

før du tager afsted

Praktiske
oplysninger 

Pas. Kørekort. Badetøj. Har du det hele? Her finder du alt, hvad du har brug for at vide for at forberede din rejse til Frankrig.

Godt
at vide 

12 terrasser hvor du kan nyde sommeren i Paris

88 Ménilmontant - tag pulsen i Østparis
Paris og byens terrasser... Hver sommer popper de op på åbne pladser og i skjulte kroge. Døgnfluer, rolige, fyldte, chikke, populære, panoramiske eller hyggelige - her er vores favoritterrasser til en udendørs sommer i Paris. Det er næsten umuligt at vælge!
Vi sætter sejl på Le Grand Bleu

Le bassin de l’Arsenal er en ukendt perle i Paris. Med dens fiskerihavn er den et skønt sted bare få skridt fra Bastillepladsen - især efter restauranten Le Grand Bleu er blevet istandsat.

I år har restauranten fået en ekstrastor terrasse og organiseret et spændende musikprogram. Hjemmelavede cocktails, oste, pølser ceviche, carpaccio, østers; både menuen og de blå og hvide parasoler over træborderne fra de gamle både giver os følelsen af at være ved kysten.

Der er næsten en smule Île de Ré over Le Grand Bleu...

Undergrundsstemning på Hasard Ludique

Le Hasard Ludique vakte opsigt, da den åbnede sidste år. Et dejligt sted med Berlinertouch i en gammel station på La Petite Centure (en tidligere jernbane lavet om til en hævet park) - man kan ikke andet end at holde af konceptet.

For at fejre sin første fødselsdag har Le Hasard Ludique lavet en "Bar du Quai" - et 300 m2 stort område i græsset nedenunder. Cocktails og tapas er på menuen ligesom poesikonkurrencer, loppemarkeder, økologiske basarer, udstillinger og selvfølgelig koncerter og DJ-sets. Le Hasard Ludique har sammensat et travlt program med masser af ting at se frem til denne sommer.

Le Hasard Ludique, 128 avenue de Saint-Ouen, 75018 Paris.
Le Hasard Ludiques hjemmeside (Eksternt link)

Frisk vind fra gangbroerne

Hotelterrasser har deres egen særlige charme - det 5-stjernede hotel "Le Parister" åbnede sine dører sidste vinter, og det var med stor iver (og glæde), at vi opdagede deres kønne sommerterrasse.

Hotellets restaurant hedder Les Passerelles, som referenc til hotellets gangbroer med udsigt over den lille frodige gårdhave.

Den 40 m2 store have bragte os til en oase langt fra byens stress og jag. Det charmerende sted ligger i hjertet af Faubourg-Montmartre, og menuen byder på friskt sæsonkøkken og virkeligt gode cocktails - for ikke at glemme en pause fra Paris' tumult.

Les Passerelles, 19 rue Saulnier, 75009 Paris.
Paristers terrasses hjemmeside (Eksternt link)

I tre år har Les Grands Voisins holdt til i det tidligere hospital Saint-Vincent-de-Paul, og du kan ikke undgå at fornemme den glade stemning i den urbane landsby: dekorationer lavet af lidt af hvert, en sæsoncafé og endda hønsehold og køkkenhave.

Grundidéen bag Grands Voisins er et eklektisk program. Du kan besøge en kunstners atelier, gå til dans eller høre en koncert.

Fra familier til hipstere - alle mødes her. Det er styrken ved det atypiske sted, der også er hjem for de 600 mennesker, der bor her.

Ancien hôpital Saint-Vincent-de-Paul, 74 Avenue Denfert-Rochereau, 75014 Paris.
Hjemmeside for La terrasse des Grands Voisins (Eksternt link)

Hjemme hos Papa Cabane

Papa Cabane er stedet, du skal være, torsdag aften! Den store terrasse lige bag AccoHotels Arena vender tilbage denne sæson.

Med borde og bænke lavet af paller og massevis af aktiviteter får stedet hovedstaden til at ligne en sommerlejr. Pétanques, bordtennis, bordfodbold... der er noget for enhver, og det hele er akkompagneret af DJs hele aftenen.

Og hvis du bliver sulten? Så vælger du bare det, du har mest lyst til fra de mange food trucks. Vi har kun en klage; at stedet kun har åbent én aften om ugen!

Papa Cabane, Rue Paul Belmondo, 75012 Paris.

På bakken ved 88 Ménilmontant

For andet år i træk er det igen Bellevilloise-holdet, der står for mødestedet Miroiterie. Det 900 m2 store område har fokus på afslapning og kultur - så efte bordtennis og twister er det tid til at slappe af i en liggestol i skyggen fra et solsejl.

Programmet er planlagt så alle bliver glade: yogahold, live maling, koncerter... og hvis du bliver sulten, så snup en thailandsk ret fra L'Èchappée. Perfekt, hvis du trænger til en pause fra asfalten.

88 Ménilmontant, 88 rue de Ménilmontant, 75020 Paris
Hjemmeside 88 Ménilmontant (Eksternt link)

Se dobbelt på Palais de Tokyo

Restauranten Les Grands Verres har etableret sine sommertilholdssteder med åbningen af to terrasser på esplanaden mellem Palais de Tokyo og Museet for Moderne Kunst.

Første stop var hovedrestaurantens terasse, hvor vi på behageligste vis blev overrasket over menuen, kokken Preston Miller står for. Så tog vi videre til P'tits Verres terrasse, som serverer en mere enkel menu.

Liggestole, høje borde - vi kommer der, når vi trænger til et afslappet øjeblik. Henover sommeren bliver der desuden arrangeret blandt andet koncerter, yogahold, ferniseringer og DJ sets.

Terrasse Les Grands Verres, Terrasse Les P’tits Verres, 13 Avenue du Président Wilson, 75016 Paris.
Hjemmeside Les Grands Verres og Les P’tits Verres (Eksternt link)

En kulturel note på le Palazzo

Hvis liggestole og bløde hynder ikke er nok til at få dig til at besøge Palazzoet, så vil det forførende program måske overbevise dig.

For andet år i træk vil le Palais de la Porte Dorée, som huser Det Nationale Museum for immigration og det Tropiske Aquarium, åbne en midlertidig terrasse på hele 1.000 m2 i sin forreste gårdhave.

Her lægges der særlig vægt på kultur, især igennem mini-besøg, men også ved fejring af kulturarvsdagene eller musikfestivallen. Det er et festligt og behageligt sted tæt på Bois de Vincennes.

Palazzo, Palais de la Porte Dorée, 293 Avenue Daumesnil, 75012 Paris.
Hjemmeside le Palazzo (Eksternt link)

Krohave ved Bal de la Marine

Hvad siger du til at tage en drink med udsigt til Eiffeltårnet? Det er den slags cocktails Le Bal de la Marine serverer på deres nye terrasse.

Denne bistro ved vandet var engang mødested for admiraler og højtrangerede officere fra marinen, men det var inden det dynamiske hold fra La Javelle overtog stedet.

I dag er det stedet, vi tager hen for at spise østers eller ceviche med fødderne i vandet, eller for at danse til vilde playlister og suge musikken fra koncerter til os. Alt sammen under glitteret fra Jerndamen.

Le Bal de la Marine, Port de Suffren 75007 Paris.

Overraskelser på Ground Control

Det her er en af de bedste steder i området ved Gare de Lyon. Siden sidste år har Ground Control holdt til i Charolais-hallen, et ubrugt område hos SNCF, og kreeret en forførende terrasse på 1.500 m2.

I år er de tilbage og har også snuppet indendørsområdet for at tilbyde endnu flere aktiviteter. En cocktailbar i et flycockpit, konceptbutikker, workshops, udstillinger, food trucks for alle smagsløg... du kan bruge timer i Ground Control uden at opdage alle hemmelighederne.

Ground Control, 81 Rue du Charolais, 75012 Paris.

Kulturel pause på Musée Maillol

Maillolmuseet har i år lanceret en helt ny café i sin kønne brolagte gård. Nyd et fredfyldt, afskærmet øjeblik i det store palæs gårdhave, efter du har vandret rundt mellem kunstskatte i museets samling.

Vil du have en sund frokost eller kaffepause, er det også et perfekt sted. Menuen med salater, tærter og sandwiches, der skifter med sæsonerne, vil tilfredsstille enhver - og hvis du har en sød tand, så gå efter hjemmelavet kage eller is. Det er det perfekte sted, hvis du vil forene kultur og afslapning.

Café-terrasse du Musée Maillol, 61 rue de Grenelle, 75007 Paris
Hjemmeside Musée Maillol (Eksternt link)

Panoramaudsigt i Jardin Suspendu

Et parkeringshus ved Paris Expo Porte de Versailles; det lyder ikke rigtigt, som et sted man drømmer om, men på toppen af parkeringshuset blev en stor grøn terrasse på 3.500 m2 åbnet d. 14. juni! Med sin udsigt over Paris er der nok stor sandsynlighed for, at det bliver stedet at tage hen, hvis du vil op i højderne denne sommer.

Foruden ciné-concert-området, små kroge til afslapning og det økologiske madområde, vil der også være noget helt nyt at lave i denne have. Her kan man nemlig også se fodbold og danse til den lyse morgen. Det er ikke det sidste vi hører til det 15. arrondissement!

Le Jardin Suspendu, 40 rue d’Oradour sur Glane, 75015 Paris.
Hjemmeside jardin Suspendu (Eksternt link)

Hvis du vil finde andre terrasser:

Sådan kommer du til Paris