Collection Pinault, Paris: Forårets store kulturbegivenhed bag kulissen

Paris’ nye kunstcenter Collection Pinault slår i foråret 2020 dørene op i byens gamle børsbygning, som har gennemgået en total renovering under kreativ ledelse af den japanske arkitekt Tadao Ando. Nu løfter museet sløret for det omfattende projekt og viser billeder fra byggepladsen, skitser og animerede fotos af det færdige resultat. Læs med og få indblik i denne store kulturbegivenhed, der forener den gamle børs’ historie med moderne arkitektur og kunst.

Åbningen af Collection Pinault var oprindeligt planlagt i foråret 2021 men er udskudt grundet coronavirus.


I kvarteret omkring Les Halles i hjertet af Paris er den historiske bygning genstand for både turisternes og parisernes nysgerrighed. Bag stilladser og presenninger har den gamle børsbygning la Bourse de Commerce i snart tre år nemlig været i gang med en transformation. Den franske forretningsmand og kunstsamler François Pinault forøger nemlig sit netværk af museer med åbningen af dette prestigefyldte projekt. François Pinault ejer ikke mindre end 5.000 værker fra det 20. og det 21. århundrede og i samarbejde med Pinaults venetianske kunstmuseer Palazzo Grassi, Pointe de la Douane og Teatrino vil museet i Paris indtage en vigtig plads i rigmandens originale måde at udstille kunsten.

En perfekt kuppel

For at bringe projektet godt i vej har François Pinault overladt restaureringen til arkitekt Tadao Ando, som også har stået for istandsættelsen af de venetianske bygninger, der huser rigmandens samlinger. Tadao Ando fortæller:

”Mindet om Paris er indgraveret i Børsens mure og for at ære det har jeg skabt et nyt rum, som spiller sammen med bygningens indre for derved at genoplive dens samlede volumen, der vil være dedikeret til den moderne kunst. På den måde bliver arkitekturen den røde tråd mellem fortiden, nutiden og fremtiden.”

Således genfødes børsbygningens kuppel i mesterarkitektens streg til ære for Collection Pinault.

Cylinderen konstrueres

Renoveringsarbejdet og transformationen af den gamle børsbygning er sket med rekordfart, for et sådant projekt. Nøglerne blev overdraget i januar 2017, hvorefter børsens inventar året efter blev omdannet til en byggeplads. Det endelige resultat forventes færdigt i foråret 2020. Cylinderen er skabt af Tadao Ando og rejser sig i bygningens indre. Den vil indenfor sine runde vægge byde på 3.000 kvadratmeter udstillingsplads, delt ind i moduler på mellem 100 og helt op til 600 kvadratmeter. Her vil man både orkestrere tematiske værker og monografiske udstillinger men også nye produktioner og bestillinger. Derudover gives der også carte blanche til kunstnere, ligesom der også opføres kunstprojekter in situ.

Metal og glas

Børsens ikoniske kuppel i glas og metal blev i 1986 smykket med den franske titel ”Monument historisk”, (”Historisk Monument”, red.). Men kulturarvens projektorer havde allerede inden da fået øjnene op for bygningen. Så tidligt som i 1862 fik Médicis-søjlen titlen, samme år som Notre-Dame Paris og Saint-Chapelle også kunne bryste sig af den. Søjlen står på bygningens sydøstlige side og blev opført i 1574 til Catherine de Médicis palads i Paris Hôtel de la Reine som lå der, hvor Bourse de Commerce ligger i dag. I forbindelse med den gamle børstransformation er kuplen stadig den dag i dag genstand for stor opmærksomhed:

En fresko restaureres

Det panorama der udspiller sig langs med kuplen er en af skattene i den parisiske Bourse de Commerce. Alix Laveau og sit hold af restauratorer fra Frankrigs museums direktion (Direction des musées de France) har i måneder arbejdet på restaureringen af freskoen fra et 20 meter højt stillads. Denne fresko kan dateres til 1800-tallet og dækker et areal på over 1.400 kvadratmeter, 10 meter højt og 140 meter bredt! Freskoen er klassificeret som ”Monument Historisk” (historisk monument, red.) og det gigantiske vægmaleri er resultatet af fem kunstneres arbejde – en kommerciel udveksling på tværs af fem forskellige kontinenter. De besøgende vil således kunne (gen)opdage dette ”Panorama du commerce” på gangbroen i toppen af arkitekt Tadao Andos cylinder.

Mellem Louvre og Les Halles

Paris’ gamle børs La Bourse de Commerce troner frem på sin plads i den yderste vestlige del af Les Halles-kvarteret i udkanten af Halles-haven og gaden rue du Louvre, et stenkast fra Seinen-kajen. Et par minutter på gåben derfra ligger Louvre-museet og 10 minutter derfra: det moderne kunstmuseum Centre Pompidou. Collection Pinaults entre i kvarteret vil dermed yderligere berige den historiske arkitekturarv og dedikationen til kunsten og kulturen i Paris’ 1. arrondissement. Det er værd at nævne, at François Pinault har valgt det parisiske designstudie Ronan & Erwan Bouroullec Design til at stå for museets møblement og inventar, ligesom kokkene Michel og Sébastien Bras er overhovederne for restauranten, som er beliggende i bygningens underetage.

For yderligere information:

Collection Pinault i Paris vil omfavne alle kunstdiscipliner og byde indenfor til moderne kunstudstillinger samt uddannende arrangementer, konferencer, koncerter, projektioner og optrædner.

Collection Pinault - Bourse de Commerce (Eksternt link)

Forbered din rejse til Paris (Eksternt link)

Her vil Collection Pinault slå dørene op i Paris: 

Collection Pinault - Bourse de Commerce vil ligge et par minutter på gåben fra Louvre-museet og 10 minutter fra kunstmuseet Centre Pompidou.